[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Billeder i børnehøjde - billedarbejde i børnehaveklassen. Af Helle Knappe. 109 sider, 26 x 20 cm. Med 267 illustrationer (211 i farver). Pris kr 299,00. Dafolo Forlag. Udgivet november 2009.

Denne udgivelse er en idérig bog, som fortæller om mødet med billedkunst i det første skoleår - et år, hvor børnene bliver stillet over for mange nye indtryk og udfordringer.
"Børn, der starter i skole, har brug for at vise, hvad de kan, og at blive mødt som hele mennesker med alt, hvad det indebærer af følelser og færdigheder. Her kan billedkunst være en vigtig formidler. Børn høster mange erfaringer i processen i billedkunst, og erfaringerne kan bruges i mange andre sammenhænge. Både faglige og sociale. Billedkunst er en af måderne, hvorpå de mindste børn i skolen får styrket opmærksomhed, iagttagelsesevne, identitetsudvikling, samarbejdsevne og evne til at kunne fokusere og udtrykke sig"(fra Forord).
Indførelsen af Fælles Mål for børnehaveklassen medfører et øget fokus på kreativt arbejde i børnehaveklassen. Dette stiller store krav til børnehaveklasselærerne, der nu skal tænke bl.a. billedkunst ind i børnenes hverdag. Billeder i børnehøjde hjælper og inspirerer lærerne til at komme i gang med billedskabende aktiviteter.
Bogen indeholder adskillige forløb, som alle er detaljeret beskrevet - og illustreret med eksempler på børns billedarbejde. Bogen giver ligeledes pædagogiske forslag til billedsamtale med børn, samarbejde med hjemmet, organisering af undervisningen og meget mere.
Børnehaveklasselederen kan i denne bog finde inspiration til emner og forløb, som er afstemt til børn i skolestarten.
Bogen forholder sig til Fælles Mål for børnehaveklassen, men den kan bruges bredt i indskolingens billedskabende arbejde, ligesom bogens mange idéer også kan bruges i SFO'en.
Helle Knappe er uddannet pædagog og har derudover linjefag i billedkunst, samt en efteruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole med bl.a. værkstedsfag. Hun har siden 1999 undervist i børnehaveklasse.

UDDRAG AF INDHOLD: De voksnes rolle. Billedsamtale i børnehaveklassen. At organisere undervisningen. Fælles Mål. Introduktion til forløb. Forarbejdning og ophængning. Mig selv - de andre. Dyr. Væsner. Byen. Inspiration og igangsætter. Sanse- og samarbejdsøvelser. Kopiark.

UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo-online.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk