[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab. 2. oplag. Af Kjeld Hansen. 847 sider, 17,5 x 24,5 cm. Ill: 288 fotos (34 i farver), 9 tegninger (3 i farver), 51 kort. Pris kr 399,00 (ib.). Gads Forlag. Udgivet 2008.

Optryk - originaludgave 2008.

Fortæller historien om den dramatiske forarmelse af det danske landskab gennem de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved et utal af små og store landvindingsprojekter ændrede sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud.
Første del af bogen handler om tidsrummet fra midten af 1700-tallet og indtil den tyske besættelse af landet i 1940. Magten over det danske landskab tog sin begyndelse med Adam Gottlob Moltke, der i 1760 iværksatte det første storstilede landvindingsprojekt med tørlægningen af Møllesøen i Lille Vildmose. Hans søn Joachim Godske Moltke inddæmmede i 1781-82 Krogsbølle Fjord på Nordfyn. Denne vellykkede inddæmning dannede mode blandt de andre store godsejere på Fyn, bl.a. blev Helnæs Made inddæmmet i 1785, og i 1788 blev 140 hektar i Vitsø Nor på Ærø adskilt fra havet med en dæmning. Derefter begyndte det at gå stærkt. Interessen bredte sig især blandt jordejerne langs den lavvandede Odense Fjord, hvor de mange småøer, holme, bugter og vige fristede foretagsomme mænd med jordhunger. Mod slutningen af 1700-tallet blev der også taget livtag med flere af landets store søer. Et af de første og største projekter var tørlægningen af Søborg Sø i Nordsjælland. Fra midten af 1830'erne stod den store indvindingsbølge for døren. I de næste 60 år gennemførtes to tredjedele af samtlige inddæmningsprojekter, der kendes fra Danmark. Mindst 91 nor, vige, bugter og fjordarme forsvandt fra landkortet til gengæld for 34.000 hektar jord af blandet bonitet.
I sidste del af 1800-tallet åbnedes for den vilde liberalisme og en bølge af landvindingsprojekter fejede hen over landet. Projekterne var båret af lykkeriddere, fantaster og spekulanter - og omfattede både landvindinger fra havet og mere beskedne søprojekter. Med kolossale investeringer blev der gennemført vældige projekter som tørlægningen af Lammefjorden i Odsherred og Kolindsund på Djursland. "Begge teknologiske bedrifter, men i sig selv ikke pengene værd. Gentagne gange har staten siden hen måttet træde til med millionstøtte for at redde disse storslåede landvindinger fra konkurs. Stiftelsen af den private forening, Det Danske Hedeselskab, i 1866 får den mest skelsættende betydning. Både for de troende og for spekulanterne. Fra første færd erobrer mændene bag selskabet monopol på det danske landskab takket være Højre-regeringens finansielle støtte." I begyndelsen af det 20. århundreder er landet stort set opdyrket. Kun de sure, marginale jorder ligger tilbage. Naturen er fortrængt til de sandede fjorde, de bundløse moser og de dyndede søer. Kultivering af dem vil aldrig kunne betale sig. Medmindre man kan få andre til at punge ud.
Anden del - og bogens hoveddel - handler om tidsrummet fra 1940 til 1970, hvor politikerne for alvor gav frit løb for statsstøtte til den store forarmelse af Danmarks natur. Frygten for arbejdsløshed fik staten til gennem Statens Landvindingsudvalg at uddele millioner af støttekroner til at opdyrke de sidste moser, enge, heder og overdrev, tørlægge de lavvandede søer og udrette vandløb. Langt hovedparten af de 2300 sager realiseres af Det Danske Hedeselskab, der kommer til at bære ansvaret for kultiveringen af storslåede nationale naturklenodier som Filsø, Slivsø, Vest Stadil Fjord og Skjern Å, som nogle af de mest omdiskuterede.
En eneste generation lagde øde, hvad snese af generationer næppe vil kunne bringe på fode igen. Danmark betaler af på en gigantisk miljøgæld, der blev stiftet i årene 1940 til 1970 af danske landmænd og deres politiske venner og af Hedeselskabet. Aldrig nogensinde er der over så kort en periode gjort større indhug i vores fælles kulturarv.
"I det danske landskabs historie findes der ingen epoke, der tåler sammenligning med årene fra 1940 til 1970. I denne periode regerede Statens Landvindingsudvalg overalt i det danske landskab, med stort set uindskrænket magt og uden for enhver rimelig demokratisk kontrol. Hvad der skulle have været en to-årig kriseforanstaltning, udelukkende for at imødegå skadevirkningerne af den tyske besættelse, blev hårdnakket håndhævet som en rettighed i mere end 30 år. For nogle få velhavende jordejere betød Landvindingsudvalgets støtte en betydelig økonomisk gevinst. For danskernes natur fik den fatale følger. Aldrig er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort, så mange enge drænet, så mange overdrev pløjet op, og så mange søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere. Og med forarmelsen af naturen forsvandt dyrene, fuglene, insekterne og planterne"(fra forord).
Bogen beskriver, hvordan det kunne gå til, at et lille land som Danmark mistede sin natur.
Kjeld Hansen besvarer i bogen spørgsmålene: hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie - Statens nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks Naturfredningsforenings dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder vi brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd med deres 'sag'. Dobbeltspil, magtmisbrug, inhabilitet og illegitim sagsbehandling hørte til dagens orden i de årtier, da Danmarkskortet ændredes så gennemgribende.
"Stort set alt, hvad vi i dag kæmper med af miljøgæld ude i det danske landskab, kan føres tilbage til denne epoke. På grund af mændene i Statens Landvindingsudvalg må vi afsætte milliarder af kroner til naturgenopretning, vandmiljøplaner, naturplaner, vandrammedirektiv, habitatdirektiv og biodiversitetskonvention. Det er altså ikke synder fra en fjern fortid, der afbetales på. Hovedstolen i nutidens miljøgæld blev stiftet i de 30 år, hvor landvindingssagens proselytter herskede over landskabet"(fra forord).
Tredje del af bogen handler om afslutningen på ødelæggelserne og konsekvenserne for nutiden. Fra slutningen af 1970'erne begyndte atter en landvindingsepoke, blot med omvendte fortegn. Landet over gik en bølge af naturgenopretningsprojekter i gang. Projekt for projekt blev der investeret millioner i at genskabe den natur, som Statens Landvindingsudvalg få årtier tidligere havde lagt øde.
Kjeld Hansen (f. 1947) er journalist, forfatter og samfundsdebattør. Han har udgivet kritiske reportager, dybdeborende journalistik og en række miljøbøger, bl.a. Der er et yndigt land. En fattig natur i et rigt samfund - status over Danmarks natur (2003), som underbyggede hans position som landets førende miljøskribent.

UDDRAG AF INDHOLD: I tidernes morgen 1700-1939. For Guds og kongens skyld. De fromme og de grådige. Bolden begynder at rulle. Storslåede projekter. Den store stormflod. Englænderne kommer. Mændene bag Dalgas. Væk med det skadelige vildt. Den første besindelse. Den standhaftige bondedigter. Fra nytteløs sump til nybyggerland. Ondskabens årti. Den nat i Kanslergade. Jægeren på Galtenborg. Permanent krisehjælp i 40 år. Naturen som folkebevægelse. Bondetoget til København. Opmarchen. Bombefly over København. Basses tid 1940-1960. Ni mænd og 544 mio. kr. De skrev loven. De første projekter. Aldrig var kærligheden til vort land stærkere. At gøre offentligheden opmærksom. Forgæves fanfare for de ledige. En blandet pose af projekter. Ikke et ord om habilitet. Dobbeltspil og løftebrud. Manden i orkanens øje. Vel er fisk godt. Basse bliver direktør. Dissidens blandt landvindingsfolkene. Værnemagere og landssvigere. Hedeselskabet gik ram forbi. Den nazistiske svigersøn. Den antidemokratiske juraprofessor. Systemskiftet langtidssikrer landvindingsloven. Slutspillet om Filsø. Fredningsplaner og fangehold. Slaget om Venø Bugt. I grundlovens skygge. Det første nederlag. Anden runde i slaget om Dybsø. Kampen om Smålandsfarvandet. Åben krig på søterritoriet. Giftigt vand i Skonager Lilleå. Markersen prøver lykken i Limfjorden. Bidske toner fra naturens vagthund. Direktør Basse på anklagebænken. Millionerne til Pindstrup Mosebrug. De kuldsejlede projekter. Slut med dobbeltroller. Nej tak til ny landbrugsjord. Den gamle garde takker af. Tilbage til fremtidens natur 1960-2007. Det svære generationsskifte. Oprøret i Naturfredningsforeningen. Den sidste landvinding. Mælkestrejken. Gode tiders vrede mænd. Naturens undergang er nær. Begyndelsen til enden. Sandhedens time. Tyskerne kommer - igen. Landet er vort. Slut med landvinding. Vandet vender tilbage i Toftesø. Hedeselskabets sidste kamp. Det forjættede land hinsidan. Den nye natur. Fuglen er fløjet, fisken er væk. Lad 100 søer blinke og blåne. En ny tids mænd - og kvinder. Fra forening til forretning. Om hundrede år er alting glemt.
Kilder. Anvendt litteratur. Register, stednavne. Register, personer.

UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 København K
Tlf: 77 66 60 00, fax: 77 66 60 01
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk