[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Girafsprog - empatisk kommunikation. Et sprog fra hjertet - et redskab til konfliktløsning. 3. udgave. 3. oplag. Af Claus Bülow. 136 sider, 15 x 21 cm. Pris kr 150,00. [Udgivet 2007]

Optryk af revideret udgave fra 2001.

Den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg har udviklet kommunikationsmodellen Ikke-voldelig Kommunikation, Empatisk Kommunikation eller Girafsprog, som det også kaldes. Formålet med Girafsproget er at skabe en empatisk kontakt med plads til, at alles behov bliver mødt. Girafsproget har "vist sig meget effektivt som et kreativt redskab til personlig udvikling og til at løse konflikter på alle niveauer, hvor konflikter opstår. ... Det gør det muligt for os at udtrykke vores følelser og behov på en måde, så vi stimulerer andre til, frivilligt og med glæde, at imødekomme os - og det gør det muligt for os at lytte med empati på andres følelser og behov, i stedet for at høre dom, analyse, kritik og krav."
Bogen beskriver Girafsproget enkelt og tilstrækkeligt detaljeret til, at bogen kan bruges som udgangspunkt for at lære sproget. Den beskriver reglerne eller 'grammatikken' - nævner de faldgruber, der kan være - giver eksempler fra dagligdagen på formuleringer på Ulve- og Girafsprog - og kommer med enkle øvelser.
Claus Bülow er psykoterapeut. Sammen med Hanne Røschke har han udviklet, og arbejder med Skab Dit Liv - Træningen, som er kurser i personlig udvikling og uddannelse til psykoterapeut. Afholder desuden kurser og foredrag om kommunikation og konfliktløsning.

UDDRAG AF INDHOLD: Om 'opfinderen' af Girafsproget. Formålet med Girafsproget. Grundantagelser i Girafsproget. De fire trin i Girafsproget. De fire ting jeg udtrykker på Girafsproget (hvad jeg observerer; hvad jeg føler; hvad jeg behøver; hvad jeg beder den anden gøre). At lytte med girafører. Indre ulve. En vred Giraf. At sige 'nej' på Giraf. At forhandle på Giraf. At mægle på Giraf. At udtrykke påskønnelse på Giraf. At modtage påskønnelse på Giraf. Spørgsmål, der ofte stilles.

UDGIVER:
Skab Dit Liv - Forlaget
v/ Hanne Røschke & Claus Bülow
Kongstedvej 28, 4291 Ruds Vedby
Tlf: 58 25 58 70, fax: 58 25 58 71
E-post: forlaget@skabditliv.dk
Internet: www.skabditliv.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk