| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Pesticider - påvirkninger
i naturen. Af Trine Hedemand,
Morten Strandberg.
104 sider, 17 x 23 cm. Ill: 54 fotos (53 i farver), 3 farvetegninger,
17 figurer, 2 kort. Pris kr 138,00. Forlaget Hovedland. Udgivet 11/11
2009.
(MiljøBiblioteket
15)
Denne bog gør rede
for hvad pesticider er, hvorfor man bruger dem, og hvordan udviklingen
frem til i dag har været. Men først og fremmest handler den
om hvordan pesticiderne påvirker naturen i og omkring de behandlede
marker.
Pesticider er kemikalier
der er skabt til at bekæmpe ukrudt, insekter og plantesygdomme i
landbruget. Desværre skelner de ikke altid så nøje.
De dræber eller påvirker også en mængde gavnlige
organismer både i landbrug og i grøftekanter, markskel og
hegn. Bogen giver et billede af hvordan anvendelsen af pesticider påvirker
naturen i og omkring agerlandet.
Sprøjtemidler,
bekæmpelsesmidler, plantebeskyttelsesmidler, planteværn og
pesticider. Det er nogle af de navne der bliver brugt om midler, der hjælper
til at beskytte afgrøderne. Midlerne er opdelt i en lang række
kategorier, alt efter hvilket formål de bliver anvendt til. På
markerne bruges især ukrudtsmidler, insekt- og svampemidler.
Pesticider er udviklet
til at slå levende organismer ihjel, og de udgør derfor en
trussel mod de dyr og planter der har deres naturlige levested i agerlandet.
Spørgsmålet er hvor meget natur der skal være i det
danske agerland?
Landbruget spreder pesticider
ud over størstedelen af landbrugsarealet i Danmark. Undtagelser
er økologiske jordbrug og landbrugsarealer med vedvarende græs.
Pesticiderne bliver anvendt for at gøre høsten og indtjeningen
så stor som muligt, og for at kunne producere rigeligt med fødevarer.
Pesticiderne rammer imidlertid også ved siden af ukrudtet og skadedyrene,
hvilket skader naturen i og omkring landbrugsarealerne. Således
er mængden af vilde planter i landbruget gået stærkt
tilbage de sidste 25 år - antallet af arter af vilde planter i agerlandet
er halveret. Vilde planter er direkte eller indirekte fødekilde
for mange vilde dyr lige fra insekter til fugle og pattedyr. "Den store
brug af pesticider betyder, at påvirkningen er meget udbredt, og
at der ikke er meget natur i landbrugslandet, som er upåvirket.
Samtidig sker naturens tilbagegang i landbrugslandet langsomt, og derfor
er pesticidernes virkninger ikke så iøjnefaldende som visse
andre miljøpåvirkningers, fx iltsvind eller algeopblomstring
i vandmiljøet, der først og fremmest skyldes, at næringsstoffer
fra landbruget ender de forkerte steder. Det gør det ikke nemmere
at vurdere effekten af pesticiderne, at pesticiderne ikke er alene om
at påvirke den biologiske mangfoldighed i agerlandet"(fra indledende
kapitel).
Bogen fortæller
historien om hvordan anvendelsen af pesticider har udviklet sig fra bekæmpelse
af insekter i det gamle Grækenland til den udbredte anvendelse vi
kender i dag, hvor man med lovgivning forsøger at holde styr på
pesticiderne. Bogen indeholder beskrivelser fra forskningen i hvordan
pesticider påvirker naturen i agerlandet og dets omgivelser. Et
kapitel er helliget pesticidernes virkning på vilde planter og agerlandets
bestande af fugle. Og der er bud på hvordan effekterne af pesticiderne
kan blive mindre på trods af at fremtiden udfordrer med krav om
en øget produktion, og et varmere klima der medfører flere
mulige afgrøder og større problemer med skadedyr. Med den
globale opvarmning kommer nye og flere arter af skadevoldere til Danmark
og behovet for pesticider stiger. Et højere forbrug af pesticider
øger risikoen for at organismerne bliver modstandsdygtige. Dermed
skal der sprøjtes endnu mere.
Bogens kapitler beskriver
bl.a. de forskellige pesticidtyper og deres virkemåde, myndighedernes
og landbrugets forsøg på at få styr på pesticidanvendelsen,
hvordan pesticider kan komme til at påvirke andre dele af naturen
end dem de er rettet mod, ændringer i dyrs og planters levevilkår
som følge af pesticidforbruget, klimaforandringernes indvirkning
på pesticidanvendelsen - og dermed naturen, mulighederne for at
begrænse pesticidernes miljøbelastning, hvordan man undersøger
et pesticids virkninger før det godkendes til brug.
Forfatterne konkluderer
at man ikke ved hvordan pesticiderne virker på økosystemet
som helhed. Kun at naturens mangfoldighed bliver mindre ved brugen af
pesticider. "Kunsten i fremtiden bliver at producere mest muligt, uden
samtidig at lægge mere pres på naturen. Mulighederne er mange
- økologisk jordbrug, genmodificerede planter, intelligent sprøjteudstyr
og udviklingen af værktøjer, der kan mindske sprøjtemængden.
Det er på tide, at der udvikles en plan for, hvad og hvordan landbruget
dyrker, således at både produktion, miljø og naturen
bliver sikret"(fra Fremtiden udfordrer).
Bogen henvender sig
til en bred målgruppe. Den er også velegnet i undervisningen,
for eksempel i gymnasiet.
Trine Hedemand er cand.
scient. i biologi og formidling, og har arbejdet på det naturhistoriske
museum i Svendborg - Naturama. Hun har interesseret sig særligt
for effekterne af miljøfremmede stoffer i ferskvandsmiljøet.
Morten Strandberg, cand.scient.
i biologi, ph.d., er seniorrådgiver og sektionsleder ved Afdeling
for Terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet. Han er ph.d. i radioaktive stoffers økologi
i naturlige og kulturpåvirkede økosystemer og har blandt
andet arbejdet med risikovurdering af genetisk modificerede planter, effekter
af pesticider og kvælstof i danske økosystemer.
MiljøBiblioteket
er en serie af bøger om natur- og miljøforhold i Danmark.
Bøgerne giver en samlet og let tilgængelig fremstilling af
forskellige aktuelle emner.
UDDRAG AF INDHOLD: Pesticider.
Styr på pesticider. Pesticider på afveje. Liv i landbruget.
Fremtiden udfordrer. Hvor forsigtige skal vi være? Litteratur. Ordliste.
Stikordsregister.
UDGIVERE:
Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet
Forlaget Hovedland
Stenvej 25 A, 8270 Højbjerg
Tlf: 86 27 65 00, fax:
86 27 65 37
E-post: mail@hovedland.dk
Internet: www.hovedland.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|