[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Kants kritik af den rene fornuft. Af Claus Bratt Østergaard. 338 sider, 14 x 22 cm. Pris kr 299,00. Informations Forlag. Udgivet 20/4 2009.

En indføring i Immanuel Kants (1724-1804) hovedværk Kritik af den rene fornuft. I bogen redegøres for emner, begreber, argumenter (og herunder også for faldgruber) i Kants Kritik af den rene fornuft (1781). "Bogen er en gennemgang fra afsnit til afsnit, her og der fra side til side, samtidig med at jeg har fastholdt værkets grundlæggende metafysiske vision. Ikke alt er med, naturligvis, for i så fald ville fremstillingen bliver overmandet af detaljer og gentagelser, men der er tale om en præsentation af hovedlinjen i Kants ræsonnement i dets helhed. Jeg henvender mig ikke kun til fagfilosoffer, men også til et bredere filosofisk interesseret publikum i og uden for Akademia. Bogen kan læses som en selvstædig præsentation af Kants kritik af den rene fornuft. Men den kan også benyttes parallelt med tilegnelsen af Kritik af den rene fornuft"(fra Forord).
Kritik af den rene fornuft er en udfordring på mange niveauer. Alle er enige om værkets afgørende betydning for moderne europæisk filosofi, men begrundelserne er forskelligartede, sågar indbyrdes modstridende. Kritik af den rene fornuft er ikke selvforklarende og kan ikke blot læses som skrevet står, men kræver at blive fortolket. Først Friedrich Schiller og siden José Ortega y Gasset erklærede sig villige til at bruge ti år af deres liv på Kants hovedværk. Da det udkom i 1781 revolutionerede det en pedantisk tysk universitetskultur, og det øvede en afgørende indflydelse på den romantiske bevægelse i Jena. Som det viste sig, blev Kritikken snart også en kilde til kontrovers og konflikt. En tid lang var Kants filosofiske indsats stort set glemt, bragt til tavshed af Hegels historiefilosofi. I dag er den kritiske filosofi så levende som nogensinde og vækker overalt til inspiration og indsigelse.
Hver eneste sætning i Kritik af den rene fornuft kræver fortolkning, siges det. "Det er en overdrivelse. Men det er indiskutabelt, at Kant ofte fortaber sig i omstændelige betragtninger eller begiver sig ud i abstrakte formuleringer og gentagelser af allerede fremstillet stof - hver gang ledsaget af små betydnings- og perspektivforskydninger i tekst og kontekst, der bringer læseren i tvivl om, hvordan et givet spørgsmål helt præcis skal opfattes"(fra Forord). Derfor har Kant-kenderen og -oversætteren Claus Bratt Østergaard skrevet denne tilgængelige indføring i værket, som kan anvendes som en læsenøgle parallelt med tilegnelsen af selve værket.
Kants kritik af den rene fornuft er dog mere end blot en læsenøgle. I bogen dissekerer Bratt Østergaard Kritik af den rene fornuft fra første til sidste side og fremskriver dermed på en gang en konsistent tolkning, samtidig med at der peges på de mange ujævnheder og huller i Kants argumentation. "Værkets styrke findes ikke kun i tekstens centrale argument, men også i dets yderkant. Kants lapidariske redegørelse for skematismen er et eksempel på dette. At operere i et sådant mindre afklaret felt indebærer en risiko, som også uundgåeligt bliver et vilkår for den, der vil redegøre for en tekst som denne. Kant ønsker ikke filosofiens døde bogstav, men den aktive og udfordrende filosofiske aktivitet. Arkæologen vil tøve over for uklarheden og lade tekstens hensigt stå mere eller mindre ubesvaret hen. Gravrøveren vover et øje, selv om han gør det med fare for at give teksten en sammenhæng, som den netop kun besidder, hvis den læses på en bestemt måde. I de tilfælde, hvor jeg har gjort den slags fortolkninger eller præciseringer, har jeg omhyggeligt angivet, i hvilket omfang min læsning kan siges at overskride det tekstlige belæg. Kants kritik af den rene fornuft er dermed også et essay - et forsøg fra min side på at komme til rette med et værk og en tankemåde, som jeg har brugt temmelig lang tid på. Endelig, og som det vigtigste, er Kants kritik af den rene fornuft en forhåbentlig overbevisende demonstration af, at Kants værk har ikke så lidt mere at byde på end dets uomtvistelige filosofihistoriske betydning"(fra Forord).
Claus Bratt Østergaard, oversætter og forfatter. Har oversat Kants værker Kritik af den rene fornuft (2002), Kritik af dømmekraften (2005) og Prolegomena (2007). Desuden har han oversat bl.a. Hegels Åndens fænomenologi (2005) og Thomas Hobbes Leviathan (2008).

UDDRAG AF INDHOLD: Den genskabte fornuft. Om fornuften. To forord og to indledninger. Den transcendentale idealisme. Den transcendentale æstetik. Den transcendentale æstetik. Den transcendentale analytik. Almen og transcendental logik; den metafysiske deduktion. Den transcendentale deduktion. Grundsætningernes analytik. Den transcendentale idealisme. Den transcendentale dialektik. Den transcendentale dialektik. Fornuftens paralogismer. Fornuftens antinomier. Den rene fornufts ideal. Fra kritisk filosofi til tysk idealisme, en kort receptionshistorie. Sprog og bevidsthed.
Noter. Navneregister.

UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40 C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax: 33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk