| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Akupunktur - en patienthåndbog.
Af Palle Rosted. 78 sider, 15,5 x 22,5 cm. Ill: 1 fotografi, 37 tegninger.
Pris kr 139,00. Forlaget Klim. Udgivet 31/12 2008.
Denne bog om moderne medicinsk
akupunktur fortæller blandt andet om: Hvad er akupunktur og hvordan
foregår en akupunkturbehandling? Hvilke lidelser kan behandles med
akupunktur? Hvordan virker akupunktur set i et moderne neurofysiologisk
lys, og hvilket videnskabeligt belæg er der for anvendelsen af akupunktur?
Lægen og specialisten
Palle Rosted gennemgår i bogen mange af de lidelser, som patienter
kan opnå lindring og behandling for med akupunktur, fx tennisalbue,
musearm, hovedpine, morgenkvalme, rygsmerter, sportsskader, tobaksafvænning,
hudlidelser, høfeber, helvedesild og smerter i ansigt, nakke, lænd,
ryg, skulder, knæ og fødder.
Der findes forskellige
akupunkturteknikker, som hver for sig kan have deres fordele og ulemper.
I bogen bliver de forskellige teknikker gennemgået, og der lægges
vægt på i hvilke tilfælde, den enkelte teknik er specielt
velegnet. Hoveddelen af bogen består af afsnit med gennemgang af
hvilke lidelser, akupunktur har vist sig egnede til at behandle - med
beskrivelse af behandlingen, baggrunden for behandlingen og eksempler
på sygehistorier. Sidst i bogen redegøres for akupunktur
som behandlingsmetode og nogle af virkningsmekanismerne. "Der er ingen
tvivl om, at akupunktur virker som en effektiv behandlingsform i forhold
til mange lidelser. Der findes i dag en lang række videnskabelige
undersøgelser, der beviser dette, og derfor er akupunktur også
godt på vej til at blive en integreret del af den vestlige verdens
medicinske tankegang og praksis. Ikke på oldtidens kinesiske traditions
og filosofis betingelser, men på et moderne medicinsk naturvidenskabeligt
forståelsesgrundlag. [...] Den moderne medicinske akupunktur, der
bygger på et naturvidenskabeligt grundlag, kan som regel give en
neurofysiologisk forklaring på virkningseffekten."
Bogen henvender sig
patienter, som ønsker at vide noget om moderne medicisnk akupunkturbehandling.
Palle Rosted har interesseret
sig for akupunktur i mere end 25 år. Han er tidligere overlæge
og senior lektor på Sheffield Universitet, hvor han ud over at passe
sine kliniske opgaver på en smerteklinik også har været
primus motor i utallige videnskabelige undersøgelser vedrørende
akupunktur og har publiceret omkring 140 videnskabelige arbejder. Palle
Rosted har endvidere de sidste 15 år varetaget undervisningen i
akupunktur af medicinske studerende og tandlægestuderende på
Sheffield Universitet, og han er en kendt underviser internationalt for
såvel læger som tandlæger.
UDDRAG AF INDHOLD: Hvordan
foregår en akupunkturbehandling? Hvilke lidelser kan behandles med
akupunktur? Hvad er akupunktur? Hvordan virker akupunktur? Er der videnskabeligt
belæg for virkningen af akupunktur? Ordforklaring. Register.
UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade
19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax:
86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|