[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Det forrykte menneske. Den psykisk syge i historien ca. 1830-1980. Redigeret af Edith Mandrup Rønn og Inger Hartby. 351 sider, 16 x 24 cm. Med 38 illustrationer. Pris kr 248,00. [Udgivet 8/9 2006]

Denne antologi sætter fokus på kulturmødet mellem de mennesker, der i perioden ca. 1830-1980 blev 'forrykket' i forhold til det, der blev anset for normaliteten, dvs. de personer, der omgiver den psykiatriske patient: familie, behandlere, administratorer og hele den ubestemte gruppe, der er med til at danne 'den offentlige mening'. "Vi satser kort sagt på at afdække, hvordan den psykisk syge indgik - eller ikke indgik - i stat, samfund og kultur, og hvilke forventninger, man i den angivne periode fra omgivelsernes side havde til opholdene på sindssygeanstalterne"(fra Indledning og præsentation).
Fælles for alle artiklerne er, at de afsøger årsagerne til den psykisk syges marginalisering ved at fokusere både på den 'store historie' og 'den lille historie'. Alene kan ingen af dem vise noget om de overordnede sammenhænge, der fik indflydelse på den psykisk syges liv og på hans omgivelsers liv sammen med ham, men tilsammen fortæller artiklerne en historie, der burde kunne gøre os lidt klogere. "Vi har bestræbt os på, at artiklerne skal tage udgangspunkt enten i den psykisk syge og hans eller hendes samliv med omgivelserne i familien, på hospitalet, i samfundet, eller i de statslige og samfundsmæssige foranstaltninger, der på det givne tidspunkt skulle medvirke til, at den psykisk syge blev til mindst mulig gene for samfundet og sig selv. Teksterne drejer sig altså ikke først og fremmest om diagnoser, behandlinger og foregangsmænd, men har et helhedsperspektiv på patientens situation og oplevelser af marginalisering i forhold til de fleste andre. Hovedsagen er forholdet mellem 'de andre' og 'normaliteten' set i et kulturhistorisk perspektiv"(fra Indledning og præsentation).
I bogens første afdeling Den psykisk syge i historien, handler det om den syges historie, kilderne til denne historie og de metoder, man kan anvende for at fortælle den. I anden afdeling Hospital og fængsel, findes beretninger om oprettelsen af og livet på nogle af de sindssygehospitaler, der blev bygget fra midt i 1800-tallet til ca. 1930. Også de sindssyge, der på grund af kriminalitet måtte blive i fængslerne, behandles her. I tredje afdeling Patienternes livshistorie, kommer man tæt på den fælles historie i krydsfeltet mellem 'dem' og 'os'.
Bogens artikler handler bl.a. om metoder i forskningen vedrørende den psykisk syges levevilkår og oplevelser og omgivelsernes måder at betragte og behandle ham på, om psykiatriens fødsel som et barn af humanismen og de almene holdninger til psykisk sygdom, om psykiatriens legitimationsproblemer som naturvidenskab i slutningen af det 19. århundrede, om patientjournaler og andet arkivmateriale på individniveau, om undersøgelsesmetoder og diagnostiske konstruktioner når det skulle vurderes om et menneske var sindssygt eller åndssvagt - med eksempler fra Kvindeanstalten Sprogøs journaler, om ændringer i behandlingssyn og hverdagsliv på Viborg Sindssygehospital, om de fysiske rammer og livet på sindssygehospitalet ved Middelfart i årene 1888 til 1930'erne, om de nervøse og forestillingen om et nervesanatorium og behandlingen her, om forholdene omkring sindssygehospitalet i Augustenborg, om brugen af isolationsfængsling og diskussionen om dens virkninger fra o. 1830 til 1930, om kulturelt betingede årsager til højskolekvinders iøjnefaldende sygelighed specielt med hensyn til psykiske lidelser, om den proces der forvandler en ulykkelig og meget religiøs kvinde til en 'rigtig åndssvag'.
Antologiens redaktører, Edith Mandrup Rønn og Inger Hartby, er begge etnologer og har med forskellig indgangsvinkel beskæftiget sig med begrebet 'kulturmøde'.

UDDRAG AF INDHOLD: Den psykisk syge i historien. Forrykthed i fornuftens felt - kulturhistoriens rolle i kundskaben om den psykisk syge i kultur og samfund (af Edith Mandrup Rønn). Menneskets menneskeliggørelse - betragtninger over det forrykte menneske (af Verner Beyer Petersen). Dansk og tysk kritik af psykiatrien i slutningen af 1800-tallet (af Hans T. Møller). Den arkivalske virkelighed (af Peter Fransen). Symptomatologi, metodologisk undersøgelse og diagnostik - tanker om at læse journaler (af Birgit Kirkebæk). Hospital og fængsel. Fra internering til rehabilitering (af Dan Ersted Møller). Sindssygehospitalet ved Middelfart (af Maiken Rude Nørup). Pulterkammerdiagnoser, rentehysteri og kristen sjælesorg - diskursen om de nervøse i Danmark (af Bjørn Hamre). Sindssygehospitalet i Augustenborg - undersøgelser, erindringer og refleksioner (af Egon Petersen). Sindssyge bag tremmer - fanger, fængselslæger og isolationsfængsling ca. 1830-1930 (af Peter Scharff Smith). Patienternes livshistorie. Nervøs på en pinlig måde - højskolemødres sygelighed (af Inger Hartby). Marie Carlsens livshistorie (af Hanne Thorup Koudal). Efterskrift - Marie Carlsen, mandtalsløbenummer 2294 (af Mogens Bang). "Verden er ikke for et Guds barn at være i" - en livshistorie (af Edith Mandrup Rønn).
Noter og litteratur.

UDGIVER:
Forlaget Skippershoved
Bogens Søvej 10, 8400 Ebeltoft
Tlf: 86 36 55 46
E-post: skippershoved@mail.tele.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk