| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Lederstil i klasseværelset
- innovation og professionalitet. Af Christer Stensmo, Jimmy
Harder. 320 sider, 17 x 24 cm. Ill: 6 figurer. Pris kr 250,00. Dafolo
Forlag. Udgivet 2009.
Christer Stensmos kapitler
er oversat fra svensk af Alexandra Holsting efter Ledarstilar i klassrummet
(Studentlitteratur, 2000) - en dansk udgave af denne bog er tidligere
udsendt (Kroghs Forlag, 2003).
Indeholder en systematisk
gennemgang af lederstile i klasseværelset.
Bogen præsenterer,
analyserer og vurderer forskellige lederstile, der giver en baggrund for
at tage stilling, sammensætte og handle i forhold til de opgaver,
som undervisningen kræver. I bogen behandles seks forskellige former
for lederstil, der baseres på forskellige principper og på
forskellige antagelser om menneskets natur, og hvordan undervisning og
lederskab i klasseværelset skal udformes.
Der findes ikke én
måde at undervise, lede og lære på, som passer alle.
Ligesom eleven må finde ud af, hvordan han eller hun bedst lærer,
må læreren søge sin personlige undervisnings- og lederstil
i klasseværelset. Bogen præsenterer en række lederstile
og sammenligner dem systematisk på punkter som kontrol, planlægning,
motivation, gruppering og differentiering.
Lederstil i klasseværelset
- innovation og professionalitet er en bearbejdet udgave af Christer
Stensmos bog. Jimmy Harder har skrevet en række nye kapitler, der
giver arbejdet med lederstil et nyt perspektiv og blandt andet beskriver
lærerens innovative udfordringer mellem det privatpersonlige og
det professionelle lærerarbejde og mellem egne værdier og
undervisningens krav. Disse kapitler er desuden mere praksisrettet, fx
hvordan man kan anvende struktureret observation til at forbedre egen
lederstil.
Bogen præsenterer
en teoretisk baggrund og praksisnære principper, ud fra hvilken
den enkelte lærer aktivt kan sammensætte sin egen lederstil,
og dette kan være med til at besvare en del af den professionelle
udfordring til gavn for elevernes læring og lærerens arbejdsglæde.
Lederstil i klasseværelset
henvender sig til lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,
til studerende på lærernes grund-, videre- og efteruddannelse
og andre, der har interesse for pædagogik og ledelse.
Christer Stensmo er
docent i pædagogik, psykolog og er ansat ved læreruddannelsen
ved Uppsala Universitet.
Jimmy Harder er cand.pæd.pæd.
og lektor ved Frederiksberg Seminarium. Underviser i de pædagogiske
fag og videnskabsteori på diplomuddannelsen.
UDDRAG AF INDHOLD: Frihed
og magt i lederskabet. Lederstil i klassseværelset. Burnard: Adfærdsmodifikation.
Canters: Selv-sikker disciplin. Kounin: Disciplin og gruppelederskab.
Dreikurs: Ægte og falske mål. Glasser: Realitet, kontrol og
kvalitet. Gordon: Aktivt lærerskab. Dewey: Barnet og læreplanen
- en foreløbig syntese. Klafki: Grundtypiske pædagogiske
dannelsesteorier. Kategorial dannelse som dannelsestoeri - en udvidet
syntese. Dynamisk dannelsesorienteret lederstil. Dannelse til demokratisk
samfundsborger - lederstile mellem tilpasning og frigørelse. Dale:
Pædagogisk professionalitet. Forholdet mellem det privatpersonlige
og den professionelle lærer. Klasserumsobservation som øvelse
til udvikling af lederskabet. Din egen lederstil. Bilag. Stikord.
UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900
Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax:
98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo-online.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|