[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Hvorfor mener de det? En introduktion
til de politiske ideologier. 2. oplag. Af Lise Hansen, Tejs Binderup,
Andreas Langsted. 138 sider, 17 x 24 cm. Ill: 12 fotos, 6 figurer, 1 kort.
Pris kr 174,00. Forlaget Columbus. Udgivet 2008.
Optryk - originaludgave 2005.
En introduktion til politiske
ideologier og deres betydning. Bogen sætter ikke kun fokus på
politikernes ideologi, men også på på vælgernes
grundholdninger og på demokratiopfattelser.
"Ideologierne giver
en bestemt måde at anskue verdenen på. Man ser sine omgivelser
med udgangspunkt i de ideer, man har. Derfor har disse ideer stor indflydelse
på de holdninger, man har og dermed også på en persons
adfærd. Alle politikere har nogle bestemte ideer om, hvordan de
vil indrette samfundet. Vælgerne bruger ideologierne som et middel
til at skelne mellem de forskellige politiske partier. Ideologierne bliver
dermed en central indgang til forståelse af den politiske virkelighed"(fra
Forord).
Bogen er bygget op omkring
en gennemgang af forskellige ideologier. Udover de traditionelle ideologier
som konservatisme, liberalisme og socialisme gennemgås nyere ideologiske
strømninger, som har betydning for den politiske debat nu og i
fremtiden. Inden for hver ideologi behandles de begreber der er nødvendige
at forstå og for at kunne identificere en tekst som værende
udtryk for det ene eller andet ideologiske synspunkt. I forbindelse med
hver ideologi er indsat forskellige arbejdsopgaver, hvor eleverne kan
anvende de centrale ideologiske begreber på en konkret politisk
debat. Vælgernes brug af ideologierne behandles i et særligt
afsnit og til slut belyses de ideologiske grundholdningers sammenhæng
med forskellige demokratiopfattelser.
Bogen er primært
skrevet til samfundsfagsundervisningen i gymnasiet, men kan også
bruges i andre sammenhænge, hvor man skal have en introduktion til
de politiske ideologier. "Bogen skal ikke nødvendigvis læses
fuldt ud. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden.
De forskellige ideologier kan udvælges efter, hvad det enkelte hold
og lærer synes er relevant i forhold til niveau, aktuelle problemstillinger
og eventuelle samarbejdspartnere"(fra Forord).
I tilknytning til bogen
er der oprettet en hjemmeside med opdateringer af relevante temaer i tilknytning
til ideologierne. Her kan eleverne anvende de centrale ideologiske begreber
på en konkret politisk debat.
UDDRAG AF INDHOLD: Ideologiernes
betydning. De politiske ideologier. Anarkisme. Fascisme.
Feminisme. Kommunitarisme. Konservatisme. Kristendemokrati. Liberalisme.
Nationalisme. Religiøs fundamentalisme. Socialisme. Økologisme.
Det politiske valg. Vælgere og ideologi. Partipolitik
og ideologi. Demokrati og ideologi.
Kilder. Indeks.
UDGIVER:
Forlaget Columbus
Østerbrogade
54 C, 2100 København Ø
Tlf: 35 42 00 51, fax:
35 42 05 21
E-post: info@forlagetcolumbus.dk
Internet: www.forlagetcolumbus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|