| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Det ved vi om - Motivation
og mestring. Af Terje Manger. 45 sider, 20 x 20 cm. Ill: 1 foto, 6 tegninger,
3 figurer. Pris kr 168,00. Dafolo Forlag. Udgivet 2009. (LP-serien)
I dette hæfte gives
et overblik over vigtige former for og teorier om motivation, forskningsresultater
inden for feltet og ikke mindst gode råd om hvordan motivationen
kan styrkes hos de enkelte elever og i klassen.
I udgivelsen viser Terje
Manger hvordan det ikke bare er elevernes evner og sociale baggrund der
er afgørende for læringsudbyttet i skolen, men at elevens
motivation og lærerens viden om dette også er yderst væsentlig.
Terje Manger placerer og drøfter LP-modellen relateret til motivation,
og han viser hvordan manglende mestring og motivation kan være opretholdende
faktorer for mangelfuld læring og udvikling hos eleverne. I tråd
med LP-modellens idé ses mangel på motivation i et systemisk
perspektiv. Kan årsagerne til at eleverne ikke er motiverede for
eksempel være dårlige testresultater, manglende feedback på
elevernes præstationer, ydmygelse i klassen, ikke-engagerende undervisning,
konflikter med lærere og klassekammerater eller et dårligt
samarbejde mellem skole og hjem? Målet er at bruge LP-modellen til
at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i hvad der opretholder
lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd
om hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos
de enkelte elever og i klassen. "Ikke mindst gives der en række
praktiske anvisninger på, hvordan viden om motivation og mestring
kan anvendes i undervisningen i skolen og i dialogen mellem lærere
og pædagoger i LP-gruppernes arbejde"(fra Forord af Ole Hansen og
Thomas Nordahl).
I Det ved vi om
- Motivation og mestring gennemgår forfatteren vigtige former
for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier
om motivation og de pædagogiske følger som forskningen og
teorierne har for skolen. "Målet er at give lærere, pædagoger
og skoleledere indblik i den komplekse sammenhæng, elevernes motivation
indgår i, og samtidig rådgive om, hvordan lav motivation kan
ændres hos de enkelte elever og i skoleklasser. Jeg vil bruge LP-modellen
til at illustrere en del af de faktorer, som opretholder lav motivation.
Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden vil jeg desuden beskrive og
eksemplificere, hvordan forskellige opretholdende faktorer kan reduceres
eller elimineres"(fra Indledning).
Terje Manger (f. 1950),
dr.phil., er professor i pædagogisk psykologi ved universitetet
i Bergen.
Hæftet er oversat
fra norsk af Anna Garde.
LP-Serien har til hensigt
at gøre forskningsbaseret viden om forbedring af skolen tilgængelig
for praktikerne. Den henvender sig til lærere, pædagoger og
skoleledere.
LP-serien består
af en række praksisrettede og konkrete publikationer der bibringer
viden om og redskaber til at håndtere aktuelle udfordringer i skolens
arbejde med læringsmiljøet og LP-modellen. LP-modellen -
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse - er en pædagogisk
analysemodel baseret på systemteori og forståelse af læringsmiljøets
betydning for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling.
Serien er redigeret
af Ole Hansen og Thomas Nordahl. Ole Hansen er projektchef på University
College Nordjylland, hvor han er ansvarlig for implementeringen af LP-modellen
i Danmark.
Thomas Nordahl er professor
i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark og arkitekten bag LP-modellen.
UDDRAG AF INDHOLD: Ikke kun
evner. Opretholdende faktorer. Indre og ydre motivation for læring.
Forskellige teoretiske tilgange til motivation. LP-modellen set i motivationsteoretisk
lys. Praktiske implikationer: hvordan kan teorierne være en hjælp
i skolen? Byg på elevernes muligheder. Litteratur.
UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900
Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax:
98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo-online.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|