[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Klimaændringer. Status ved starten på 2010. Af Ole Terney. 32 sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 14 farvefotos, 29 figurer, 19 kort. Pris kr 155,00. BioNyt. Udgivet december 2009. (Temanummer af BioNyt / Videnskabens verden nr 146)

Dette nummer af BioNyt beskriver den aktuelle vurdering af de igangværende globale klimaændringer - med inddragelse af de sidste 2-3 års forskning.
Siden den sidste rapport fra FN's klimapanel er der kommet ny forskning i 2-3 år (som altså ikke nåede at komme med i IPCC's rapport fra 2007). Hovedkilden til BioNyt 146 er en svensk/nordisk rapport om den aktuelle klimaforskning som den svenske regering fik udarbejdet i april 2009.
Den samlede vurdering heri er, at den forskning der er udført siden 2006 på mange områder bekræfter de tidligere forskningsresultater om klimaopvarmningen og klimaprognoserne samt de menneskeskabte klimapåvirkninger. "Snarere viser den nyeste forskning, at ændringerne kan blive større end hidtil antaget."
BioNyt 146 giver en hurtig oversigt, mange data om global opvarmning, drivhuseffekten, havstigninger, klimaforandringer, vurderinger af fremtidens klima mv.
BioNyt indeholder et væld af informationer - bl.a. at oversvømmelser vil blive endnu hyppigere og alvorligere i et fremtidigt varmere klima. Globalt set vil omkring 1 milliard mennesker i kystnære områder være sårbare over for klimaændringer, oversvømmelser og storme.
Endvidere at "nyere forskning har påvist signifikante forandringer i atmosfærens luftfugtighed, ændret vandføring i flodsystemer, og ændringer i nedbøren over land." I fremtiden forventes ørkendannelsen at stige. I nutiden er 3% af Jordens overflade ekstrem tør. Disse 3% kan blive til 30% ved fortsat klimaopvarmning. "Nedbøren er blevet generelt nedsat over subtropiske breddegradsområder (Sydeuropa, Sydasien, det sydlige Afrika samt Sahelbæltet i Afrika). [...] Det vestlige USA kan forvente 10-20% mindre nedbør, ligesom i 1930'ernes The Dust Bowl Years, der varede i under et årti, men denne gang kan det vare i over hundrede år." En anden tendens er at nedbøren på den nordlige halvkugle falder som regn, og sjældnere som sne som for hundrede år siden. "Den kraftigere regn - når det altså regner - skyldes øget fordampning fra verdenshavene, specielt i tropiske områder, fordi der er blevet varmere, og så fordamper mere vand."
Og BioNyt redegør for nogle af konsekvenserne for verdens dyreliv: "De tropiske regnskove huser en meget stor del af Jordens biodiversitet og er især følsomme over for ændringer i nedbørsmængderne. Hvis de tropiske regnskove bliver mere tørre, som klimamodellerne forudsiger, vil det kunne resultere i et massivt tab af arter. [...] Overordnet set er livet på Jorden ganske robust, men det er karakteristisk, at de globale klimaændringer, vi nu står over for, forventes at give os et varmere klima, end Jorden har oplevet i flere millioner år - og at det forventes at ske i løbet af blot 100 år." Klimamodellerne giver forskellige konklusioner, hvor de mest pessimistiske forudsiger at mellem 15 og 37 % af alle verdens arter kan være i fare for at uddø som følge af global opvarmning. "Spørgsmålet er, hvorvidt arterne vil kunne tilpassse sig klimaændringerne, eller sprede sig i samme hastighed, som klimaet ændrer sig. Mange organismer kan sprede sig hurtigt. Det gælder de fleste fuglearter og mange flyvende insekter, og de vil formentlig kunne følge med det ændrede klima. Det nytter dog ikke noget, at en art kan flytte sig, hvis de arter, som den er afhængig af, ikke samtidig kan følge med. F.eks. flytter mange planter sig uhyre langsomt med få meter pr. år."
En begrænsning af udslippet af drivhusgasser vil have gavnlige effekter på klimaet. "Det antages, at bestemte reduktioner af udslippet af drivhusgasser ville kunne mindske fremtidens klimaforandringer væsentligt. Måske kan det forventede temperaturinterval derved halveres. [..] Hvor stor den fortsatte globale opvarmning vil blive afhænger i første omgang af udslippets størrelse. Men i mere komplette studier skelner man desuden mellem den klimapåvirkning, som bliver langvarig (kuldioxidudslip), og den klimapåvirkning, som hurtigt forsvinder (partikler) eller som i hvert fald klinger relativt hurtigt af (f.eks. methan). De menneskeskabte drivhusgasser methan og troposfære-ozon ville (ligesom partiklerne) kunne reduceres relativt effektivt."
"Klimavidenskaben identificerer en global opvarmning på to grader Celsius som et potentielt tippepunkt, idet IPCC's Arbejdsgruppe om klimaændringer og sårbarhed har peget på, hvornår klimaændringerne begynder at se rigtigt alvorlige ud, og de fremhæver her, at ændringer i den globale gennemsnitstemperatur, som er større end 2ºC, kan risikere at udløse en række ændringer i naturlige systemer og menneskelige levevilkår af meget alvorlig karakter. Eksempler på sådanne ændringer er fald i fødevareproduktionen i Jordens fattigste lande, vandmangel, oversvømmelser, tab af op til 37% af alle plante- og dyrearter mv. [...] Klimaforandringerne kan øge forskellen mellem rig og fattig, og vil både på kort og langt sigt gøre det vanskeligere at komme ud af høj fattigdom. Afrika er den region i verden, der i mindst omfang har medvirket til udledning af drivhusgasser, men kombinationen af underudvikling, fattigdom og få ressourcer gør, at den samlede sårbarhed bliver særlig høj i Afrika."
Vor viden om fremtidens klima er baseret på observationer og klimamodeller. Gennem systematiske observationer, fysisk baserede teorier og matematiske modeller har vi fået viden om årsager og virkninger i klimasystemet. "Kvaliteten af klimamodellerne bliver til stadighed forbedret, og samlet set kan de godt tyve forskellige avancerede klimamodeller, som i dag findes på verdensplan, beskrive de geofysiske sammenhænge i klimasystemet tilfredsstillende."

Et tidligere temanummer af BioNyt (nr 129) beskrev emnet klima i 2005 ud fra den tredje rapport fra FN's klimapanel (IPCC). Dette nye nummer af BioNyt er et vigtigt supplement til BioNyt 129.

UDDRAG AF INDHOLD: Fremtidens klima. Havstigninger. Oversvømmelser. Ny klimastatus-rapport fra 2009. Temperaturstigning. Temperaturstigning i Arktis. Tendens i temperaturstigningen. Målestationer. Troposfæren og stratosfæren. Antarktis. Havisen i Arktis. Tørke og oversvømmelser. Tropiske cykloner. Biodiversitet. Betydning for arktiske dyr og planter. Isbjørne. Skyldes klimaændringerne mennesket? Drivhusgasindholdet. Begrænsning af CO2-udslippet. Reduktion af drivhusgasserne. Verdens befolkning og energiforbruget. Andre drivhusgasser. Methan. Lattergas. Partikler i atmosfæren. Aerosolers afkølende virkning. Aerosolers opvarmende virkning. Atmosfærens vanddampindhold. Naturlige faktorers indvirken. Skyerne. Klimamodeller. Klimafølsomheden: hvor store kan klimaændringerne blive? Træghed i klimaændringerne. Ulande. Bioenergi. Vedvarende energi i Danmark.

UDGIVER:
BioNyt - Videnskabens verden
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08
E-post: bionyt@gmail.com
Internet: www.bionyt.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk