| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens
bøger]
Religion i det senmoderne
samfund - mellem kritik og forsvar. Af Lise
Ludvigsen & Poul
Storgaard Mikkelsen. 159 sider, 17 x 24 cm. Med 16 illustrationer
(12 i farver). Pris kr 200,00. [Udgivet 2007]
Formålet med bogen er
at beskrive, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt
med samfundsudviklingen. "Hensigten er at illustrere de ændringer,
der sker med religionens status for den enkelte og samfundet fra traditionssamfundet
over det moderne samfund med dens klassiske religionskritik til det senmoderne
samfund. Fokus i bogen ligger på religionen i senmoderniteten. [...]
Bogen skal give et billede af positionerne i synet på religion i
det senmoderne samfund og dermed vise, at den klassiske religionskritik
med dens fokus på rationalitet og viden udgør en overgangsfase
mellem traditonssamfundets autoritære religionsforståelse
og senmodernitetens syn på religion som en valgmulighed"(fra Forord).
Bogen indledes med en
introduktion, der gennemgår religionens rolle og synet på
religion i henholdsvis traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne
samfund. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der
ses i den nutidige, senmoderne samfundstype.
Introduktionen følges
af et tekstudvalg, der belyser den senmoderne religionsforståelse
ud fra psykologiske, sociologiske, teologiske og naturvidenskabelige synsvinkler.
Desuden gås der i dybden med udvalgte temaer såsom senmoderne
trosudtryk, debat om de kristne dogmer og diskussion af forholdet mellem
tro og viden, herunder intelligent design samt sygdom og sundhed.
Der er fokus på
danske forhold med udblik til den øvrige vestlige verden.
Indeholder tekster af
bl.a. Anthony Giddens, Tor Nørretranders, Henrik Nordbrandt, Søren
Ulrik Thomsen, Jørgen Johansen, Finn Skårderud, David Wulff,
Dorte Remar, Jakob Wolf, Ian Heilmann, Lone Frank, Thorkild Grosbøll,
Kirsten Sarauw, John Shelby Spong, Lars Sandbeck, Jørgen Braten
Lauritzen, Niels Christian Hvidt, Asger Brandt, Erik Bjerager, Jesper
Vind, Michael Jarlner, Anders Jerichow, Michael Persinger, Uffe Schjødt,
Morten L. Kringelbach.
Bogen kan anvendes til
undervisning i religion på stx og hf, både på C- og
B-niveau. Desuden er bogen anvendelig til undervisning i almen studieforberedelse
i samarbejde med fx biologi, fysik, samfundsfag og psykologi.
Lise Ludvigsen, cand.mag.
i dansk og religion, er lektor ved Middelfart Gymnasium og HF.
Poul Storgaard Mikkelsen,
cand.mag. i dansk og religion, er lektor ved Middelfart Gymnasium og HF.
Har tidligere undervist på højskole og teknikum. Forfatter
til bl.a. 'Kristendom og en moderne dansk virkelighed' (2003). Medforfatter
til bøgerne 'Religion og pædagogik' og 'Religion i gymnasiet
- en fagdidaktik'.
UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion.
Mellem kritik og længsel. Gud og religion som mediefænomen.
Historisk oversigt. Tekster. De senmoderne religionsbegreber
(religion som modbillede til refleksiviteten; religion som meningsform
til at håndtere paradokser; religion som dialogpartner med naturvidenskaben;
traditionel ateisme; individuelle religionsudtryk: lyst og længsel;
pilgrimsrejsen; fitness: løbeturen; retræte og mystik). Debatten
om intelligent design. De kristne dogmer til debat (tro uden Gud; erfaring
af Gud; sundhed og sygdom). Ateisme og det danske demokrati. Hjerneforskning
og religion.
Stikordsregister. Litteraturliste.
Links.
UDGIVER:
Forlaget Systime
Skt. Pauls Gade 25,
8000 Århus C
Tlf: 70 12 11 00, fax:
70 12 11 05
E-post: systime@systime.dk
Internet: www.systime.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|