[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Immaterialret. Ophavsret - patentret - brugsmodelret - designret - varemærkeret. Af Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier. 565 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 725,00. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Udgivet februar 2008.

Denne bog er baseret på Mogens Koktvedgaards Lærebog i immaterialret - ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret, varemærkeret (7. reviderede udgave 2005).

Bogen er en lærebog i immaterialret - den del af det juridiske univers, der befatter sig med retsbeskyttelsen af litteratur og kunst, videnskab og teknik, industriel formgivning og design samt varemærker og andre dermed beslægtede forhold. Retsbeskyttelsen heraf er lovbestemt og udmøntet i en række forskellige love - navnlig loven om ophavsret til litterære og kunstneriske værker, patentloven, brugsmodelloven, designloven og varemærkeloven. Det er disse love, som denne bog handler om. "De anførte love har en række strukturelle fællestræk - bl.a. eneretskonstruktionen - og også en række praktiske berøringsflader. De adskiller sig fra hinanden ved i princippet at have hver sin emneverden, eksempelvis kunst i ophavsloven og teknik i patentloven. I praksis findes der dog glidende overgange, ligesom man lejlighedsvis kan have beskyttelse for ét og samme fænomen efter flere af de angivne love, f.eks. ophavsret og designret til en bestemt formgivning af et industriprodukt. I systematisk henseende udgør immaterialreten en af formuerettens specialdiscipliner og er dermed en del af privatretten. Man anskuer herved området som bestående af individualrettigheder på enkeltmands hånd. Disse rettigheder er typisk overdragelige, falder i arv og kan forsvares mod krænkelser under anvendelse af retssystemets normale sanktioner (forbud, erstatning, straf m.v.)"(fra indledende kapitel).
Bogen indeholder en samlet systematisk og gennemarbejdet fremstilling af hele det immaterialretlige område. Den er forsynet med righoldige henvisninger til dansk og udenlandsk praksis og litteratur. I bogen behandles både de praktiske aspekter i forbindelse med rettighedserhvervelse og håndhævelse og de mere principielle spørgsmål om rettens genstand og indhold (beskyttelsens objekt, indhold, indskrænkninger, varighed, mv.).
Bogen indeholder tillige en generel indledning om bl.a. immaterialrettens historiske udvikling, internationalt samarbejde, immaterialrettens kilder. Endvidere afsluttende kapitler om overdragelse af immaterialrettigheder (bl.a. om forlagskontrakter, filmkontrakter, licensaftaler), samt om sanktioner ved immaterialretskrænkelser.
Bogen er udarbejdet med henblik på anvendelse som lærebog ved kursusfaget immaterialret ved Københavns Universitet. Bogen er endvidere skrevet med henblik på også at kunne fungere som et første opslagsværk for praktikere, som vil kunne finde henvisninger til dansk og udenlandsk litteratur, baggrundsinformationer og relevant udenlandsk retspraksis mv.
Bogen er ført ajour indtil november 2007.
Jens Schovsbo er professor i immaterialret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner med kommentarer (2001).
Morten Rosenmeier er formand for UVBA og lektor i ophavsret mv. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister (2007).

UDDRAG AF INDHOLD: Immaterialrettens udvikling og grundstruktur. Ophavsret. Patentret. Brugsmodeller. Designret. Varemærkeret. Immaterialretlige kontraktsforhold. Retshåndhævelse.
Domsregister. Lov- og paragrafregister. Stikordsregister.

UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks 2702, 2100 København Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax: 39 13 55 55
E-post: forlag@djoef.dk
Internet: www.djoef-forlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk