[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Symbolleksikon. Af Finn Stefánsson. 608 sider, 18 x 25 cm. Med 248 illustrationer (182 i farver). Pris kr 399,95 (ib.). Gyldendal. Udgivet 14/8 2009.

Et meget omfattende symbolleksikon der bringer forklaringer på alverdens symboler. Denne opslagsbog om symboler rummer ca. 1100 artikler (samt 300 henvisningsord) og er en guldgrube af viden.
Værket medtager alle de gængse hovedsymboler og belyser dem med deres vedtagne symbolik. Det udreder klart og overskueligt en lang række begreber og fænomener inden for området, men rummer også en lang række artikler der i essayform sætter det kulturhistoriske og litterære i centrum, fx artikler om typer (Don Juan, Aladdin, Snevide, boheme mv.), om skrift og sprog og om sport. "I det hele taget dækker titlen over mere end den gængse betydning af symboler. Der er tale om at belyse den værdi, der tillægges et fænomen eller et begreb, og de følelser der er i forbindelse dermed, når de får et billedsprogligt (metaforisk eller symbolsk) udtryk. Det er menneskets billeddannende evne, der er i centrum"(fra Forord). Der er vinkler og eksempler hentet fra blandt andet religioner, mytologier, folkloristik, psykologi, billedkunst, kulturhistorie, litteratur, sprog (talemåder, bevingede ord).
Nogle af Symbolleksikons centrale områder er: naturfænomener (fx kosmos, Solen, bjerg, vand), dyr og planter (fx edderkop, sommerfugl, ørn, rose, lotus), mennesket og dets krop, tankeverden og følelser (fx hjerte, hjerne, øje, smil), mytologiske og religiøse figurer og begreber (fx Sisyfos, Samson, rite, rent og urent), folklorens figurer og genrer (fx Snehvide, sagn og sagnfolk), idehistoriske typer og litterære figurer (fx Don Juan, boheme, vandringsmand), eksistensens grundbegreber - ofte i modsætningspar (fx livsaldre, døden, sjæl og legeme), redskaber og genstande (fx våben, scepter, segl, skib, tøj, smykker, maskiner), kulturhistoriske fænomener bredt forstået (fx land og by, nationale symboler, politiske ideologiers symboler, mad og drikke, musik, leg, sport, reklame), litterære og sproglige begreber (fx ord, skrift, legende).
"Synsvinklen er både global og lokal. Især hvad angår det mytologiske og religiøse stof er der en global dimension; men bogen er også dansk, fx i de fleste af de litterære og sproglige eksempler. Den danske vinkel ses dog også i de mytologiske begreber og figurer, der får selvstændige artikler; her er det det jødisk-kristne, det græsk-romerske og det nordiske stof, der dominerer, netop fordi det har haft så dyb indvirkning på dansk kultur"(fra Forord).
Ud over den alfabetiske del indeholder Symbolleksikon et efterskrift, der dels udfolder et centralt symbol (oppe - nede) i en historisk sammenhæng med korte analyser af en række tekster fra dansk litteratur; dels har afsnit om symboler og andre litterære billedsprogsbegreber; dels belyser en række forskere og kulturpersonligheders teorier og tanker omkring symboler og tilgrænsende områder.
Nogle artikler er forsynet med litteraturhenvisninger, og bogen afsluttes med en litteraturoversigt.
Bogen kan bruges i mange sammenhænge: give konkret information, til undervisning (især i de litterære fag og religion, samt tværfagligt), være en bank af litterære eksempler, inspirere til videre læsning.
Finn Stefánsson (f. 1942) er cand.mag. i dansk og religion. Han er forfatter til en lang række bøger, senest Gyldendals Leksikon om nordisk mytologi. Han er endvidere forfatter og konsulent på Den Store Danske Encyklopædi.

UDDRAG AF INDHOLD (eksempler på opslagsord): abe, Adam og Eva, agerhøne, Ahasverus, Aladdin, alfa og omega, alfer, alkymi, alter, amazoner, amulet, and, androgyn, anemone, anker, ansigt, apokalypse, appelsin, arabesk, arbejde, ariadnetråd, arm, arne, aske, Askepot, Atlantis, atombombe, avatar, babelstårn, Balder, bambus Barabbas, basilisk, ben, bi, billeddyrkelse og -forbud, bjerg, bjørn, blindhed, blod, blæksprutte, bold, bonde, bro, bryllup, bryst, brød, brønd og kilde, bue og pile, bæger, bælte, bøg, bølge, bøn, bånd, carpe diem, chakra, 'Che', cikade, cirkus, citron, cypres, Dafne, dag og nat, dal, dans, datter og søn, David, delfin, dobbeltgænger, dommedag, Don Juan, Don Quixote, drage, dryader, drøm, dualisme, due, dug, dukker, dværge, dyder, dyre- og plantesymboler, dæmon, død, døgnflue, dør eller port, dåb, Echo, ed, edderkop, eg, egern, eksplosion og implosion, eldorado, elefant, Elektra, elementer, Elysion, emblem, engle, enhjørning, entropi, eskatologi, evangelistsymboler, eventyr, evighed, fabel, fabeldyr, fader og mdoer, fakkel, fald, falk, fallos, Fama, fange, fantasi, farver, fasan, fatamorgana, fattig eller rig, fatum, faun, Faust [...] tag, tal, tand, tantra, tatovering, te, teater, tén, terning, Thor, tid og rum, tidsel, tiger, tigger, timeglas, titaner, tjener og herre, tobak, tomhed, tone, topos, torn, Tornerose, totem, Tour de France, trane, transformation, Treenighed, trefork, trickster, Triton, tro, trolde, tromme, trompet, trone, træ, trylleformular, tulipan, tunge, tunnel, turban, tvilling, typer, tyr og tyrefægtning, tæppe, tøj, tøjler, tørklæde, tåge, Uffe hin Spage, ugle, ulv, urin, urmenneske, urne, utopi, vagabond, Valhal, valkyrier, valmue, vampyr, vand, vandringsmand, vanitas, vartegn, vej, ven og fjende, Venus, verden, verdensaldre, verdensbillede, verdensdele, verdens ende, verdenshjørner, western, vibe, Victoria, vild og tam, vind, vindue, vinge, viol, violin, virkelighed, virtual reality, vision, vismand, vogn, vulkan, vædder, vægt, vætter, vølve, våben, våbenskjold, yantra, Yggdrasil, yin og yang, Ymer, yoni, Zeus, zombie, zoo, æble, æg, æsel, ø, Ødipus, øgle, øje, økse, øl og mjød, øre, ørken og oase, ørn, å, åg, ånd, år.

UDGIVER:
Gyldendal
Klareboderne 3, 1001 København K
Tlf: 33 75 55 55, fax: 33 75 56 22
E-post: information@gyldendal.dk
Internet: www.gyldendal.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk