[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Litterære pasregimer. Bevægelseskontrol og identifikation i europæisk litteratur 1725-1875. Af Jesper Gulddal. 411 sider, 17 x 24 cm. Med 16 illustrationer (10 i farver). Pris kr 348,00. Museum Tusculanums Forlag. Udgivet 14/3 2008.
(Serie: Tidlig Moderne 5)

En bog om rejsepasset og pasvæsenet som motiv i europæisk litteratur.
Bogen er en litteraturhistorisk undersøgelse af samspillet mellem litteratur og pasvæsen i 17-1800-tallets Europa. Pasvæsenet blev i denne periode et af statens centrale instrumenter til at identificere borgerne og kontrollere deres bevægelser, og i takt med pasvæsenets udbredelse begyndte det også at gøre sig gældende som motiv i litterære værker. Bogen analyserer en række af disse værker ud fra en antagelse om, at litteraturens forskellige iscenesættelser af pasvæsenet former sig som litterære udforskninger af en paskontrolleret virkelighed. De litterære værker "tager udgangspunkt i de mere eller mindre veludviklede pasregimer i deres samtid, men gør samtidig disse pasregimer til genstand for en litterær bearbejdning. De sætter pasvæsenet på spil i en litterær verden og producerer derved indstillinger, fortolkningsskemaer og orienteringer, hvormed man har kunnet forholde sig, ikke blot til de stadig mere omfattende pasbestemmelser, men også i videre forstand til relationen mellem den enkelte borger og den stadig mere aktivt intervenerende statsmagt"(fra afsluttende kapitel).
Såfremt man ønsker "at belyse erfaringen af pasvæsenet - de skiftende indstillinger til det, dets tilknyttede problematikker og konflikter, dets formning af historiske verdener og af de mennesker, som levede i dem - så kan man med fordel vende sig mod litteraturen, mod pasvæsenet som litterært motiv. [...] Som vi vil se, er litteraturens motiviske inddragelse af pasvæsenet meget mere end blot en refleks af den historiske virkelighed. Den er i høj grad også udgangspunkt for en litterær iscenesættelse og en specifikt litterær tematisering af de pasbestemmelser, som i denne periode blev stadig mere uomgængelige"(fra Forord).
Bogen undersøger pasvæsenet i perioden fra begyndelsen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet, ikke blot i sig selv, men frem for alt som det afspejles, anvendes, bearbejdes og diskuteres i periodens litteratur. Bogen indledes med et konkret eksempel, nemlig kapitlet om 'Passet' i begyndelsen af Jens Baggesens rejsebog Labyrinten. Pasmotivet henviser her til samtidens danske paslovgivning, men samtidig forlenes det med specifikt litterære funktioner, som hver især yder et bidrag til episodens struktur. Bogens indledende kapitel indeholder også en redegørelse for pasvæsenets historie i korte træk (der fører udviklingen i pasregler og paskontrol op til pasdiskussionen i nutiden).
Bogens hoveddel består af fem kapitler, som hver især fokuserer på et hovedværk i den europæiske liltteratur, hvor pasvæsenet og dets bevægelseskontrollerende og identifikatoriske funktioner mere eller mindre åbenlyst spiller en hovedrolle: Johann Gottfried Schnabel: Insel Felsenburg (1731-43), Henry Fielding: Tom Jones (1749), Laurence Sterne: A Sentimental Journey through France and Italy (1768), Charles Dickens: A Tale of Two Cities (1859) og Stendhal [Marie-Henri Beyle]: La chartreuse de Parme (1839). "Rækkefølgen er kronologisk, ikke ud fra udgivelsesåret, men ud fra det afsnit af pasvæsenets historie, og dermed ud fra den specifikke pashistoriske problematik, som værkerne hver især forholder sig til. Undersøgelsen har således både en synkron og en diakron dimension: på den ene side analyseres de enkelte værker og deres litterære pasregimer i relation til en bestemt, historisk horisont; på den anden side fordeler de sig jævnt ud over perioden og tegner således samlet et portræt af den litterære beskæftigelse med pasvæsenet i det 18. og 19. århundrede. For at befæste undersøgelsens synkrone og diakrone snit, og for at tilføje yderligere perspektiver, inddrages endvidere løbende en række andre værker, som ligeledes kredser om pasvæsenet og dets problematikker"(fra indledende kapitel). Hvert kapitel indeholder en præsentation af værket og en redegørelse for den pashistoriske baggrund, altså for det konkrete pasregime, som værket forbinder sig med. Endvidere en nærmere analyse af opbygningen af litterære pasregimer i det enkelte værk. Ambitionen er "ikke blot at forankre de litterære pasregimer i en pashistorisk kontekst, men også at undersøge deres specifikt litterære funktioner, herunder deres strukturelle betydning og den måde, hvorpå de tjener som emblematiske formuleringer af mindre lokale, mere komplekse problemstillinger - af værkernes temaer. Det vil altså på én gang dreje sig om at gå bag om, ind i og ud over de litterære pasregimer for på den måde at kaste lys over litteraturens forvaltning af 1700- og 1800-tallets paskontrollerede virkelighed"(fra indledende kapitel).
Jesper Gulddal (f. 1974) er ph.d. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet. Han er for tiden tilknyttet Cambridge University i en post.doc. stilling. Gulddal har udgivet en række artikler og bøger, bl.a. Hermeneutik - en antologi om forståelse (med Martin Møller, 1999) og Friedrich Schlegel og hermeneutikken - fragmenter af en teori om forståelsen (2003).
Bogen er en let revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling.

UDDRAG AF INDHOLD: Pasvæsenet og litteraturen. Afgrænsning: Schnabel. Identitet/mobilitet: Fielding. Porøse grænser: Sterne. Kampen om identiteten: Dickens. På flugt: Stendhal. Afvikling.
Bibliografi. Navneregister.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 94, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
E-post: order@mtp.dk
Internet: www.mtp.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk