[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens
bøger]
Medier og kultur. En grundbog
i medieanalyse og medieteori. 11 oplag. Af Kirsten Drotner, Klaus Bruhn
Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder. 379 sider, 15,5 x 22 cm. Ill:
39 fotos, 9 tegninger, 20 figurer. Pris kr 299,00. [Udgivet 2007]
(Serie: Borgen/Medier)
Optryk - originaludgave 1996.
Om medierne i historien, kulturen
og samfundet. Bogen præsenterer en lang række begreber og
analyseformer, der tilbyder en bred og dybtgående forståelse
af mediernes forhold til, samspil med og integration i kulturen.
Bogen er bygget op omkring
"de fire væsentligste fagområder, der har bidraget til den
tværfaglige medieforskning - samfundsvidenskaberne, litteraturvidenskaben,
sprogvidenskaben og historievidenskaben." Den belyser i første
afsnit medierne fra et historisk synspunkt, hvor både mediernes
historie og medieforskningens historie behandles. I andet afsnit behandles
medierne fra et sprogvidenskabeligt synspunkt med fokus på mediernes
kommunikationsformer. Der er kapitler om samtaleformer i radio og tv,
samtalestruktur, argumentation og ordvalg, mv. I bogens tredie afsnit
er synspunktet et litteraturvidenskabeligt - om fortælleformer i
såvel fiktion som fakta. Endelig ses medierne fra et samfundsvidenskabeligt
synspunkt i bogens sidste del som gennemgår massemediernes rolle
som en central institution inden for samfundets samlede kommunikationssystem.
Der gives analyser af medieinstitutioner og mediernes virkning på
den enkelte modtager og samfundet som helhed.
I fremstillingen er
hovedvægten lagt på "nyere forskning inden for hvert af de
fire fagområder og på den tilnærmelse mellem humanistiske
og samfundsvidenskabelige tilgange, der er hovedtendensen i den internationale
medieforskning i 1990'erne"(fra Indledning).
Bogen er en grundbog
for studerende og lærere, der beskæftiger sig med medier og
kultur.
UDDRAG AF INDHOLD: Medier
og historie. Medierne i historien. Historien om medierne. Medieforskningens
historie. Medierne som sprog. Samtaleformer i radio og
tv. Sproghandlinger og samtalestruktur. Det underforståede og samtalens
grundprincipper. Argumentation og ordvalg i medierne. Udsigelse og deiksis.
Semiotik: mediernes tegn. Billeder, lyd og ord: et samspil. Medier
som fortællere. Den klassiske fortælling. Andre fortælleformer.
Historier fra det virkelige liv. Fakta som fortælling. Dokumentarprogrammer.
Medier og samfund. Samfundet i medierne. Medierne som
institutioner i samfundet. Mediernes modtagere. Kommenteret litteraturliste.
Register.
UDGIVER:
Borgens Forlag
Valbygårdsvej
33, 2500 Valby
Tlf: 36 15 36 15, fax:
36 15 36 16
Internet: www.borgen.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|