[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Fællesskabsfølelser - kunst, politik, filosofi. Redigeret af Mikkel Bolt & Jacob Lund. 238 sider, 14 x 21,5 cm. Pris kr 250,00. Forlaget Klim. Udgivet 20/11 2009.

Denne antologi indeholder en række artikler der undersøger fællesskabsbegrebet med særligt fokus på filosofiske, kunstteoretiske og politiske implikationer.
I takt med den tiltagende globalisering, hvor informationer, mennesker og penge bevæger sig over landegrænser på mindre og mindre reguleret vis, er det blevet mere påtrængende at reflektere over hvad det vil sige at være fælles om noget. Traditionelle fællesskabsformer er under forvandling, og nye - eksempelvis populistiske og nationalistiske - former for fællesskaber er opstået.
Udviklingen skaber et behov for at reflektere over 'fællesskab' som et filosofisk begreb, et politisk projekt og en kunstnerisk dimension. Spørgsmålet om fællesskabet trænger sig på, idet måden hvorpå det at være fælles defineres, har afgørende betydning for måden hvorpå et samfund indrettes.
Fællesskabsfølelser forsøger at tage spørgsmålet op. Gennem filosofiske, kunst- og kulturvidenskabelige analyser undersøger bogens artikler spørgsmål som: Hvad vil det sige at være fælles? Hvordan skabes fællesskaber i en omskiftelig globaliseret verden? Hvad er betingelserne for at være fælles hinsides nationalstatens politiske rum? Hvad er forholdet mellem sprog og fællesskab?
Antologien indledes med en artikel af Mikkel Bolt hvori han præsenterer det hemmelige selskab Acéphale som den franske filosof Georges Bataille var med til at stifte i 1930'erne - et selskab der kunne tage kampen op mod den frembrusende fascisme.
Herefter analyserer og skitserer Henrik Kaare Nielsen den historiske udvikling i opfattelsen af fællesskabet og de mest centrale positioner heri.
Carsten Juhl diskuterer i sit bidrag forholdet mellem kunst og artsbevidsthed, og overvejer hvordan kunsten i modsætning til massekommunikationens sladdervorne diskvalifikation kan knytte sammen uden at bekræfte selvet.
Birgit Eriksson diskuterer i sin artikel fællesskabsfølelsens aktuelle vilkår og former i lyset af individualiseringens, globaliseringens og æstetiseringens underminering af de traditionelle fællesskabsforestillinger baseret på nationalstaten, klassen og familien.
Herefter bringes fire kapitler fra Giorgio Agambens La communità che viene (Det kommende fællesskab) fra 1990 "der har været blandt de mest dagsordensættende bøger for de sidste 10-15 års diskussion af fællesskabet." Her indkredser og udvikler Agamben en forestilling om et fællesskab som i modsætning til den essentialistiske fællesskabsidé er baseret på fraværet af prædikater, altså et fællesskab der er karakteriseret ved at være radikalt åbent.
Med afsæt i Charles Fouriers Stammefællesskabet og med udblik til blandt andet Iago-karakteren i Shakespeares Othello foretager Jørn Erslev Andersen derefter en kritisk, dekonstruerende analyse af den essentialistiske, ekskluderende fællesskabsforståelse der kommer til udtryk hos det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Louise Frevert.
En artikel af Marit Grøtta behandler med udgangspunkt i Nancys paradoksale bestemmelse af demokratiet som 'et egalitært aristokrati' Agambens forestilling om det kommende fællesskab i relation til blandt andet det aristokratiske fællesskab der kom til udtryk i de franske 1600-talssaloners idealer.
Jesper Lohmann præsenterer Jean-Luc Nancys fællesskabstanke med særligt fokus på relationen mellem ontologi, fællesskab og praxis i den franske filosofs forfatterskab. I sin udlægning af Nancy viser Lohmann hvordan det i hans fællesskabstænkning ikke handler om at udvikle en fællesskabets politik, men om at forstå fællesskabet netop som en praxis.
Christian Rud Skovgaards artikel er et forsøg på at aktualisere Martin Heideggers filosofi i forhold til en diskussion om fællesskabet.
Herefter følger Jean-Luc Nancys 'Litterær kommunisme' hvori litteraturen forstås som det der afbryder myten, dvs. meningen. Den litterære kommunisme består i at lade noget blive sagt som ingen nogensinde kan sige; at fremkalde en stemme som aldrig kan være noget subjekts stemme, en tale som aldrig kan være nogen forstands overbevisning, men som blot er fællesskabets stemme og tanke i mytens afbrydelse.
Erik Granly Jensen diskuterer i sin artikel venskabet og dets mulige politiske implikationer på baggrund af analyser af den østrigske forfatter Thomas Bernhards roman Wittgensteins Neffe. Eine Freundschaft (Wittgensteins nevø. Et venskab). fra 1982 i relation til Denis Diderots roman Le Neveu de Rameau (Rameaus nevø) fra 1762 og Karl Kraus' kritisk-satiriske praksis.
I antologiens sidste bidrag tager Jacob Lund udgangspunkt i Jean-Luc Nancys påstand om at den moderne verdens mest alvorlige vidnesbyrd er vidnesbyrdet om fællesskabets opløsning, og undersøger dette vidnesbyrds etiske implikationer.
Mikkel Bolt (f. 1973), ph.d., er lektor ved Afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Har bl.a. publiceret Den sidste avantgarde. Situationistisk Internationale hinsides kunst og politik (2004) og sammen med Jacob Lund redigeret Livs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens Filosofi (2005). Med i redaktionen af tidsskrifterne K&K og Øjeblikket.
Jacob Lund (f. 1971), ph.d., er adjunkt ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Har bl.a. publiceret Den subjektive rest: Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og filosofi (2008) og sammen med Jacob Lund redigeret Livs-form. Perspektiver i Giorgio Agambens Filosofi (2005). Redaktør af The Nordic Journal of Aesthetics og i redaktionen af Passage - tidsskrift for litteratur og kritik.

UDDRAG AF INDHOLD: Fraværet af et projekt - Bataille, Acéphale og det umulige fællesskab (af Mikkel Bolt). Fællesskabets posttraditionelle vilkår (af Henrik Kaare Nielsen). Det store ville være, om billedkunsten kunne få omlagt følelsen af at høre til (af Carsten Juhl). Socialiseret til individualisering, globaliseret til æstetisering (af Birgit Eriksson). Det kommende fællesskab (af Giorgio Agamben). Virkeligheder - manier - realiteter (af Jørn Erslev Andersen). Fellesskapets estetikk, eller kunsten å leve i fellesskap (af Marit Grøtta). Fællesskabets praxis (af Jesper Lohmann). Heidegger, fællesskab og samværen (af Christian Rud Skovgaard). Litterær kommunisme (af Jean-Luc Nancy). Venskab og offentlighed i Thomas Bernhards Wittgensteins nevø (af Erik Granly Jensen). Vidnesbyrdets kommunikation (af Jacob Lund).

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk