[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Udgivelser i serien Skuespil:
Laurits og computermusene.
Af Louise Emcken. 98 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Musikteater for børn
hvor den ensomme dreng Laurits kommer ind i en fantasiverden, får
nye venner og kaster sig ud i kampen mellem det gode og det onde. Den
underholdende enakter omfatter mange kendte sange og indeholder morsomme
og spændende roller for børnene.
Charlie Papa Hotel - City
of Doom - Hotel Salaam. Tre skuespil. Af Gerz Feigenberg. 220 sider, 14
x 21 cm. Pris kr 198,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
Indeholder tre skuespil
af Gerz Feigenberg.
I Charlie Papa Hotel
- CPH - møder vi verdens måske uheldigste og ukueligste privatdetektiv,
Franco Iversen der er en stor fan af de film-noir-helte, Humphrey Bogart
spillede - og hans stangparanoide ven, lystløgneren og skørtejægeren
Lobo.
I City of Doom
mødes tre søskende på et luksus-hospice omkring deres
døende, verdensberømte rockstjerne-far. Til stede er også
hans kone, der er så ung at hun sagtens kunne være del af
søskendeflokken.
Hotel Salaam
er en farce med hvad det kræver af tempo, timing, frygtløshed.
En flok mennesker bringes sammen på teatrets klassiske, tilfældige
facon - her et charterhotel i et arabisk land hvor de pludselig er fanget.
Julie og Romeo - en variation
over Shakespeares tragedie. Gendigtning og nydigtning. Af Gerz Feigenberg.
95 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
En fantasi over Shakespeares
udødelige tragedie om det elskende unge par der ikke kan få
hinanden på grund af deres slægters fjendskab. Shakespeares
tekst er nyoversat af Gerz Feigenberg som i Shakespeares ånd har
forsøgt at digte sit eget til i Shakespeares stil. Der er meget
få regibemærkninger - ligesom hos Shakespeare - for at stille
kompagniet så frit som det er muligt.
En plads i mit hjerte. Af
Andreas Garfield. 76 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Et ægtepar mister
deres datter i en trafikulykke. Hverdagen rives itu. Stykket følger
de efterfølgende følelser: Sorgen, hævntørsten
og den tilgivelse som må indfinde sig hvis livet skal vende tilbage.
Vangså. Af Andreas Garfield.
111 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
Fire halvsøskende
og deres kærester har aftalt at holde ferie sammen. De har planer
om at reparere farens faldefærdige sommerhus og skabe det, han aldrig
magtede: En solid base for et ægte familiesammenhold. I scene efter
scene popper små konflikter, tiltrækninger og tilgivelser
op mellem personerne, mens skeletterne rasler ud af familieskabene, og
huset og virkelighedens barndom langsomt falder sammen om ørerne
på dem.
Huset på Øen
- en børnegyser. Af Helle Bærskog Hauger. 47 sider, 14 x
21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
En børnegyser
der handler om to grupper børn der skal på et døgns
lejrskole uden voksne. Huset de skal bo i, ligger på en øde
ø. Pludselig dukker den mystiske hvide pige op. Er det et forhekset
hus de er havnet i? Hvem er den mystiske hvide pige? Og hvorfor forsøger
hun at gøre dem ondt? Og hvad har en ulykke fra fortiden med børnene
at gøre?
Syndflod. Af Julie Johanne
Kirkegaard. 69 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet
2009.
En fortælling
om tre forskellige kvinder der mødes i et sommerhus for at tilbringe
deres livs sidste aften sammen. Med sig bringer de reb til at hænge
sig, vin og brød, ønsker, festkjole og cocktailglas - og
hver deres syn på Gud og livet. Det kommer der en ganske begivenhedsrig
aften ud af. Syndflod er en grotesk komedie om religiøsitet,
spiritus og desperation.
Chit Chat - musical. Af Mogens
Kjær. 75 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet
2009.
Historien om Louise
der er vild med at chatte på nettet. Hun chatter gerne hele natten
og også gerne i skoletiden hvis hun kan komme til det. Men hun opdager
også hvor galt det kan gå, når man vil mødes
med en fra nettet man ikke kender.
Hamlet og Romeo og Julie.
Af Line Knutzon. 80 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Den sjoveste 'Hamlet'
i mands minde - og den korteste! Dramatikeren Line Knutzon har på
vanlig fortumlet filurfacon gendigtet Shakespeare-klassikeren som kombineret
dukke- og mennesketeater.
Desuden Line Knutzons
fortolkning af Romeo og Julie. Et moderne dukkedrama - en skør
og skøn forestilling for hele familien.
Begge stykker blev opført
hhv. i sommeren 2008 og 2009 på Frilandsmuseets udendørs
Mester Jakel-teater.
Håndværkerne.
Af Line Knutzon. 124 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 198,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Et ægtepar har
købt en nedlagt rønne på landet for at udleve drømmen
om det gode liv, og nu skal de i gang med at renovere ruinen - med sorte
håndværkere, naturligvis. Et sjak håndværkere
flytter ind og overtager styringen. Og så må det pæne
par tage grovere metoder i brug. Omstændighederne kalder efterhånden
en hidtil ukendt brutalitet frem i de gode mennesker.
Dage under. Af Arne Lygre.
111 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
En forestilling om identitet,
næstekærlighed, brutalitet og om menneskelige relationer.
Manden Ejer har gjort det til sin mission at hjælpe kvinder - han
spærrer dem inde i en bunker under sit hus. De skriger. Han vil
give dem en historie. Alle skriger! Hvorfor er der ingen der bekymrer
sig? Skuespillet er skrevet i to forskellige fortælle-perspektiver.
Rollerne bryder deres førende scenesprog og agerer i en mere distanceret
tredjepersons-form hvor de forholder sig til deres eget jeg set udefra,
men alligevel kan kommunikere med de andre roller i en slags dialog.
Sightseeing og Taj Mahal.
Af Finn Methling. 39 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 98,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
To monologer. Taj
Mahal er et radiospil om enkemanden der mindes sit livs store kærlighed.
Sightseeing er en 'rundvisning' på slottet.
Hjorten. Af Vivian Nielsen.
67 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
Frey og Jarl er det
modsætningsfulde par der møder hinanden og oplever den store
kærlighed. Hun er designer, han er skovfoged på det gods hun
arver. Det er teater om forelskelse og om at rumme den åbenhed som
opstår når man forelsker sig. Det er et stykke realisme, pakket
ind i dramatik hvor de psykologiske aspekter er lagt ud i noget fantastisk.
De evige højder. En
rejse gennem alderdommen. Af Kaj Nissen. 98 sider, 14 x 21 cm. Pris kr
148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
En samling af kortere
tekster - monologer, dialoger, scener og digte - som under ét udgør
en rejse gennem alderdommen. Med humor og barokke indfald gennemspilles
i en kabaretagtig form scener fra den sidste del af livet - til tider
skildret som kunne det være begyndelsen på samme. Det vi møder,
er nogle menneskers syn på livets sidste faser.
Eron og Iselin. Af Terje Nordberg.
59 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
En eventyrverden der
er fyldt med elverpiger, forheksede dyr og mærkværdige planter.
Historien om Eron og Iselin handler om to børns møde med
eventyrets verden, og om at vi alle har behov for at være en del
af de øjeblikke hvor virkeligheden forsvinder, mens vi lader os
opsluge af fantasiens og teatrets magiske univers.
Fyrsten - en rokoko komedie.
Af Aleksa Okanovic. 122 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Vi befinder os i slutningen
af det 18. århundrede. Europa vrimler med små fyrstedømmer,
hvor herskerne har hånds- og halsret over deres undersåtter.
Frihedsrevolutionerne ulmer, demokratiet er på vej - fyrsternes
dage ved magten er ved at være talte. I denne atmosfære af
dekadence og smuldrende hierarkier møder vi fyrst Johan og hans
hustru Frederikke der leger med magtforholdene både i og uden for
dobbeltsengen. Fyrsten er ramt af en krise. Hvem er han? Hvorfor er han
fyrste? Han begynder at prøve sine omgivelser af i et forsøg
på at undergrave sin egen magt.
Natmad med oberstinden. Af
Ann Sofie Oxenvad. 107 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Obsertinden er plejehjemmets
skræk. Lænket til sin kørestol tyranniserer hun alt
og alle. Og nu har hun besluttet at hun vil dø. Plejehjemmets ledelse
må tilkalde forstærkning: social- og sundhedsassistent Lillian
Hansen ankkommer for med en fast, men kærlig hånd, at give
den genstridige oberstinde livsmodet tilbage. En humoristisk og underfundig,
men også medfølende skildring, af sammenstødet mellem
to stærke viljer fra hvert deres sociale lag.
Jeg har brug for dig - et
debatstykke om misbrug. Af Erik Schøler. 58 sider, 14 x 21 cm.
Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2009.
Et stykke om unge og
misbrug. Stykket sætter et bredt perspektiv på misbrugsbegrebet
gennem mødet med seks unge misbrugere der bor på et behandlingscenter.
De repræsenterer tilsammen et bredt udsnit af nogle af de 'stoffer'
mennesker kan blive afhængige af. Fælles for de unge er at
de inden ankomsten til centret har oplevet et menneskeligt lavpunkt såvel
psykisk som fysisk på grund af de ekstreme situationer et tiltagende
misbrug har udløst. Møderne mellem de unge og centrets ansatte
sætter gang i minder, overvejelser, diskussioner, konfrontationer
og erkendelser.
På Herrens mark. Af
Carl Bjarne Skov. 37 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 98,00. Forlaget DRAMA.
Udgivet 2009.
Et kirkespil som bygger
på en beretning fra anden verdenskrig, hvor en gruppe soldater under
opholdet i en bombet kirke forsøger at gendanne det nedstyrtede
krucifiks. Det er et skæbnespil som i 'prologen' drager sammenligning
mellem den oldgræske helt Prometheus der bringer ilden til mennesket,
og Kristus der bringer evangeliets lys.
UDGIVER:
Forlaget DRAMA
Nygade 15, 6300 Gråsten
Tlf: 70 25 11 41, fax:
74 65 20 93
E-post: drama@drama.dk
Internet: www.drama.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|