| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Darwin - og idéen der
vendte verden på hovedet. Af Line Friis Møller. 165 sider,
23 x 23 cm. Ill: 10 fotos og tegninger, 1 kort. Pris kr 299,00. DR Multimedie.
Udgivet 2009.
Dette er en fortælling
om Darwins liv og idéen der ændrede verden. Bogen tager læseren
med på en rejse ind i Darwins liv og med ham ud på eventyr.
For 150 år siden
satte Darwin verden i røre. Med sin evolutionsteori ændrede
han vores syn på alting. Verden var ikke statisk og skabt af Gud,
men i evig udvikling - og vi mennesker stammede tilmed fra aberne. Chokbølger
rejste sig kloden over: Men hvem var Charles Darwin? Hvad var det, der
fik den verdensfjerne, unge knøs til at tænke? Og hvad var
det, han tænkte?
Line Friis Møller
fortæller i første kapitel om Darwins opvækst og uddannelse.
Han blev sendt til universitetet i Edinburgh for at læse til læge,
men brugte mere tid på at fordybe sig i geologi, udstopning af fugle
og udviklingsteorier end på medicinstudierne. Dernæst tog
Darwin til Cambridge for at studere teologi - her var det imidlertid kurser
i botanik og geologi der blev mest afgørende for ham. I sommeren
1831 var Darwin så småt ved at indstille sig på livet
som præst, men den 29. august modtog han et brev fra biologiprofessor
John Steven Henslow. "Om nogle måneder skulle skibet Beagle sejle
ud på en færd tværs over Atlanterhavet, ned langs Sydamerikas
kyst til Ildlandet og tilbage via de Vestindiske øer. Målet
med rejsen var at kortlægge havområderne og kysterne i den
stadig relativt ukendte del af verden. Kaptajnen, Robert FitzRoy, ville
gerne have en naturforsker med om bord, der både kunne holde ham
med selskab og lave videnskabelige undersøgelser undervejs - én
som kunne bringe ekspeditionen ekstra ære. Henslow mente, at Darwin
var lige nøjagtig sådan en mand!"
Bogen fortæller
om Darwins rejse med Beagle. Den 27 december 1831 stod Beagle ud af havnen
i Plymouth. Det der skulle være en rejse på to år -
men endte med at blive en jordomsejling der varede fem år - var
begyndt. "Da han steg om bord, havde han aldrig sat fødderne uden
for engelsk jord. Da han kom hjem, havde han redet Sydamerika tyndt, oplevet
vulkaner og jordskælv og ladet tankerne vandre på de mystiske
Galapagosøer. Med sig fra rejsen havde Darwin de opdagelser, der
langsomt skulle få ham til at indse, at verden ikke hang sammen,
som han troede. At Gud ikke havde skabt hver eneste art, som den så
ud netop nu, men at livet konstant udviklede sig"(fra Indledning).
I Sydamerika brugte
Beagle tre og et halvt år på at sejle op og ned langs kysterne
for at optegne så nøjagtige søkort som muligt. "Beagles
lange ophold i de sydamerikanske farvande betød, at det også
var på dette kontinent, Darwin brugte mest tid i land. Sit første
meget lange ophold gjorde Darwin i Rio de Janeiro. [...] Her - som under
alle de følgende ophold, Darwin gjorde - indsamlede han store mængder
af dyr og planter, og han fyldte sine kasser op med sten." Fundene blev
præpareret, mærket med findested og dato, og pakket i store
trækasser, der løbende blev sendt til professor Henslow i
England. "Efter Rio de Janeiro bevægede Beagle sig længere
og længere sydpå, og Darwin fik hver gang de gik ind i en
havn, chancen for at tage på nye opdagelser. I løbet af de
mere end tre år i Sydamerika, travede og red han Sydamerikas dale,
bjerge og sletter tynde. Han bevægede sig op i Andesbjergene og
ud over flodsletter, hakkede kilovis af sten ud af klippeformationer,
kiggede ned i vulkankratere og gravede efter fossiler."
Beagle forlod omsider
Sydamerika og sejlede til den lille Galapagos-øgruppe. "Galapagosøerne
gjorde et stort indtryk på Darwin allerede under rejsen, men det
var retrospekt, at øerne fik så markant en betydning for
hans evolutionsteori. Endnu var Darwin nemlig ikke opmærksom på,
hvor stor forskel der var på dyrene fra ø til ø."
Efter en måneds tid på Galapagosøerne var Beagle klar
til at begive sig længere ud i Stillehavet. Næste stop var
Tahiti, New Zealand og Australien. Fra Australien gik det til Sydafrika,
og omsider satte Beagle kurs mod Englands kyster. Og omsider - den 2.
oktober 1836 - gik Darwin i land i England igen.
Efter nogle måneder
i Cambridge flyttede Darwin til London for at være tæt på
det største videnskabelige etablissement i England. "Fra morgen
til aften knoklede Darwin med at undersøge alle de tusindvis af
små og store dyr, fossiler og pressede planter, han havde samlet
ind." Og han opsøgte fagfolk, der kunne hjælpe ham med netop
det dyr eller den plante, han sad med lige nu. Hen over sommeren 1837
videreudviklede Darwin sine tanker om udviklingen af livet. Samtidig skrev
han intenst på diverse udgivelser fra Beagle-rejsen. Det blev til
rejsebeskrivelsen The Voyage of The Beagle (dansk: Rejseiagttagelser,
1870) og fem tykke bind om alle de tusindvis af dyr, han var stødt
på under sin jordomsejling. Imidlertid var det stadig spørgsmålet
om evolution, der optog Darwin mest, og i 1838 faldt det hele på
plads for Darwin: "Der blev ganske enkelt født for mange dyr eller
produceret for mange plantefrø, og kun de bedst tilpassede overlevede.
De individer, der var hurtigst til at flygte, bedst til at skaffe den
tilgængelige føde eller dygtigst til at finde skjule- eller
levesteder, var dem, der klarede sig. Det var dem, der ville få
afkom. Over et utal af generationer ville arter på den måde
ændre sig. Hele tiden var det, de dyr og planter, der var bedst
tilpasset omgivelserne, der klarede sig, og deres træk, der blevet
givet videre Den proces kunne ikke bare ændre arter lidt, den kunne
også skabe helt nye arter, hvis ændringerne blev store nok
- eller udrydde andre arter helt. Det var kort og godt gennem evig kamp
- enten mod andre individer eller mod omgivelserne, at jordens mangfoldighed
af fantastiske dyr og planter var opstået."
De følgende år
nedskrev Darwin et rids af sine idéer om evolution, og i 1844 satte
han så punktum i en 230 sider beretning om evolutionsteorien. Der
kom imidlertid til at gå yderligere 15 år inden offentliggørelsen,
hvor Darwin endevendte videnskabelige værker, gennemgik sit eget
materiale, indsamlede tusindvis af oplysninger og foretog en lang række
forsøg.
I første omgang
blev evolutionsteorien fremlagt på et møde i Det Linnéiske
Selskab i London den 1. juli 1858. I det følgende år sammenfattede
han idéerne til Om Arternes Oprindelse, et værk
der var velskrevet, godt opbygget og fra ende til anden proppet med fakta,
der underbyggede Darwins teori om at arter udviklede sig ved naturlig
selektion. I Darwin - og idéen der vendte verden på hovedet
beskrives indholdet og dernæst følges debatten og de voldsomme
angreb Darwin blev udsat for, efter udgivelsen af Om Arternes Oprindelse
i 1859. Også Darwins sidste år følges indtil hans død
i april 1882.
De sidste kapitler i
Darwin - og idéen der vendte verden på hovedet trækker
linjerne helt op til i dag, "hvor evolutionsteorien pludselig får
os til at forstå, hvorfor kvinder er mere utro, når de har
ægløsning. Hvorfor mænd bedre kan håndtere et
one-night-stand. Og hvorfor vi opfører os meget mindre rationelt,
end økonomerne gik og troede"(fra Indledning).
Line Friis Møller
er biolog og videnskabsjournalist.
UDDRAG AF INDHOLD: Darwins
første år. Eventyret med Beagle. Årene efter Beagle.
Om Arternes Oprindelse. Udgivelsen. Dønningerne. Darwins sidste
år. Arven efter Darwin. Evolution 2.0. Litteraturliste.
UDGIVER:
DR Multimedie
DR Byen
Emil Holms Kanal 20,
0999 København C
Tlf: 35 20 83 01 (10-11),
fax: 35 20 83 21
E-post: netbutik@dr.dk
Internet: www.dr.dk/netbutik
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|