[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Historiens afslutning og det sidste menneske. 2. udgave. Af Francis Fukuyama. 510 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 399,00. Informations Forlag. Udgivet 12/5 2009.

Oversat fra amerikansk af Ole Lindegård Henriksen efter: The end of history and the last man (1992).
Denne udgave er forsynet med et nyt efterskrift, hvor Francis Fukuyama tager sin egen tese op til revision i lyset af begivenhederne efter 11. september 2001. Bogen er forsynet med et introducerende forord af Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt. Tidligere udgave 1993.

Fukuyama undersøger i denne bog spørgsmålet: "Giver det her sidst i det 20. århundrede igen mening at tale om historien som en homogen bevægelse, der før eller siden vil føre størstedelen af menneskeheden i retning af det liberale demokrati? Det svar, jeg er nået til, er et ja - af to forskellige grunde. Den første er økonomisk, den anden har at gøre med det, der kaldes 'kampen for anerkendelse'"(fra introduktion).
I bogen belyser Fukuyama sin tese om at der over hele verden er opstået en bemærkelsesværdig konsensus omkring det liberale demokratis legitimitet som regeringsform, i takt med at det har overvundet rivaliserende ideologier som fascisme og kommunisme - og at det liberale demokrati kan tænkes at udgøre 'endemålet for menneskehedens ideologiske evolution' og 'den endegyldige menneskelige styreform', og at det som sådan udgør 'historiens afslutning'. Det han mener har nået sin afslutning, er historien forstået som én sammenhængende, evolutionær proces, der omfatter alle folkeslags erfaringer til alle tider.
Hvad Fukuyama fremfører i Historiens afslutning og det sidste menneske er "en omfattende tolkning af den menneskelige histories retning og tendens - en tolkning, som ikke uden videre lader sig gendrive ved hjælp af nok så mange nedslående kendsgerninger, men som omvendt heller ikke fuldstændig har kappet forbindelsen til den empiriske virkelighed. Bogen er med andre ord et bidrag til en velkendt, men for tiden lidet fashionabel genre, idet den nemlig udgør et stykke historiefilosofi i traditionen fra Kant, Hegel og Marx. Som sådan pendulerer den mellem et normativt og et deskriptivt perspektiv, for så vidt som de empiriske kendsgerninger udlægges i lyset af den overordnede tolkningsramme, som påstanden om en universalhistorisk retning udgør"(fra forord: Anerkendelsens liberalisme af Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt).
En af de mest iøjnefaldende tendenser i den sidste fjerdedel af det 20. århundrede var afsløringen af enorme svagheder i kernen af verdens før så tilsyneladende stærke diktaturer, både på den militært-autoritære højrefløj og den kommunistisk-totalitære venstrefløj. Stærke regimer fra Latinamerika til Østeuropa, fra Sovjetunionen til Mellemøsten og Asien kollapsede. "Og selvom de ikke i alle tilfælde er blevet erstattet af stabile liberale demokratier, har bestræbelsen på at opnå liberalt demokrati stadig været den eneste konsistente politiske bestræbelse, på tværs af forskellige regioner og kulturer over hele kloden. Dertil kommer, at de liberale principper i økonomien - det frie marked - har bredt sig og formået at skabe en hidtil uset materiel vækst, både i industrielt udviklede lande og i de lande, der ved Anden Verdenskrigs afslutning var en del af den forarmede Tredje Verden. Bevægelsen i retning af politisk frihed verden over har nogle gange været fulgt af, og andre gange fulgt efter en liberal revolution i den økonomiske tænkning"(fra introduktion). Denne proces medfører en stadig større homogenisering af alle menneskelige samfund, uanset deres historiske rødder eller kulturelle arv og definerer som sådan historiens afslutning.
Bogen indeholder to grundlæggende påstande: for det første en normativ påstand om, at det liberale demokrati i bund og grund er et ønskværdigt ideal, som vi bør bestræbe os på at realisere og udbrede; og for det andet en deskriptiv påstand om, at det faktisk er den vej, det går, i det lange, verdenshistoriske perspektiv. Men Fukuyama tegner også et billede af de fortsatte spændinger i demokratisk politik efter Historiens Afslutning, "der er langt fra den naive lykkeutopi, han ofte er blevet skudt i skoene - og forudsiger, at denne politik kommer til at centrere sig om anerkendelse - en trang, der aldrig vil forsvinde i nok så vellykket et samfund"(fra forord: Anerkendelsens liberalisme af Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt).
Francis Fukuyama er Bernard L. Schwartz professor i international politik ved John Hopkins University. Foruden Historiens afslutning har han bl.a. skrevet bøgerne Trust og State building. Han markerede sig som en skarp kritiker af Bush-regeringens udlægning af neokonservatismen.

UDDRAG AF INDHOLD: Anerkendelsens liberalisme (af Morten Haugaard Jeppesen og Frederik Stjernfelt). En kort introduktion. Et gammelt spørgsmål stillet på ny. Vores pessimisme. Svagheden ved stærke stater. Den verdensomspændende liberale revolution. Menneskehedens alderdom. Et begreb om en universalhistorie. Begæret som mekanisme. Ingen barbarer ved portene. Endeløs ophobning. Videoafspillerens sejr. I dannelsens land. Intet demokrati uden demokrater. Kampen for anerkendelse. Det første menneske. Bæstet med de røde kinder. Thymos' storhed og fald. Herredømme og trældom. Den universelle og homogene stat. Springet over Rhodos. Det koldeste af alle kolde uhyrer. Arbejdets thymotiske oprindelse. Riger af foragt, riger af respekt. 'Realismens' uvirkelighed. De magtesløses magt. Nationale interesser. Mod en fredelig union. Det sidste menneske. I frihedens rige. Mænd uden mandsmod. Frie og ulige. Fuldendte rettigheder og ufuldstændige pligter. Åndens umådelige krige.
Efterord til andenudgaven af Historiens afslutning og det sidste menneske (af Francis Fukuyama - oversat af Søren Knudsen Møller).
Bibliografi. Noter. Indeks.

UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40 C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax: 33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk