[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Frygt for pandemi. Ny A/H1N1 'Svineinfluenza'. Af Ole Terney. 32 sider, 21 x 29,7 cm. Med 30 illustrationer (29 i farver). Pris kr 155,00. BioNyt. Udgivet august 2009.
(Temanummer af BioNyt / Videnskabens verden nr 145)

En introduktion til og gennemgang af alle aspekter af den nye A/H1N1 'Svineinfluenza' som er under udvikling verden over.
"Verdenssundhedsorganisationen WHO erklærede d. 11. juni 2009 starten på pandemi A(H1N1)v, da de hævede pandemi-varslet til 6, som er det højeste niveau. Den forrige pandemi var 41 år tidligere, i 1968. [...] Aldrig tidligere har verden været så forberedt på en pandemi, aldrig før er en pandemi opdaget så tidligt, og aldrig før har man kunnet følge den så tæt. [...] Ingen ved, hvordan virusepidemien vil forløbe under dets spredning i mindre udviklede lande, som ikke har mange ressourcer, og om det vil ændre sig til en mere sygelig form, når virusset senere vender tilbage til de udviklede lande i disse landes influenzasæson 2009/2010. Influenzapandemier er specielle derved, at næsten alle mennesker i verden er modtagelige for den nye smittekilde. Især frygter forskerne, at et menneske eller et dyr, f.eks. et svin, bliver smittet samtidig af både dette helt nye og meget smitsomme influenzavirus og det meget dødelige fugleinfluenzavirus, hvorved der måske kan opstå et nyt virus, som både er meget smitsomt og meget dødeligt."
Det nye 2009-influenzavirus har medført dødsfald, men dødsfald er sjældne. Imidlertid sker en væsentlig del af de alvorlige eller dødelige tilfælde hos hidtil raske unge eller midaldrende mennesker (modsat almindelig sæsoninfluenza). Særlig udsatte er mennesker med lungesygdomme (fx astma), autoimmune sygdomme såsom diabetes, samt hjertekarsygdomme eksempelvis i forbindelse med fedme. "Virusset er en særlig risiko for gravide samt måske også for meget kraftigt overvægtige."
Indledningsvis gives et overblik over den nye H1N1-influenzas forløb i april-juni 2009. Dernæst redegøres for symptomerne der ligner almindelige influenzasymptomer (karakteriseret ved pludselig feber, svækkelse, hovedpine, muskelsmerter og ømme muskler, tør hoste mv), samt for smittespredning - patienterne spreder smitte i en uge eller mere, dog falder antallet af udsendte virus allerede efter 3-5 dage.
Følgende afsnit behandler hovedtyper af influenza og de genetiske ændringer af virus, som gør det muligt for en virusstamme at springe fra en dyreart til en anden, herunder mennesket.
Så ses nærmere på infektionsforhold vedrørende den nye A/H1N1 influenza, hvorunder også smitteforhold gennemgås.
To afsnit gennemgår mulighederne for forebyggelse og behandling. Her omtales en række simple forholdsregler på steder hvor der er risiko for smitte, fx: vask hænderne meget ofte (og i mindst tyve sekunder), brug aldrig hånd-lufttørreapparatet på toiletter - det spreder virus, gå ikke på arbejde som syg eller smittebærende (man er normalt smittebærende en dag efter at symptomerne forsvandt). Med hensyn til behandling er hospitalsberedskabet baseret på at folk bliver hjemme hvis de er syge. Der findes nogle få antivirale lægemidler som forhindrer virus i at sprede sig i kroppen. Disse antivirale midler (fx Tamiflu) virker kun hvis de tages inden for de første 2 dage, og forkorter kun sygdommen med ca. 1 døgn - "dette er kun vigtigt for alvorligt syge, eller (forebyggende) for at undgå at en pandemi overhovedet bryder ud."
Et afsnit fortæller udførligt om vaccination. "Vaccination må gives forebyggende for at virke. Der går 2-3 uger fra personen vaccineres til beskyttelsen indtræder. Vaccinen holder sædvanligvis kun i 6-12 måneder, fordi influenzavirussets overfladeproteiner ændres så hurtigt. [...] Der er ikke 100% beskyttelse ved vaccination. 70-90% af yngre, raske mennesker vil være beskyttet mod influenza efter en vaccination, mens tallet kun er 60% hos ældre." I dette afsnit omtales også metoder til vaccineproduktion nu og fremover.
Så følger en gennemgang af svinenes influenzavirus, og mulige kilder til og udviklingen af den nye H1N1-influenza. "Det nye 2009-virus smitter fra menneske til menneske, men eftersom virusset har svineinfluenzavirus-molekyler på overfladen, må det stamme fra svin, direkte eller indirekte." Det nye 2009-virus ligner meget nogle nordamerikanske stammer, der kendes tilbage fra 1999. "Omkring 2004 advarede flere forskere om, at svin i USA var blevet et stadig vigtigere reservoir for virus med human-pandemisk potentiale. Hver femte svinearbejder i USA havde nu antistoffer mod svineinfluenza i kroppen som tegn på, at de var blevet smittet. Men de fleste mennesker havde ingen immunitet over for disse vira. Også den amerikanske sygdomsvarslingsinstitution CDC advarede i 2008 om, at svine-H1N1 var en pandemi-trussel, hvis virusset begyndte at cirkulere blandt mange mennesker."
De sidste afsnit omtaler tidligere alvorlige influenzaudbrud - bl.a. H5N1-fugleinfluenzaen i 1997 og 2003, 'den asiatiske influenza' i 1957, 'den spanske syge' i 1918. Desuden gives et overblik over mulige vacciner og vaccinationsmetoder i fremtiden - "på langt sigt ville man (hvis man ved politisk engagement i virusforskning samlede alle ressourcer) kunne fremstille vacciner, som fokuserer på de konservative dele af virusset, dvs. de dele, som ikke ændrer sig ret meget over tid (sådanne vacciner ville derfor også kunne bruges mod nye, nu ukendte influenzavirustyper)."
"Det anses for helt sikkert, at den nye 2009-influenzastamme vender tilbage, og man forventer, at denne nye influenza kommer til Danmark til næste virussæson. Men om den så vil være blevet værre, kan man ikke forudsige."
Ole Terney er biolog og videnskabsjournalist.

UDDRAG AF INDHOLD: Pandemi. Symptomer. Risiko for gravide. Virussets 'drift' og 'skift' (tre hovedtyper af influenza; virusset ændres på to måder). Patogen eller smitsom? Forebyggelse. Behandling. Vaccination. Svin og influenzavirus (svinekød ikke smitsomt; influenza hos svin; svin som mellemvært; tidligere pandemier; mulig smitte via landmænd; smitte fra USA; smitte fra Kina; fugle har smittet svin). 1976 - pandemien som aldrig kom. 1918/1919 pandemien. Fremtidens vacciner. Tidligere pandemier.

UDGIVER:
BioNyt - Videnskabens verden
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08
E-post: bionyt@gmail.com
Internet: www.bionyt.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk