[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Fælles Mål på tværs - 5.-6. klasse. Af Signe Holm-Larsen. 43 sider, 17 x 24 cm. Pris kr 60,00. Dafolo Forlag. Udgivet 2009.

Dette hæfte indgår i serien Fælles Mål på tværs der udgives med det formål at tydeliggøre, hvilke rammer Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 sætter for undervisningen.
I Fælles Mål på tværs sammenstilles Fælles Mål og tilsvarende bestemmelser, således at læseren får en overskuelig oversigt over, hvilke elementer der samlet skal tilgodeses i et skoleårs undervisningsforløb.
Fælles Mål på tværs - 5.-6. klasse omfatter foruden trinmålene i de obligatoriske fag desuden trinmålene i de obligatoriske emner og i dansk som andet sprog samt modersmålsundervisning. Der er desuden afsnit om hvordan eleven kan strukturere sin forberedelse i hjemmet for at skabe de bedst mulige betingelser for læringsprocesserne, og et afsnit som fortæller, hvorledes forældre kan støtte deres barn mest muligt.
Seriens målgruppe er primært lærere og i den sammenhæng teamsamarbejdet, idet bøgerne er en håndsrækning til teamets koordinering af faglige aktiviteter, ikke mindst tværfaglige projektarbejder.
Hæfterne i serien er opbygget nogenlunde ens: Først bringes en præsentation af indhold og rammer for undervisningen på de pågældende klassetrin, dernæst en redegørelse for fagenes omfang. Så følger Fælles Mål i fag og emner, et for et med trin- og/eller slutmål, samt tilsvarende rammesættende bestemmelser.
De enkelte hæfter afsluttes med sider til fri kopiering til elever og deres forældre til brug for undervisningen eller ved forældremøder o.l.
Signe Holm-Larsen er læreruddannet og cand.pæd. i fransk. Har arbejdet som lærer, skolevejleder, fagkonsulent, skoleinspektør og skoledirektør; fra 1993 selvstændig pædagogisk konsulentvirksomhed vedrørende forsknings-, kursus-, konsulent- og skribentvirksomhed om pædagogisk udvikling, evaluering, ledelse og administration på uddannelsesområdet. Har deltaget i en række internationale forsknings- og udviklingsprojekter, især vedrørende projektarbejde og evaluering. Beskikket censor ved folkeskolens afsluttende prøver, lærereksamen og universiteterne.

UDDRAG AF INDHOLD: Til lærerne på 5.-6. klassetrin. Fagenes omfang. Fagenes indhold og trinmål. Obligatoriske emner. Til eleven - hvis du vil lære mere. Til forældrene - om at støtte sit barns skolearbejde.

UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo-online.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk