[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Traktat om de tre bedragere - Moses, Jesus, Muhammed. Anonymt skrift præsenteret af Frederik Stjernfelt. 176 sider, 13,5 x 22 cm. Pris kr 199,00. Informations Forlag. Udgivet 11/2 2010.

Oversat fra fransk af Claus Bratt Østergaard efter Traité des Trois Imposteurs fra 1719-versionen.

Denne bogs anonyme forfatter kritiserer enhver form for gudstro og leverer en sønderlemmende kritik af de tre monoteistiske religionsstiftere: Moses, Jesus og Muhammed.
Traktat om de tre bedragere er det mest udbredte og berygtede blandt den tidlige oplysnings hemmelige undergrundsskrifter og et af de første eksempler på ateistisk religionskritik.
Rygterne om bogen svirrede allerede i 1200-tallet, og teksten florerede senere længe kun i det skjulte som afskrifter. At eje eller blive sat i forbindelse med skriftet var forbundet med en betydelig risiko. I 1719 tryktes bogen for første gang - og udkommer i 2010 for første gang på dansk med en udførlig introduktion af Frederik Stjernfelt.
"Overraskende nok synes ideen om de tre bedragere at kunne spores helt tilbage til tidlige islamiske kilder. Det forhold, at islam og kristendommen foreligger på en og samme tid, er jo i sig selv en kilde til skepsis: Begge hævder at besidde sandheden om den ene gud - men de kan ikke begge have ret. Hver af de to religioner anser naturligvis den andens grundlægger for at være en bedrager. Herfra er det ikke langt til mistanken om, at ens egen tro måske også kunne være et resultat af svindel. Ifølge den franske historiker Georges Minois er den første, der hævdes at have luftet tesen om de tre bedragere Abu Tahir al-Djannabi (f. 907), leder af den shiamuslimske sekt qarmaterne i 900-tallet. [...] Bedrager-tesen, både i arabisk og vestlig kontekst, kunne låne stof fra antikke ateister såsom Kelsos fra det 2. århundrede, hvis skrifter kirken nidkært har destrueret, men som er kendt fra kirkefaderen Origenes' refutationer af ham - og som allerede karakteriserer Moses og Jesus som bedragere. Temaets første opdukken i den kristne verden synes at have fundet sted hos den tidlige franske universitetsprofessor Simon Tournai (1130-1201), der underviste ved det nyoprettede universitet i Paris fra 1165. [...] Som århundrederne gik, blev flere og flere beskyldt for at have skrevet det famøse værk. Det synes efterhånden at blive en standardbeskyldning imod kættere og vantro af alle arter, at de skulle have forfattet den rædselsfulde, gudsbespottende traktat"(fra Oplysningens begyndelse af Frederik Stjernfelt).
I Traktat om de tre bedragere skånes ingen trosretning. Et af bogens kapitler opregner de fem store religioner (naturreligion, hedenskab, jødedom, kristendom, islam), sammenligner religionerne og konstaterer at de bruger samme midler - de er alle horrible og blot menneskelige påfund. "Religion og tro opretholdes af menneskelige hænder og ved menneskelige midler, hvad man end siger. Man kan blot betragte den måde, hvorpå man har modtaget dem i verden, og hvorpå hver enkelt stadig modtager dem hver eneste dag. Det er nationen, landet, stedet, der fastlægger religionen. Man tilhører de ting, der gælder på det sted, hvor man er født og vokset op. Vi er omskårne, døbte, jøder, muhammedanere og kristne, før vi ved, at vi er mennesker. Religionen er ikke noget, vi vælger. Man kan blot se på, hvor utilfredsstillende livet og sæderne sameksisterer med religionen. Eller man kan bemærke de menneskelige omstændigheder og flygtige ting, der trækker i modsat retning af, hvad religionen rummer. Hvis den var blevet indført ved en guddommelig lænke, var der ikke noget, der kunne løsgøre os fra den"(fra Om religionernes forskelligartethed).
Et andet kapitel beskriver de kristne skismaer og splittelser der fører til en voldelighed som langt overgår alle andre religioner. "Det er forfærdende at se de virkninger, der er blevet forårsaget af kristendommens splidagtigheder. Først, hvad angår politik og stat, ser vi, at der ofte er sket omvæltninger og undergravninger af republikkerne, og af kongedømmerne og inden for folkeslagene. Ligeledes ser vi opdelinger af imperier eller endog almene forandringer af verden med alt, hvad dertil hører af grusomme initiativer og veritable blodbade til skam og skændsel for kristendommen. Den slags begivenheder, der proklameres som nidkær gerning og kærlighed til religionen, drejer sig om, at enhver hader alle andre dødeligt. Her forekommer det folk helt legitimt at foretage en hvilken som helst aggressiv handling, hvilket man aldrig ser i de øvrige religioner"(fra De kristne splittelser).
Et af traktatens centrale temaer er den politiske udnyttelse af religion: lovgivernes foregivne kontakt med guderne, mirakler, profetier, veltalende prædikanter, religionens legitimation af den værste ondskab.
"Hvad teksten savner i subtilitet, har den til gengæld tydeligvis haft i kraft og elementær chokværdi. Teksten - og måske i endnu større omfang rygtet om den - har bidraget til at udbrede den tidlige, radikale oplysnings religions- og autoritetskritik og som sådan været med til at gøde jorden for oplysningens gennembrud midt i 1700-tallet, især i Frankrig, hvor fritænkeriet for alvor tog fart"(fra Oplysningens begyndelse af Frederik Stjernfelt).
Udgivelsen er forsynet med noter af Claus Bratt Østergaard.

UDDRAG AF INDHOLD: Oplysningens begyndelse: afsløringen af de tre bedragere - en lille bog med stor effekt (af Frederik Stjernfelt). Hemmelige skrifter i den tidlige oplysning. Ideen om de tre bedragere. 1719-udgavens oprindelse. Traktatens religionskritik og kamp for ytringsfrihed. Aktuelt bedrag. Litteratur.
Traktat om de tre bedragere. Bekendtgørelse. Renskriverens forord. Om Gud. Grunde til at menneskene har givet skikkelse til et usynligt væsen eller det, som man almindeligvis kalder Gud. Hvad ordet religion betyder, og hvorledes og hvorfor religionerne i så stort et antal har indsneget sig i verden. Om Moses. Om Numa Pompilius. Om Jesus Kristus. Om Muhammed. Om religioner. Om religionernes forskelligartethed. De kristne splittelser. Om de overtroiske, om overtro, og om folkets godtroenhed. Om lovstiftere og politikere og hvordan de benytter sig af religionen. Sanselige og åbenbare sandheder. Om sjælen. Om de ånder som man benævner dæmoner.

UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40 C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax: 33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk