[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Samfundets vilkår. Habermas og Luhmann. Af Jesper Tække, Rasmus Svarre Hansen. 139 sider, 17,5 x 25 cm. Med 140 illustrationer. Pris kr 248,00 (ib.). Unge Pædagoger. Udgivet 2009.
(Serie: Billeder på Pædagogikken)

En introduktion til de to tyske filosoffer og sociologer Jürgen Habermas (f. 1929) og Niklas Luhmann (1927-1998). Bogen præsenterer deres teorier på en overskuelig måde med vægt på medier og kommunikation. Jesper Tækkes teoretiske udlægninger akkompagneres af Rasmus Svarre Hansens kunstneriske fortolkninger og kommentarer.
Hvis nogen har udfordret vores tanker om samfundets vilkår, så er det Jürgen Habermas og Niklas Luhmann. De er begge rundet af den tyske idealisme og refererer til mange af de samme tænkere og er som sådan beslægtede. Begge står de for den kommunikative vending i filosofien. Og som pragmatiske tænkere introducerer de begge, men på vidt forskellige måder, kommunikation som det væsenligste aspekt i sociologien. Begge er de hypersensitive over for og orienterede mod medierne og deres rolle i socioevolutionen og indbygger dem i deres teorier om det moderne samfund og dets tilblivelse. "Luhmann og Habermas har samme referencepunkter i sociologien og filosofien, men hvor Habermas har en moralsk og normativ overbygning, der styrer udformningen af hans samfundsteori, så har Luhmann en systemteoretisk"(fra Afslutning). Indflydelsen af de to tænkere kan næppe overvurderes, og de citeres og anvendes begge inden for en lang række fagfelter.
Jürgen Habermas følger tilblivelsen af de moderne vestlige samfund "og kan derfor også begribe de samfundsmæssige problemer på den lange bane. Det er fornuften, eller - som Habermas helst siger - rationaliteten, der er vores samfunds kendetegn, men også den, vi skal kære os om i forhold til kritik af samfundets indretning. Som Kant så fornuften som sin egen lovgiver som noget, der bestemmer sig selv og sin egen rækkevidde, ser Habermas fornuft som noget, vi sammen med hinanden når frem til i kommunikativ handlen. For den tidlige Habermas så det meget godt ud en overgang i det 18. og 19. århundrede, hvor der ifølge Habermas voksede en borgerlig offentlighed frem, der varetog det kritiske rationelle ræsonnement, der bevægede den samfundsmæssige udvikling i den rigtige retning, men som derefter forfaldt igen. For den senere Habermas er rationaliteten blevet sproget iboende som dets formål, hvilket kommer til udtryk og driver samfundet mod det fælles bedste, hvis kommunikationen foregår på livsverdenens betingelser og derfor ikke er præget af strategisk eller instrumentel handlen"(Habermas og fornuften).
I bogen følges de to mest berømte forsøg, Habermas har gjort sig på at beskrive de frie vestlige samfund fra de tog deres begyndelse til deres nutidige udformning - Borgerlig offentlighed (1962, dansk oversættelse 2009) og Teorien om den kommunikative handlen (1981, oversat i uddrag til dansk 1997).
Niklas Luhmann er en systemteoretisk sociolog. "Han holdt fast i det systemteoretiske, lige fra han hoppede fra et job som jurist i det tyske bureaukrati og begyndte at studere ved den amerikanske sociolog Talcott Parsons i 1960." Bogen søger at udlægge væsentlige dele af Luhmanns teori og formidle den, så den er til at forstå.
"Vi springer ud i Luhmanns verden af systemer med begrebet autopoiesis, der giver en genvej til at beskrive Luhmanns sociologiske systemteori. Begrebet autopoiesis er konstrueret af molekylærbiologen Humberto Maturana og kan ses som et bidrag til kybernetikken, der er læren om selvregulerende systemer (mekanismer, organismer og organisationer). Kybernetikken er i sin første form udformet af Norbert Wiener, men med Maturana bliver den udviklet til anden ordens kybernetik, der får stor betydning for Luhmanns teori om sociale systemer og ikke mindst for begrebet om iagttagelse. Autopoiesis betyder selvskabelse eller selvproduktion og er betegnelsen på en organisationsform, der er kendetegnet ved: lukkethed, rekursivitet, selvreferentialitet og autonomi"(fra Autopoiesis - det biologiske systemdannelsesplan). Bogen giver en introduktion til og udlægning af Luhmanns væsentligste begreber og antagelser.
Bogen er udformet med studerende ved medievidenskab på Studium Generale i tankerne, men henvender sig til studerende, undervisere og interesserede på alle niveauer.

UDDRAG AF INDHOLD: Habermas. Habermas og normativitet. Habermas og fornuften. Fremkomsten af den borgerlige offentlighed. At skelne mellem offentlig og privat. Den borgerlige offentlighed bliver til. Et brev der danner dig. Publicitet og politik. Den borgerlige offentligheds forfald. Distinktionen mellem stat og samfund kollapser. Fra kulturræsonnerende til kulturkonsumerende. Medierne og den konsumerende pseudooplysning. Habermas' vending fra mediekritikken til den kommunikative handlen. Den kommunikative handling. Rationalitet og det moderne. Habermas og rationalitet. Kommunikativ handlen. Livsverden og systemer. Forståelse. Talehandlinger. Den ideale samtalesituation. Livsverden. Evolution og systemer. Tre trin i socioevolutionen. Livsverdenen rationaliseres - fra myter til den sproglige konsensusdannelse. Systemerne uddifferentieres. Fra udveksling og afstamning til penge og magt. Systemerne vender tilbage og koloniserer livsverdenen. System og livsverden. Uddiferentieringen af fornuften. Anvendt primærlitteratur. Anvendt sekundærlitteratur. Luhmann. Referencepunkter og projekt. Kritik og abstraktion. Luhmanns position. Autopoiesis - det biologiske systemdannelsesplan. Strukturel kobling. De tre systemdannelsesplaner. Sociale systemer. Den usandsynlige kommunikation. Medier der sandsynliggør kommunikation. Kommunikation. Kompleksitet. Mening. Meningsdimensioner. Dobbelt kontingens. Interpenetration. Socialisering. Meningsgrænser, og multiple samtidige sociale systemer. Form og medie. Form og iagttagelse. Uddifferentiering. Differentiering af samfund. Stratifikatorisk differentiering af samfund. Funktionel differentiering af samfund. Luhmanns tre typer medier. Forståelsesmediet sprog. Udbredelsesmediet skrift. Trykken som udbredelsesmedie. Symbolsk generaliserede kommunikationsmedier. Penge som eksempel. Kommunikation, system og bevidsthed. Iagttagelse og samfund. Sammenhængen mellem medier og sociale systemer. Uddannelsessystemet som eksemplifikation. Funktion. Medie, kode og uddifferentiering. Uddannelseskommunikation og det psykiske system. Medier og undervisningssystemet. Anvendt primærlitteratur. Anvendt sekundærlitteratur.

UDGIVER:
Unge Pædagoger
Edvard Griegs Gade 2, 2100 København Ø
Tlf: 39 29 15 48, fax: 39 29 15 79
E-post: u-p@u-p.dk
Internet: www.u-p.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk