[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Skarven. Af Thomas Bregnballe. 103 sider, 17 x 23 cm. Ill: 55 farvefotos, 10 tegninger (9 i farver), 35 figurer, 12 kort. Pris kr 138,00. Forlaget Hovedland. Udgivet 21/12 2009.
(MiljøBiblioteket 17)

Denne bog handler om en udskældt fugl som både har oplevet storhed og fald i den danske natur. Skarven har været en dansk ynglefugl siden ældre stenalder, men i en periode fra slutningen af 1800-tallet til 1938 var den udryddet som ynglefugl i Danmark og andre steder i Europa. Først et ændret natursyn i 1970'erne bragte skarven til ny storhed således at der i dag både er flere individer og flere kolonier i Danmark og Europa end på noget tidspunkt i de forudgående 150 år.
I bogen beskrives den imponerende vækst i bestanden af skarver der fulgte i kølvandet på artens fredning. Siden hen er nogle yngleområder blevet 'mættet' med skarver, og i andre områder forsøger man at holde skarvernes antal nede.
Bogen handler i stor udstrækning om konflikter mellem naturinteresser og erhvervsinteresser. "Skarvens historie viser, at skift i samfundets afvejning mellem hensynet til den vilde natur (her skarven) og vore egne interesser (her fiskeriet) nemt påvirker levevilkårene for naturligt hjemmehørende arter. Som det fremgår af bogen, er der ikke lette løsninger på de konflikter, som fortsat opstår mellem skarver og fiskeriet"(fra Forord).
I 1960'erne var skarven næsten udryddet i Danmark og over det mest af Europa. I 1971 ynglede blot 5.000 par skarver i hele Europa. Vores natursyn ændrede sig med tiden, og skarverne blev beskyttet mod jagt og forfølgelse. Skarven fik lejlighed til at demonstrere hvor hurtig og dygtig den var til at finde gode fiskeområder, få unger på vingerne og kolonisere nye områder. I 1970 var der 250 par skarver i Danmark, men i 1996 var der 40.000 ynglepar. Beskyttelsen virkede.
Skarvernes fremgang har haft en pris. Bundgarnsfiskere over hele landet er frustrerede. Inden de om morgenen når ud til deres bundgarn har skarverne været der. Længere mod syd i Europa protesterer ejere af karpedamme og lystfiskere over at vi i Danmark hvert efterår sender flere tusinder skarver afsted på efterårstræk.
Med skarven som eksempel viser denne bog hvilke udfordringer der ligger i vores forvaltning af arter som helt naturligt hører hjemme her i landet, men som er til gene for erhvervsinteresser, for fritidsinteresser eller for andre arter som vi også vil beskytte. Bogen indeholder blandt andet skarvens historie som ynglefugl, herunder en kort præsentation af de to underarter, en grundig gennemgang af skarvens forekomst og levevis samt bestandenes vækst og stagnation, beskrivelse af de skader skarverne volder bundgarnsfiskere og lystfiskere, oplysninger om de forskellige forvaltningsplaner for skarven.
Bogens første kapitel beskriver hvordan skarven i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet blev betragtet som et skadedyr der skulle bekæmpes. En anden indstilling til naturen meldte sig mod slutningen af 1960'erne. Kapitlet viser hvordan skiftet i det bestemmende natursyn og i forvaltningen af skarverne i 1970'erne blev afgørende for den efterfølgende udvikling i ynglebestanden i Danmark og det øvrige Europa.
Andet kapitel belyser hvilke ændringer i omgivelserne der er afgørende for, om skarven slår sig ned for at yngle. Desuden fortælles om skarvernes træk ud af Danmark og om de gæstende skarver vi hvert efterår modtager fra andre lande.
Selvom skarven på 20 år gik fra at være fåtallig til at være en uhyre almindelig fugl er der i Danmark ikke sket yderligere stigning i antallet siden 1995. I tredje kapitel redegøres for faktorer der fører til ringere overlevelse og ynglesucces for skarven.
Fjerde kapitel belyser gennem en række konkrete eksempler hvilke fisk skarven tager, hvor stor skade dens 'fiskeri' forvolder, og hvad man gør for at begrænse skaderne.
I søer og vandløb kan skarven påvirke bestanden af smålaks og -ørreder. Femte kapitel stiller skarpt på denne problemstilling med eksempler fra såvel Danmark som udlandet.
I sjette kapitel fortælles om skift i forvaltningsstrategi siden 1992 - et tidsrum hvor der har været lavet tre forvaltningsplaner for skarv. Kapitlet fortæller også hvad man har gjort i andre europæiske lande og i Nordamerika.
Sidste kapitel gennemgår en række eksempler på hvordan de forskellige forvaltningsplaners virkemidler har fungeret i praksis. Mange af tiltagene har bygget på den opfattelse at færre skarver giver færre skader. Kapitlet indeholder et eksempel på at dette næppe altid er rigtigt.
Bogen er baseret på mange års tætte observationer af skarvens liv i forskellige kolonier og kombinerer viden herfra med fødeundersøgelser og erfaringer fra andre lande. Derved kan den præsentere et mere nuanceret billede af skarven, end man har været vant til at se.
Bogen henvender sig til en bred målgruppe, herunder den alment naturinteresserede og gymnasieelever.
MiljøBiblioteket er en serie af bøger om natur- og miljøforhold i Danmark. Bøgerne giver en samlet og let tilgængelig fremstilling af forskellige aktuelle emner.
Thomas Bregnballe er seniorforsker i Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet ved Aarhus Universitet. Han er ph.d. i bestandsøkologi hos fugle og har blandt andet arbejdet med forvaltning af vildtbestande og konflikter mellem vandfugle og menneskelige aktiviteter.

UDDRAG AF INDHOLD: Skarvbestandens udvikling. Skarvens udbredelse i og uden for yngletiden. Overgangen fra vækst til stagnation i bestanden. Skarvens indflydelse ved kyster og i fjorde. Skarvens indflydelse i søer og åer. Hvad bliver der gjort? Virker planerne? Litteratur. Stikordsregister.

UDGIVERE:

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Forlaget Hovedland
Stenvej 25 A, 8270 Højbjerg
Tlf: 86 27 65 00, fax: 86 27 65 37
E-post: mail@hovedland.dk
Internet: www.hovedland.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk