| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Sønderjyllands historie
2. Efter 1815. Redaktion: Hans
Schultz Hansen, Lars
N. Henningsen, Carsten Porskrog Rasmussen. 520 sider, 17,5 x 24,5
cm. Med 440 illustrationer (210 i farver). Pris kr 498,00 (ib.) - samlet
pris for bind 1-2: kr 798,00. Historisk Samfund for Sønderjylland.
Udgivet 20/10 2009.
Andet bind af et værk
i to bind om Sønderjylland og landsdelens historie. Udgivelsen
er en opdateret beskrivelse af landsdelens forhold gennem tiderne, historisk
og kulturelt.
Dette bind handler om,
hvordan den nationale konflikt opstod i 1800-tallet og kulminerede under
de to slesvigske krige 1848-50 og 1864. Det fortæller om sønderjydernes
tid under Preussen og delingen af Sønderjylland i 1920, om mindretallene
nord og syd for grænsen og fortsat grænsekamp i perioden op
til, under og i forlængelse af 2. verdenskrig - som fra 1950'erne
er afløst af fredelig sameksistens.
Sønderjylland
har som landsdel på kanten af det danske rige sin helt særegne
historie. Området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd
har siden 400-tallet været et omstridt grænseland, hvor skiftende
herrer og stater har udøvet deres magt. Fra 1200-tallets begyndelse
og indtil 1864 udgjorde Sønderjylland et særligt hertugdømme
inden for det danske rige. I perioder havde hertugdømmet en temmelig
løs tilknytning til det øvrige Danmark og en tættere
forbindelse med Holsten. Efter krigen i 1864 blev hele Sønderjylland
i 1867 en del af Preussen. Folkeafstemningen i 1920 førte til,
at Sønderjylland blev delt: den nordlige del blev en fuldgyldig
del af Danmark, mens den sydlige del fremdeles tilhører Tyskland.
"Sønderjyllands historie er derfor andet og mere end en regional
variant af den almindelige Danmarkshistorie. Inden for det gamle danske
monarki skal Slesvig sammen med Holsten i et historisk perspektiv snarere
placeres på niveau med Norge og Island end med Nørrejylland
og Fyn. Sønderjyllands stilling til resten af riget optog danske
konger og regeringer så stærkt, at Sønderjyllands historie
og rigshistorien blev vævet tæt sammen. Sønderjyllands
historie handler ikke kun om konflikt og krig. I lange fredsperioder trivedes
dansk, tysk og frisisk kultur side om side. Inden for monarkiet var Sønderjylland
med sine danske og tyske befolkningdele bindeleddet mellem det tyske hertugdømme
Holsten og Danmark nord for Kongeåen. Ofte blev Sønderjylland
den kanal, som fra det sydlige udland ledte fremskridt og nye tanker videre
nordover. Gennem søfart og handel spandt sønderjyderne talrige
tråde ud til den øvrige verden. Selv om Sønderjylland
eller Slesvig udgjorde en enhed lige indtil 1920, har der i historiens
løb været betydelige indre forskelle. Her havde tre folkeslag
hjemme: dansk sprog og kultur stod stærkest i den nordlige del,
tysk i den sydlige - og frisisk mod sydvest."(fra indledning).
Formålet med Sønderjyllands
historie er "at sammenfatte mange års forskning og fortælle
en spændende landsdels historie under nutidens synsvinkel. Ind imellem
bygger fremstillingen tilmed på primær forskning"(fra indledning).
Værket er skrevet af historikere med speciale inden for de enkelte
områder og perioder.
Sønderjyllands
Historie bind 2 er skrevet af forskningsleder Hans Schultz Hansen,
Landsarkivet for Sønderjylland (perioden 1815-1918) og generalkonsul
Henrik Becker-Christensen, Flensborg (tiden fra 1918).
Bogens første
del om Sønderjyllands historie mellem 1815 og 1918 er først
og fremmest fortællingen om nationalitetskampen mellem tysk og dansk.
Den handler om striden for en slesvig-holstensk stat i tilknytning til
et forenet Tyskland og de samtidige bestræbelser på at skabe
en dansk nationalstat med Sønderjylland til Ejderen. "Et vigtigt
kapitel i denne fortælling er de nationale bevægelsers traumatiske
nederlag og dyrekøbte sejre på slagmarkerne ved Isted og
Dybbøl. [...] Fortællingen om nationalitetskampen har også
et civilt kapitel. Det handler om pionerernes indsats for at opbygge de
nationale identiteter, således at slesvigerne enten blev tyske slesvig-holstenere
eller danske sønderjyder. Det beskriver tillige befolkningens modstand
mod undertrykkelse skiftevis fra danske og tyske embedsmænd, der
ville skabe hver deres nationalt homogene enhedsstat. I en anden version
handler fortællingen om det gamle hertugdømme Slesvigs undergang.
Her beskrives, hvordan et økonomisk velstående og kulturelt
mangfoldigt land, præget af tre folkeslags fredelige samliv, blev
revet midt over af to nationalistiske bevægelser og endte som stillestående
periferi."
Anden del af bogen belyser
tiden efter afslutningen af 1. verdenskrig og frem til nutiden. "Afslutningen
af Første Verdenskrig i 1918 indvarslede en ny periode i Sønderjyllands
historie. Efter to folkeafstemninger blev landsdelen delt og efterlod
et tysk og et dansk mindretal på hver side af den nye grænse.
Hertil kom for Sydslesvigs vedkommende en frisisk befolkningsgruppe. [...]
I 1920 var der i danske kredse en tro på, at den nationale strid
var endt. Sådan kom det dog ikke til at gå. De følgende
år blev kendetegnet af en ny holmgang næret af det tyske mindretals
grænserevisionskrav og det forhold, at Tyskland ikke anerkendte
grænsen. Økonomiske kriser gav ny uro og banede syd for grænsen
vejen for nazisternes magtovertagelse i 1933. Herpå blev grænsespørgsmålet
igen akut og de nationale skillelinjer klart optrukket. Det kulminerede
under besættelsen. Efter befrielsen i 1945 var det tyske mindretal
præget af retsopgøret og bestræbelser på en ny
begyndelse. I Sydslesvig fandt der et sindelagsskifte sted i brede dele
af befolkningen. [...] Sideløbende med den nationale og politiske
udvikling skete der store ændringer i samfundet på begge sider
af grænsen. Erhvervsmæssigt var der tale om den største
ændring nogensinde - fra landbrug til industri og andre erhverv.
Infrastrukturen blev modernisteret, og byerne voksede. Samtidig blev navnet
Sønderjylland i daglig tale synonymt med Nordslesvig. [...] Ved
årtusindskiftet var Sønderjylland for længst kommet
på omgangshøjde med det øvrige Danmark. Landsdelen
var nok fortsat præget af sin historiske og kulturelle arv, det
tyske mindretal og landegrænsen til Tyskland, men i andre henseender
var tidligere skel og skillelinjer udvisket."
Værket suppleres
i 2010 med opslagsbogen 'Sønderjylland A-Å', der i leksikonform
samler tilgængelig viden om landsdelens historie og kultur.
UDDRAG AF INDHOLD: Nationalitetskamp
og modernisering 1815-1918. Nøjsomme tider og nye tanker.
Velstand og bondestand. Byer og byerhverv mellem Holsten og Kongeriget.
Fattigdom og fattiggård. Stænderforsamlingerne, de liberale
og sproget. De nationale bevægelser vinder frem. Den slesvig-holstenske
opstand og den første slesvigske krig. Sprogreskripter og forfatningsstrid.
Den anden slesvigske krig og indlemmelsen i Preussen. Provins i Preussen.
Modernisering i Tysklands periferi. Det intensive landbrug. Levevilkårene
og arbejdet for deres forbedring. De nationale bevægelsers folkelige
gennembrud. Den nationale polarisering. Den store Krig. Fra 'mod
hinanden' til 'med hinanden'. Da Sønderjylland blev delt.
Grænse og mindretal. Modernisering og kriser. Kulturel blomstring
og mindretalsordninger. Politisk tilpasning og polarisering. Skyggen af
det 3. rige - grænserevisionskravet. Krig og besættelse. Retsopgør
og ny begyndelse. Sydslesvigspørgsmål og mindretalserklæringer.
Vækst og velfærd. Moderniseringen af samfundsstrukturen. Undervisning,
kultur og fritid - træk af udviklingen. Reformer og politisk udvikling
1945-2006. Fra konfrontation til samliv. Sønderjylland under forandring.
Stamtavler. Litteraturhenvisninger.
Register.
FORFATTERE: Hans Schultz Hansen,
Henrik Becker-Christensen.
UDGIVER:
Historisk Samfund for Sønderjylland
Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa
Tlf: 74 62 46 83
E-post: hssdj@hssdj.dk
Internet: www.hssdj.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|