| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens
bøger]
Beat - på sporet af
den amerikanske beatgeneration. Af Lars
Movin. 671 sider, 17 x 24 cm. Ill: 55 fotos. Pris kr 399,00. Informations
Forlag. Udgivet 28/8 2008.
Gennem læsninger, rejser
og interviews kortlægges i denne bog fænomenet beat.
Det er et værk
om en lang række litterære skikkelser, musikere og personer
med tilknytning til den amerikanske beatgeneration. Beatgenerationen forbindes
først og fremmest med en litterær bevægelse i 1950'ernes
USA, men som en klangbund under litteraturen lå et større
kulturelt opbrud, der havde sit udspring i årene efter anden verdenskrig
som en reaktion på atombomben, koldkrigsangsten, materialismen,
konformiteten, sindelagskontrollen og alt, hvad der ellers truede med
at forkrøble de autentiske amerikanske værdier i jagten på
en ny forkromet drøm. "Beat handlede ganske enkelt om på
én gang at genfinde forbindelsen til de værdier, man mente
var blevet tabt af syne, og at genvinde troen på fremtiden, samtidig
med at man havde sin fulde opmærksomhed rettet mod hér og
nu."
Bogen former sig som
en rejse gennem det mentale, kulturelle og litterære landskab, som
beatgenerationen skabte og beskrev i 50'ernes USA. Alle de vigtigste værker
og personer behandles. Fremstillingen er koncentreret om de tre nøglefigurer:
William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac - med beretninger
om deres fascinerende livshistorier, deres litterære projekter,
deres attitude og selviscenesættelse. Centralt i omtalen af Kerouac
står forbindelsen til tidens jazz og betoningen af hans bebop-inspirerede
prosa, som "skulle gøre Kerouac til en af det tyvende århundredes
litterære fornyere." Kerouac ikke kun lyttede til jazz - "han dyrkede
jazz, og på skrift søgte han at formulere, hvad der var særegent
ved musikken, og hvad den gjorde ved ham. [...] Han begyndte seriøst
at arbejde på at formulere en poetik, hvor nøglebegrebet
var spontanitet. Målet var, med hyppige sideblikke til jazz, at
udvikle en litterær metode, en stil, et sprog, hvor sætningerne
fremstod, som var de blevet blæst ud i viltre og fabulerende ordkaskader
à la bebopmusikernes hidsige toneridt. En plastisk og dynamisk
skrift, der kunne indfange en virkelighed i konstant forandring."
Desuden indeholder bogen
udførlig omtale af blandt andet Herbert Huncke, Neal Cassady, Diane
di Prima, Hettie Jones, Gary Snyder, David Amram, Babs Gonzales, Ted Joans,
Ed Sanders. I dele af bogen forlades beatgenerationens litterære
frontfigurer for tillige at tegne et portræt af nogle af de mange
bipersoner, "som færdedes i de miljøer, der på den
ene side udgjorde forudsætningen for beatlitteraturen og på
den anden side lod sig inspirere af den."
Igennem 10 år
har Lars Movin beskæftiget sig med beatgenerationens forfattere.
Han har fulgt deres spor, kørt mere end 80.000 kilometer i USA
for at samle materiale og interviewet en lang række litterære
skikkelser og personer med tilknytning til beatgenerationen. Store dele
af Beat er således baseret på forfatterens interviews
med Allen Ginsberg, Lawrence Ferlinghetti, Gary Snyder, Carolyn Cassady,
John Cassady, Hettie Jones, Joyce Johnson, Harold Norse, Harold Chapman,
Ken Kesey, David Amram, John Giorno, Ed Sanders, Anne Waldman m.fl.
Bogen tegner et portræt
af et fænomen og en generation af amerikanske forfattere, som for
længst er blevet kanoniserede, men ikke tidligere har været
genstand for en større samlet fremstilling herhjemme.
Lars Movin (f. 1959),
forfatter og filmmager. Freelance-skribent siden 1983, blandt andet ved
Dagbladet Information, hvor han har skrevet om americana, musik, film
og litteratur. Har skabt tre film med relation til beatgenerationen: Lowell
Celebrates Kerouac (sammen med Steen Møller Rasmussen, 1998),
Angkor Wat - a poem by Allen Ginsberg (2004) og Words of
Advice - William S. Burroughs on the Road (sammen med Steen Møller
Rasmussen, 2007). Har som forfatter blandt andet udgivet Udspil -
samtaler med Torben Ulrich (2004). Har redigeret bogen William
S. Burroughs i Danmark (sammen med Steen Møller Rasmussen,
2007).
UDDRAG AF INDHOLD: Angelheaded
Hipster - Herbert Huncke og de unge Beats. The Bop Goes On - Jack Kerouac
and all that jazz. Adonis fra Denver - Neal Cassady og On the Road.
Narkoman, bøsse, forfatter - Burroughs' Første Trilogi.
Et hyl for frihed - Allen Ginsberg og 'Howl'. Lys og kærlighed -
to møder med Lawrence Ferlinghetti. Trøstesløshedens
tinde - Jack Kerouac og Gary Snyder. Beat Chicks i Bohemia - Hettie Jones,
Diane di Prima, Jan Kerouac, Bonnie Bremser o.a. Øjeblikkets uendelige
muligheder - et møde med David Amram. Den oprindelige bopster -
Babs Gonzales. Jazz Is My Religion - Ted Joans. Et besøg i Freeland
- Burroughs i Danmark, 1957. Kæreste med King of the Beats - Joyce
Johnson og Jack Kerouac. Beat Hotel, Paris - William S. Burroughs, Brion
Gysin o.a. Skyldig i hvad som helst - Herbert Huncke og Irving Rosenthal.
Sir Speed Limit - Neal Cassady i 1960'erne. Rejser i tid og rum - Burroughs'
Sidste Trilogi. Death & Fame - et møde med Allen Ginsberg.
Vejene omkring Lowell - Jack Kerouac in memoriam. The Beat Goes On - Ed
Sanders og The Fugs.
Noter. Litteratur. Note
om teksten. Navneregister.
UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40
C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax:
33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|