[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Politiske skrifter. Af Jean-Jacques Rousseau. 265 sider, 15,5 x 22,5 cm. Med 3 illustrationer. Pris kr 299,00. Forlaget Klim. Udgivet 28/8 2009.
(Serie: Kulturklassiker Klim)

Oversættelse ved Niels Amstrup, Kåre Blinkenberg, Mikkel Max Grundtvig Haug og Holger Ross Lauritsen. Redigering og efterskrift ved Mikkel Thorup.

Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus (1712-1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.
Rousseau fremstilles ofte som en rodet og usammenhængende tænker med hang til drømmerier. Flere af teksterne i denne bog viser ham som det stik modsatte, idet han her anvender sine tanker på konkrete problemstillinger. "Et af paradokserne ved Rousseau er, at der tilsyneladende er ammunition til alle politiske positioner i hans filosofi. Det skyldes ikke, at han var forvirret og selvmodsigende (hvilket han som alle os andre oplagt også var), men at han tænker og skriver på et tidspunkt, umiddelbart før den politiske verden splittes op i stridende ideologiske lejre. Alle disse kategoriseringer og monopoliseringer af hans position er derfor fremmede for hans egen tænkning og er noget, der påtvinges posthumt. Rousseau er en kampplads i den forstand, at mange politiske positioner og politiske tænkere afgrænser sig positivt og negativt i forhold til Rousseau. Han er enten inspirationen eller modbilledet - og alle parter synes enige om, at hans tænkning har været overordentlig indflydelsesrig"(fra Om Rousseaus politiske filosofi - efterskrift af Mikkel Thorup).
Bogen indledes med Rousseaus besvarelse af den prisopgave, som akademiet i Dijon udskrev i 1749 med titlen 'Om genoprettelsen af videnskaberne og kunstarterne har bidraget til at forædle moralen'. "Hans påstand i afhandlingen var, at udviklingen i videnskaberne og kunstarterne ikke havde fremmet moralen, sådan som oplysningsfilosofferne mente, men tværtimod undergravet den. Afhandlingen er på mange måder et selvmodsigende og søgende skrift, men det markerer også en lang række af de temaer, som han brugte resten af sit liv på at forholde sig til, intellektuelt og personligt"(fra Efterskrift).
For Rousseau var frihedens forudsætning den lille republik, hvilket han søger at vise relevansen af i skriftet Konstitutionelt projekt for Korsika. I Afhandling om den politiske økonomi udvikler han blandt andet en todelt model for legitim ejendomsret - brugsret og egentlig ejendomsret.
Rousseau er i det følgende skrift optaget af at finde en formel for storstats-'republikanisme'. I den store stat Polen foreslår han en form for repræsentativt styre med udstrakt stemmeret og såkaldt imperative mandater (hvor delegerede kan hjemkaldes og gives instrukser) som den bedste tilpasning til et republikansk ideal. "Rousseaus tilgang til politisk forandring var at lade sine principper få partikulært udtryk i overensstemmelse med hvert samfunds særlige karakteristika. Heraf vigtigheden af at læse forslagene til Polen og Korsika sammen, hvorved det tydeligt ses, at Rousseau var langt fra at ville tvinge abstrakte principper ned over sagesløse befolkninger"(fra Efterskrift).
Bogens sidste skrift Krigstilstanden undersøger begreberne krig og fred - og ser en klar forbindelse mellem krig og despotisme. Krig skaber eller styrker despotier, og despotier dyrker krigen. Både herskeren og hans embedsmænd har en interesse i krigen for at opretholde deres greb om magten. "Rousseau har ingen tiltro til hverken diplomati eller folkeret, som han betragter som de rene legitimeringer af 'retten til krig'. I samtiden var krig anerkendt som et legitimt middel til at løse konflikter, og dengang som nu manglede der ikke filosoffer og jurister til at forsvare, hvad end herskerne fandt på"(fra Efterskrift).
Alle bogens tekster er forsynet med et omfattende noteapparat, og i et fyldigt efterskrift opridser Mikkel Thorup konteksten for de forskellige tekster og forklarer Rousseaus hovedbegreber.
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af de mest indflydelsesrige tænkere i den vestlige idéhistorie. Han blev født i Genève men levede og arbejdede det meste af sit liv i Frankrig. Han skrev en lang række vigtige værker, der har haft enorm gennemslagskraft siden, bl.a. Bekendelser, der er et af de tidligste eksempler på selvbiografi; Emile, der er det måske mest læste pædagogiske skrift overhovedet; Afhandling om uligheden, der med sine radikale bud på lighed, mennesket og samfundslivets oprindelse markerede ham som kontroversiel og radikal tænker; og ikke mindst Samfundspagten, der selv i dag er inspiration for nye tanker inden for den politiske filosofi.

UDDRAG AF INDHOLD: Om genoprettelsen af videnskaberne og kunstarterne har bidraget til at forædle moralen. Konstitutionelt projekt for Korsika. Afhandling om den politiske økonomi. Betragtninger over Polens styreform og dens påtænkte omdannelse. Krigstilstanden.
Om Rousseaus politiske filosofi (efterskrift ved Mikkel Thorup). Om oversættelserne.

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk