[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Menneskets Sjæl under Socialismen. Af Oscar Wilde. 78 sider, 13 x 20 cm. Pris kr 129,00. Informations Forlag. Udgivet 9/10 2009.

Oversat fra engelsk af Sune de Souza Schmidt-Madsen efter førsteudgaven af The Soul of Man under Socialism (1904). Bogen er forsynet med et efterord af Sune de Souza Schmidt-Madsen.

Den irske forfatter Oscar Wilde (1854-1900) mønstrer i denne bog hele sit arsenal af afvæbnende humor, sofistikeret charme og elegant sprog i en overraskende politisk utopi. Bogen betoner socialismens betydning for menneskelig udvikling og sætter det politiske system i et tankevækkende perspektiv. Wildes socialisme er ikke politisk eller økonomisk i vanlig forstand, men en kunstnerisk vision om det menneskelige potentiale, om menneskelig selvrealisering.
Menneskets Sjæl under Socialismen blev udgivet i Forthnightly Review i 1891 og udkom første gang i bogform i 1904. Wilde er inspireret af den russiske anarkist Peter Kropotkin (1842-1921) og kræver ophævelse af den private ejendomsret. Med afskaffelsen af den private ejendom vil vi "opnå sand, skøn og sund individualisme. Ingen vil spilde deres liv med at akkumulere materiel velstand eller symboler på velstand. Man vil leve. At leve er det sjældneste i verden. De fleste nøjes med at eksistere."
Desuden kræver Wilde ophævelse af enhver form for udøvelse af autoritet, så mennesket kan realisere sit fulde potentiale. "Enhver form for autoritet er nedværdigende. Den nedværdiger dem, der udøver den, og nedværdiger dem, den udøves over. Når den bliver udnyttet voldeligt, groft og grusomt, har den en god virkning ved at skabe eller snarere fremtvinge den revolutionære ånd og individualisme, der skal til for at dræbe den. Når den bruges med et vist mål af mildhed og følges af lovprisninger og belønninger, er den forfærdeligt demoraliserende. I dette tilfælde er folk mindre bevidste om det rædselsfulde åg, der bliver dem pålagt, og går gennem livet i en form for plumpt velbehag, som kæledyr, uden nogensinde at indse, at de formentlig tænker andre menneskers tanker, lever efter andre menneskers normer og praktisk talt går klædt i, hvad man kan kalde andre menneskers genbrugstøj, og aldrig er sig selv i et eneste øjeblik."
Og om fordelingen af det nødvendige arbejde, skriver Wilde: "Nu, hvor staten ikke skal regere, kan man spørge, hvad staten så skal gøre. Staten skal være en frivillig organisation, der organiserer arbejdet og producerer og distribuerer de grundlæggende livsfornødenheder. Staten skal producere det, der er nyttigt. Individet skal frembringe det, der er smukt. Og da jeg har nævnt ordet arbejde, bliver jeg nødt til at bemærke, at der i dag bliver skrevet en stor mængde vås om værdigheden ved fysisk arbejde. Der er ikke nødvendigvis noget som helst værdigt ved fysisk arbejde, og som oftest er det utvetydigt nedværdigende. Det er mentalt og fysisk skadeligt for et menneske at foretage sig noget, som han ikke finder glæde ved, og mange former for arbejde er fuldstændigt glædesløse aktiviteter og bør betragtes som sådanne."
Wilde tvinger os til at vende hele vores opfattelse af socialismen på hovedet. Hans socialisme er ikke et forsøg på kollektivisme. Tværtimod, så mener Wilde, at socialismen er den eneste vej til den sande individualisme! Denne individualisme kommer ikke til mennesket "med sygelige floskler om pligt, som i realiteten betyder, at man skal gøre, hvad andre ønsker, fordi de ønsker det; eller ækle floskler om selvopofrelse, som i realiteten er en form for primitiv skamferingsritual, der har overlevet tidernes gang. Faktisk kommer den ikke til mennesket med noget som helst krav til ham. Den vokser naturligt og uundgåeligt ud af mennesket. Den er målet, som al udvikling bevæger sig mod. Den er den differentiering, som alle organismer vokser efter. Den er den fuldkommenhed, som ligger i enhver livsform, og som ansporer enhver livsform. Og derfor udøver individualismen ingen tvang over mennesker. Tværtimod fortæller den mennesket, at han ikke må tillade at nogen form for tvang bliver udøvet over ham. [...] Mennesket har søgt at leve intenst, fuldkomment, perfekt. Når han kan gøre dette uden at lægge bånd på andre eller nogen sinde selv at lide under dette, og alle hans aktiviteter er ham velbehagelige, vil han være forstandigere, sundere og mere civiliseret, mere sig selv. Nydelsen er naturens prøvesten, hendes tegn på billigelse. Når mennesket er lykkeligt, er han i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Den nye individualisme, som socialismen tjener, hvad enten den vil det eller ej, vil være perfekt harmoni."
Oscar Fingal O'Flahertie Wills Wilde (1854-1900), irsk dramatiker, forfatter og digter. Især kendt for romanen Dorian Grays billede og teaterstykket The importance of being Ernest. Wilde var med sit affekterede væsen og sin homoseksualitet en kontroversiel skikkelse i Victoriatidens England og blev i 1895 anklaget og dømt for 'gross indecency'. Efter to års tvangsarbejde blev han løsladt og forlod omgående England. Han døde få år efter i sit værelse på Hôtel d'Alsace i Paris. Oscar Wildes værker står tilbage som unikke udtryk for tiden og er udødelige i litteraturhistorien.

UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40 C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax: 33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk