[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

1915 - Danske vidner til det armenske folkemord. Maria Jacobsen, Karen Jeppe, Carl Ellis Wandel. Af Helle Schøler Kjær. 151 sider, 12,5 x 23 cm. Ill: 27 fotos, 3 kort. Pris kr 229,00. Forlaget Vandkunsten. Udgivet 19/11 2009.

Bogen indeholder en beskrivelse og dokumentation af det tyrkiske folkemord på armenierne under første verdenskrig - vidner til folkemordet har en fremtrædende plads i bogen.
"I løbet af 1915 og 1916 blev de fleste armeniere deporteret fra Tyrkiet og mellem 800.000 og 1,5 millioner udryddet. Under dække af 1. verdenskrig ville de ungtyrkiske magthavere skaffe sig af med det store kristne mindretal, som igennem mere end 100 år havde givet stormagterne anledning til at blande sig i Tyrkiets indre forhold. Samtidig stod armenierne i vejen for en drøm om et rent muslimsk tyrkisk rige, der skulle strække sig fra Europa til Indien"(fra Forord). Den måde folkemordet blev udført på fulgte stort set den samme plan over hele landet. Dette er grundigt dokumenteret i amerikanske, britiske og tyske arkiver og i missionærers optegnelser.
I bogen lader Helle Schøler Kjær tre danske vidner komme til orde. Diplomaten Carl Ellis Wandel, missionæren Marie Jacobsen og børnehjemslederen Karen Jeppe blev vidner til det tyrkiske folkemord på armenierne i 1915 hvor omkring en million mennesker under grusomme omstændigheder omkom på Anatoliens højsletter. Ved hjælp af dagbøger, rapporter og breve gives et indblik i hvordan de tre på hver deres måde oplevede begivenhederne på nærmeste hold.
Marie Jacobsen var sygeplejerske og missionær i Harput langt ude i Anatolien. Hendes dagbog under folkemordet bevidner de forfærdelige tilstande da armeniere blev fanget ind, sendt af sted, myrdet, voldtaget, terroriseret og massakreret. På trods af opfordringer til at rejse hjem blev hun på stedet og hjalp så godt hun kunne. I 1916 begyndte hun et storstilet arbejde for de hjemløse børn. Hun skrev på et tidspunkt at hun brødfødte 440 børn i ti forskellige huse i Harput.
Karen Jeppe kom som lærer til Urfa i det sydøstlige Tyrkiet i 1903. Hun lagde hele sin sjæl i at opbygge det armenske samfund, og blev boende under krigen hvor hun skjulte og reddede mange forfulgte armeniere. Urfa er en af de få byer hvor armenierne besluttede sig for at forsvare sig mod tyrkerne. I september 1915 forsøgte politiet at komme ind idet armenske kvarter, men måtte flygte på grund af den store modstand. Kvarteret blev derefter barrikaderet. Som den eneste kunne Karen Jeppe "komme ind i den armenske bydel og hente hele familier ud. Misak skriver, at myndighederne lod hende gøre det, fordi de skammede sig over for hende, fordi hun var en fremmed og et øjenvidne til uretfærdighederne og grusomhederne"(fra Karen Jeppe i Urfa - en historie om modstand og redninger).
Det tredje danske vidne er den danske gesandt Carl Ellis Wandel som sendte mange hundrede rapporter hjem. Han og andre diplomater "fik deres oplysninger fra tyrkiske embedsmænd, fra de religiøse overhoveder, fra deres personlige kontakter rundt om i landet og fra hinanden. Langsomt gik det op for dem, hvad der var ved at ske med armenierne. Det hele kom til at passe sammen: ungtyrkernes stadigt mere nationalistiske retorik om Tyrkiet for tyrkere, stigende fremmedhad og chauvinisme - og meldingerne om deportation og udryddelse af armenierne"(fra Den danske gesandt i Konstantinopel, Carl Ellis Wandel). Intet tyder på at den danske gesandt protesterede over den behandling armenierne fik.
Endvidere indeholder bogen udsagn fra den amerikanske ambassadør Henry Morgenthau der i sin erindringsbog fortæller om det diplomatiske spil op til 1. verdenskrig, skiftende europæiske alliancer og forholdene i det osmanniske rige. "Morgenthau havde ikke nogen formel ret til at blande sig i Tyrkiets behandling af armenierne, da det var et internt tyrkisk anliggende. Alligevel tog han sagen op med landets mest magtfulde mand, indenrigsminister Talat Pasha"(fra Den amerikanske ambassadør, Morgenthau).
Bogen indeholder også kapitler som beskriver hvordan folkemordet blev planlagt og udført af den ungtyrkiske regering og trofaste partimedlemmer. Et kapitel fortæller om de tyrkere, kurdere og arabere som sagde fra og skjulte armenske naboer og venner med risiko for deres eget liv. Og de sidste to kapitler i bogen fortæller om armeniernes historie i området og den historiske baggrund for folkemordet, og om stormagternes skiftende interesser i Osmannerriget op gennem 1800-tallet og før og efter 1. verdenskrig. Endelig gennemgås nogle retssager som blev gennemført mod de skyldige ved tyrkiske militærtribunaler i Istanbul fra 1919 til 1920, hvor den tyrkiske republiks grundlægger Mustafa Kemal (også kaldet Atatürk, tyrkernes fader) tog stilling til folkemordet på en måde der blev afgørende for Tyrkiets holdning helt frem til i dag.
"Det er mit håb, at denne bog kan bidrage til kendskabet til det armenske folkemord. Tusindvis af armeniere verden rundt lever endnu med smerten over, at deres familier og hele landsbyer blev udryddet og måtte gennemleve ubeskrivelige grusomheder. Krænkelsen fortsætter, fordi Tyrkiet fortsat benægter folkemordet, og fordi verden af realpolitiske grunde lader det passsere. Danmark er blandt de lande, der ikke anerkender det armenske folkemord, mens for eksempel Schweiz, Polen, England, Holland, Sverige, Frankrig, og Canada har anerkendt det"(fra Forord).
Helle Schøler Kjær er journalist og arbejder på Danmarks Radio. Bogen er udgivet i sammenhæng med en stribe radioudsendelser på Danmarks Radios Program 1.

UDDRAG AF INDHOLD: Optakten til det armenske folkemord. Deportationerne. Harput: Maria Jacobsen om deportationerne. Istanbul: Udryddelsen af armenierne besluttes. Harput: Folkemordet ifølge Maria Jacobsen. Istanbul: Organiseringen af folkemordet. Desertørerne. Maria Jacobsen - en kort biografi. Modstand og redninger. Karen Jeppe i Urfa - en historie om modstand og redninger. Karen Jeppe - en kort biografi. Tyrkisk modstand mod folkemordet og redninger. Armensk modstand. To neutrale diplomater. Den danske gesandt i Konstantinopel, Carl Ellis Wandel. Den amerikanske ambassadør, Morgenthau. Den historiske baggrund. Armeniernes historie. Osmannerriget og stormagtsspillet gennem 100 år. Efter folkemordet. Retsforfølgelser og straf. Atatürk og det armenske folkemord.
Referencer.

UDGIVER:
Forlaget Vandkunsten
Lindgreens Allé 20 C, 2300 København S
Tlf: 32 97 14 74, fax: 32 96 12 74
E-post: info@forlagetvandkunsten.dk
Internet: www.forlagetvandkunsten.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk