[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark 1750-1920. Af Anette Faye Jacobsen. 574 sider, 18 x 25 cm. Pris kr 348,00 (ib.). Museum Tusculanums Forlag. Udgivet 25/3 2008.

Om hvordan juridiske og politiske rettigheder historisk er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden - fra det store gods til den lille gård. Desuden kortlægges, hvordan husbonden var tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand, og hvordan husbondens privilegerede position har haft indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivning og retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Bogen giver en forståelse af de retslige og politiske traditioner, menneskerettighederne er formet ud fra i vores hjemlige kulturkreds.
"Det moderne samfunds udvikling er gerne beskrevet som individualiseringens fremvækst. Processen starter helt tilbage i renæssancen og tager yderligere fart med oplysningstiden for så at accelerere gevaldigt op med industrialiseringen. Med bogen her skildres denne udvikling i et omvendt perspektiv. Frem for at sigte på træk, der peger frem mod vor tids individualisme, vil fokus være på det 'andet', dét, som ikke blev til det moderne: den kollektivt baserede tænkning og organisering, som var dominerende i det danske samfund i hvert fald frem til et godt stykke ind i det 20. århundrede. Tilsvarende kulturelle og sociale mønstre gjorde sig gældende i mange andre dele af Europa - men her vil det dreje sig om danske forhold. Den kollektive grundform, som var udgangspunktet for det hele, var husstanden. Vi er blevet vant til at operere med det enkelte menneske som sanfundets grundenhed, men det er først i løbet af det 20. århundrede, at den opfattelse er slået afgørende igennem. I tidligere tider tænkte man derimod næsten altid med udgangspunkt i det samvirke af mennesker, der boede under fælles tag"(fra Introduktion).
I bogen kortlægges, hvordan en traditionel rettighedskultur i Danmark i tiden 1750-1920 fastholdt en social og juridisk praksis, der var både hierarkisk og kollektiv. Her var husbonden - der kunne være gårdmand, godsejer eller håndværksmester - tildelt en omfattende magt over sin husstand, og han kunne frit disponere over og straffe sine underordnede inden for husstandens rammer. I bogen bliver det klart, hvordan en stor del af lovgivningen og retspraksis var indrettet på ligefrem at understøtte disse særlige beføjelser. Også udadtil repræsenterede husbond sin husstand. Det var derfor ham, der fik politiske rettigheder, først i 1830'ernes Rådgivende Stænderforsamlinger og siden i Rigsdagen. Det påvises i bogen, at når der blev krævet valgret og ligestilling i 1800-tallets politiske kampe, var det underforstået, at det altid var husbondens rettigheder, man talte om.
"Husbonds særlige myndighed er et af historiens mest kontinuerlige fænomener, som har haft vidtrækkende betydning siden oldtiden. På Danske Lovs tid var husbondretten en integreret del af samfundet retsorden og retsopfattelse, og den var derfor også indbygget i selve lovens tekst"(fra Afslutning). Den uskrevne husbondret havde afgørende betydning for store arbejdsmæssige og sociale områder i det danske landbosamfund. Den gjaldt for husmænd frem til husmandslovene i midten af 1800-tallet og for tyende helt frem til medhjælperloven i 1921. Den uskrevne husbondret havde også stor indflydelse på forestillinger om politisk repræsentation i hele det 19. århundrede.
Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen herindenfor, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.
Den kompleksitet af dynamiske elementer med en betydelig inerti er noget, der karakteriserer udviklingen i bogens grundlæggende temaer: retslig og politisk myndighed og deres udgangspunkter i henholdsvis kollektive enheder og enkeltindivider. Det må nødvendigvis være nogle lange udviklingstråde, der skal trækkes, hvis man skal følge så store forandringer, så der kan konstateres en tydelig forskel. "Derfor spænder fremstillingen over flere århundreder. Forløbet er struktureret således, at først kortlægges centrale elementer i den traditionelle retsopfattelse, sådan som den kommer til udtryk i Danske Lov af 1683. På den baggrund analyseres det første store gennembrud for den moderne, mere individuelt orienterede retsopfattelse, som kommer med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Fra begyndelsen af 1800-tallet følger vi nogle udvalgte retsområder, hvor den kollektive rettighedsopfattelse fortsat er dominerende. Det retslige perspektiv udvides i løbet af det 19. århundrede, således at det også afdækkes, hvorledes opfattelser af retslig myndighed er med til at forme den politiske repræsentation. I den sammenhæng bliver den første repræsentative stænderforfatning fra begyndelsen af 1830'erne analyseret. Herefter ses nærmere på brydningerne i repræsentationsopfattelser gennem nogle af de afgørende debatter om og reformer af valgrettigheder. Undersøgelserne rækker frem til omlægningerne af de kommunale valgordninger i 1908, hvor et moderne repræsentationsprincip i form af individuelle valgrettigheder gennemføres. På det juridiske område analyseres udviklingen frem til den retsreform, der gør op med de sidste elementer af den traditionelle, kollektivt orienterede retskultur. Det sker med gennemførelsen af medhjælperloven i 1921"(fra 'Baggrund').
Bogen giver som den første på dansk en analyse af rets- og statsfilosofi, retsystematik, -dogmatik og -praksis med et begrebshistorisk og retspluralistisk udgangspunkt og i en politisk-historisk sammenhæng. Bogen fungerer både som tværvidenskabelig analyse af rettighedsanskuelser i Danmark i overgangen til det moderne, og som historikerens håndbog til det 18. og 19. århundredes juridiske og politiske tænkning.
Anette Faye Jacobsen, ph.d. i historie, arbejder som chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Er desuden ekstern lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Har udgivet en række bøger og artikler om historiefaglige og menneskeretlige emner.

UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion. Baggrund. Fra Danske Lov til landboreformerne. Danske Lov. Stats- og retsvidenskab. 'Politien' i 1700-tallet. Landboreformer. Politiretten i praksis. Fra landboreformerne til Junigrundloven. Ejendomsret. Tidlige repræsentationsformer. Husmandspolitik. Personernes ret. Fra Junigrundloven til begyndelsen af det 20. århundrede. Repræsentation i Junigrundloven 1849. Retspraksis i midten af 1850'erne. Tyendeloven 1854. Repræsentation 1849-1915. Kontraktret og beskyttelse.
Afslutning. Bilag. Personbiografier. Kildeoversigt. Litteratur. Stikordsregister.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 94, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
E-post: order@mtp.dk
Internet: www.mtp.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk