| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Danske landbrugslandskaber
gennem 2000 år. Fra Digevoldinger til støtteordninger. Redigeret
af Bent Odgaard og Jørgen Rydén Rømer. 301 sider,
21,5 x 30,5 cm. Ill: 35 fotos (33 i farver), 13 tegninger (1 i farver),
126 figurer, 113 kort. Pris kr 398,00 (ib.). Aarhus Universitetsforlag.
Udgivet 20/8 2009.
I dette værk beskrives
og fortolkes det danske landskabs historie fra vores tidsregnings begyndelse
og frem til o. 2007. Fokus i bogen er især på ændringer
i landskab og i arealanvendelse.
Det danske landskab
er blevet ændret af mennesker gennem årtusinder - fra jernalderens
voldkransede og ard-pløjede marker til vor tids storlandbrug, fredninger
og økologiske landbrug. Selvom det danske landskab præges
af de moderne udviklinger, peger mange strukturer langt tilbage i historien
- som placeringen af de smukke løvskove der har rødder mindst
3000 år tilbage.
Bogen følger
ni danske landskabers historie gennem de sidste to årtusinder, og
for første gang sættes der tal på hvor meget skov,
hede og opdyrket areal der var i denne periode. Det traditionelle kulturlandskabs
opløsning efter år 1800 undersøges også, og
der gives bud på hvad disse ændringer har betydet for dyrs
levesteder i landskabet.
"Der har været
udvalgt 9 undersøgelsesområder, grupperet med 3 i hver af
de 3 hovedlandskabstyper skov-, landbrugs- og hedelandskaber. Idéen
har været at belyse disse landskabers udvikling, både generelt
og i forhold til variationen inden for hver type. Hvis ressourcerne i
de enkelte delprojekter i enkelte tilfælde ikke rakte til at bearbejde
alle 9 undersøgelsesområder, blev kun de 3 typelokaliteter
Dallerup Sø (landbrugslandskab), Kragsø (hedelandskab) og
St. Gribsø (skovlandskab) undersøgt. Arbejdet har været
organiseret i 6 delprojekter, som gennem fælles møder, workshops
og ekskursioner har bidraget til det overordnede projekt"(fra indledende
kapitel).
Hovedformålet
med delprojektet Pollenbaseret kvantitativ estimering af arealkategorier
har været at undersøge mulighederne for at estimere arealdækning
af skov, hede, landbrugsarealer m.m. tilbage i tid, ud fra pollen.
Formålet med delprojektet
Det agrare landskab: driftsformer og regional variation i jernalder
og tidlig middelalder var udvikling af metoder til en rumlig landskabsarkæologisk
rekonstruktion for perioden ca. 0-1200 på basis af kulturhistoriske
data; desuden er gennemført et studie af driftsformer.
Delprojektet Forhistorisk
og tidlig historisk agrarøkonomi baseret på makrofossildata
har søgt at give en oversigt over anvendelsen af planteressourcer,
dyrkningsstratrgi og generel agrarøkonomi i perioden 0-ca. 1350
e.Kr. på basis af rester af større plantedele.
Delprojektet Landbrugsudviklingen
fra ca. 1000 til ca. 1950 belyst ud fra historiske kilder og navnestof
har beskrevet og fortolket udnyttelsen af landbrugsjorden på grundlag
af især skrevne kilder.
Delprojektet Naturen
i det agrare landskab set i et landskabsøkologisk, historisk perspektiv
- delkræfter, udvikling og konsekvenser har belyst landbrugsproduktionens
effekter på landskabets natur- og seminaturarealer. Desuden er ændringer
i arealdækningens nationale mønstre beskrevet gennem de seneste
200 år.
Formålet med delprojektet
Produktionslandskabets udvikling i fortid og nutid set i et agroøkologisk
perspektiv har været at beskrive udviklingen i den nationale
landbrugsproduktion i det 20. århundrede med fokus på effektiviteten
i udnyttelse af makronæringsstofferne kvælstof og fosfor,
samt af energi. Resultaterne er blevet anvendt i en diskussion af landbrugsproduktionens
bæredygtighed i fortid og nutid.
Bogens kapitler fokuserer
ud fra forskellige synsvinkler på landskabet i udvalgte, men fremadskridende
perioder. I det afsluttende kapitel gives på basis heraf en sammenfattende
oversigt over landskabets udvikling gennem de sidste 2000 år.
Danske landbruglandskaber
gennem 2000 år er skrevet af 15 forskere, som har samarbejdet
i det tværvidenskabelige projekt AGRAR 2000.
UDDRAG AF INDHOLD: Forskningsprojektet
AGRAR 2000. Klimaets udvikling gennem de sidste 2 årtusinder. Naturgeografi
i undersøgelsesområderne. Udvikling i arealdækning
i perioden 0-1850 - pollen og landskabshistorie. Arealdækningen
i Danmark fra omkring år 1800-2000. Landskabets udvikling siden
midten af 1800-tallet. Jernalderens driftsformer i arkæologisk belysning.
Agerbrug, driftsformer og planteressourcer i jernalder og vikingetid (500
f.Kr.-1100 e.Kr.). Arealanvendelse og landskabstyper i det 1. årtusinde.
Middelalderens landbrug (ca. 1050-1536). Landbrugssystemer i AGRAR 200
søområderne i perioden ca. 1600-1900. Agroøkohistorien
og det agrare lanskab 1900-2000. Landskabsforandringer gennem 2000 år.
FORFATTERE: Bent Odgaard,
Bernd Münier, Anne Birgitte Nielsen, Pia Frederiksen, Jørgen
Rydén Rømer, Ulf Näsman, David Earle Robinson, Peter
Hambro Mikkelsen, Claus Malmros, Charlotte Fabech, Jytte Ringtved, Helge
Nielsen, Tommy Dalgaard, Morten Stenak, Arne Kyllingsbæk.
UDGIVER:
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177,
8200 Århus N
Tlf: 89 42 53 70, fax:
89 42 53 80
Internet: www.unipress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|