| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Mulige og umulige bud på
fremtidens skole. 96 sider, 17 x 23,5 cm. Med 30 illustrationer (7 i farver).
Pris kr 80,00. Unge Pædagoger. Udgivet 2009. (Temanummer af Unge
Pædagoger 2009 nr 6)
Et 70-års jubilæumsnummer
af tidsskriftet Unge Pædagoger. Fra 1939-1958 var Unge Pædagoger
et tidsskrift, og fra 1958 tillige en forening med det formål "at
fremme kendskabet til opdragelses- og skoletanker i ind- og udland, og
sætte disse til debat".
Indholdet i dette nummer
af Unge Pædagoger kaster et blik på fremtidige mulige og umulige
skolescenarier fra forskellige synsvinkler og i en utraditionel form.
"I dette nummer inviterer vi også andre faggrupper end den pædagogiske
til at bidrage, og til at arbejde i genrer der er nye og anderledes i
vores sammenhæng. Hermed udfordrer stoffet til nye løsninger
og kaster måske nye betydninger af sig"(fra forord).
Da Unge Pædagoger
for 70 år siden blev en stemme i det danske, pædagogiske landskab
havde skolen fået en ny lov for sit virke med skoleloven af 1937.
Den fortalte at formålet med skolen var "at fremme og udvikle Børnenes
Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber".
Formålet blev bibeholdt i 1958 men den tilknyttede undervisningsvejledning
var et markant brud med den 'sorte' skoles forestillinger, helt tydeligt
med inspiration fra reformpædagogikken. En ny skolelov i 1975 sagde,
at skolen havde den opgave "i samarbejde med forældrene at give
eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling".
I 1993-loven bestod skolens opgave af "i samarbejde med forældrene
at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige
udvikling". Disse formuleringer indrammede det barnets århundrede
"som Ellen Key havde talt og skrevet om. Fra fokus på anlæg
og evner, karakterer og kundskaber til elevens alsidige, personlige udvikling"(fra
forord). I det nye århundrede fulgte en lov i 2006. Heri lød
det at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne
kundskaber og færdigheder der "1) forbereder dem til videre uddannelse
og giver dem lyst til at lære mere, 2) gør dem fortrolige
med dansk kultur og historie, 3) giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, 4) bidrager til deres forståelse for menneskets
samspil med naturen og 5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling".
Formuleringerne fra 2006 sætter udgangspunktet for i dette temanummer
at diskutere skolen (og herunder læreruddannelsens rolle) i fremtiden.
"Elevens personlige udvikling er forsvundet igen. Den fik en kort levetid
fra 1993 til 2006. Hvad betyder det at en del af skolens formål
nu udtrykkeligt er en forberedelsesopgave til videre uddannelse? Hvad
betyder det for folkeskolen at dens dannelsesopgave formuleres som en
material og nationalkonserverende dannelse, når globale menneskelige
udfordringer oftere i dag er kategoriale?"(fra forord).
Artiklerne i jubilæumsnummeret
handler bl.a. om folkeskolens problemer nu og i fremtiden, uddannelsespolitik,
at finde de bedst egnede lærere i fremtiden, fremtidens skolebyggeri,
skolesekretærens syn på aktiviteterne i skolen, elevplaner
i fremtidens skole, visioner om skolen i fremtiden, indholdet i skoleskemaer,
efterlysning af en visionær undervisningsminister, en skole med
leg og spil i stedet for profit.
Blandt bidragyderne
er Kresten Bang Heinfelt, Charlotte Dyremose, Pernille Vigsø Bagge,
Dorte Kjær Bjerre, Dorte Kjær Bjerre, Jens Raahauge, JJW Arkitekter,
Charlotte Christensen, Kristian Pedersen, Hans Jørgen Kristensen,
Gitte Brun Sørensen, Maarja Kurgpöld, Lotte Fredslund, Thomas
Duholm, Søren Møller Rasmussen, Troels Boldt Rømer,
Ole Gade, Ole Fogh Kirkeby, Thorkild Thejsen.
UDDRAG AF INDHOLD: En nysgerrig
og kommunikativ personlighed. Politiske udbrud: Charlotte Dyremose (K)
og Pernille Vigsø Bagge (SF) debatterer. Tegneserie: Folkeskolen
anno 2020. Fremtidens jobsamtale. Visionært skolebyggeri. En skolesekretærs
dagbog. Elevplanen i fremtiden. Opskrift: Udvikling af skolevisioner.
Visionen fra 1987 holder stadig - som vision. En fredag i pedellens kalender
25. november 2039. En ganske almindelig vejleder i fremtiden. Brev fra
en udviklingsstuderende. Skoleskema 2034. En elev-blog. Den ideelle undervisningsminister
søges. UP-redaktionen anno 2009. Morgendagens folkeskole søger
lærere. Sang: School 2020. Manifest: Vi står ikke i nogen
finanskrise. Tre elevers bud på fremtidens skole.
Indeks - tidsskriftets
artikler 1994-2009 (tidsskriftets temanumre 1994-2009; tidsskriftets artikler
1994-2009).
UDGIVER:
Unge Pædagoger
Edvard Griegs Gade 2,
2100 København Ø
Tlf: 39 29 15 48, fax:
39 29 15 79
E-post: u-p@u-p.dk
Internet: www.u-p.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|