[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Fælles Mål på tværs - 10. klasse. 2. udgave. Af Signe Holm-Larsen. 44 sider, 17 x 24 cm. Pris kr 60,00. Dafolo Forlag. Udgivet 2009.

Hæftet giver en overskuelig oversigt over hvilke elementer der samlet skal tilgodeses i skoleårets undervisningsforløb, og er en håndsrækning til teamets koordinering af faglige aktiviteter i 10. klasse.
Udgivelsen omfatter eksisterende og kommende slutmål i alle obligatoriske fag og emner, tilbudsfag og valgfag, herunder alle de nye 10. klassefag. Desuden bestemmelser om brobygning-praktik, den selvvalgte opgave mv. Den bygger på Undervisningsministeriets reviderede Fælles Mål, der for de nye fag i 10. klasse og for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering gælder fra august 2008.
Hæftet er en del af serien 'Fælles Mål på tværs', som giver en overskuelig oversigt over, hvilke elementer der samlet skal tilgodeses i et skoleårs undervisningsforløb. Seriens målgruppe er primært lærere og i den sammenhæng teamsamarbejdet, idet bøgerne er en håndsrækning til teamets koordinering af faglige aktiviteter, ikke mindst tværfaglige projektarbejder.
Hæfterne i serien er opbygget nogenlunde ens: Først bringes en præsentation af indhold og rammer for undervisningen på de pågældende klassetrin, dernæst en redegørelse for fagenes omfang, og så følger slutmålene. De enkelte hæfter afsluttes med sider til fri kopiering til elever og deres forældre til brug for undervisningen eller ved forældremøder o.l.
Signe Holm-Larsen er læreruddannet og cand.pæd. i fransk. Har arbejdet som lærer, skolevejleder, fagkonsulent, skoleinspektør og skoledirektør; fra 1993 selvstændig pædagogisk konsulentvirksomhed vedrørende forsknings-, kursus-, konsulent- og skribentvirksomhed om pædagogisk udvikling, evaluering, ledelse og administration på uddannelsesområdet. Har deltaget i en række internationale forsknings- og udviklingsprojekter, især vedrørende projektarbejde og evaluering. Beskikket censor ved folkeskolens afsluttende prøver, lærereksamen og universiteterne.

UDDRAG AF INDHOLD: Til lærere på 10. klassetrin. Fagenes omfang og tilrettelæggelse. Obligatoriske fag og emner. Valgfrie tilbudsfag. Til eleven.

UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo-online.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk