| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Det malede rum. Materialer,
teknikker og dekorationer 1790-1900. Af Line
Bregnhøi. 224 sider, 25 x 25,5 cm. Med 196 illustrationer (175
i farver). Pris kr 350,00 (ib.). Forlaget Historismus. Udgivet 2/2 2010.
Bogen giver et samlet overblik
over malematerialer, maleteknikker og dekorationer i 1800-tallets mange
malede interiører. Det malede rum handler også om
skiftende tiders smag og boligmode og om rumudsmykning i tidens offentlige
institutioner. Herudover suppleres med afsnit om malerfaget, dets udøvere
samt produktion og salg af malervarer. Bogen indeholder et rigt billedmateriale
som kan give inspiration til farvesætning og brug af farver.
Danmark besidder en
rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem.
Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere.
Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan
udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer
som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger?
Forfatteren der er uddannet bygningsmaler og konservator, har gennem sin
ansættelse på Nationalmuseet i mere end 20 år foretaget
farveundersøgelser og restaureringer af malede dekorationer på
slotte, herregårde og landsteder, i byhuse og gårde på
landet. Museets undersøgelser har ofte været led i restaureringsopgaver,
og i denne forbindelse er sådanne analyser uomgængelige hvis
man vil kende eller genskabe datidens farver og dekorationer.
"Mange mennesker har
en forestilling om, at håndværk var bedre udført i
'gamle dage', og at datidens malematerialer var mere holdbare end det,
man køber hos farvehandleren i dag. Men disse forestillinger bekræftes
ikke af de undersøgelser af malinger og maleteknikker, jeg i mit
daglige arbejde som konservator ved Nationalmuseet kan dokumentere ved
farvearkæologiske undersøgelser af malingslag i bygninger
over hele landet. De beskrivelser af malinger og maleteknik, som 1700-
og 1800-tallets malebøger indeholder, synes heller ikke i overensstemmelse
med vore analyser. Hvordan forholdt det sig egentlig med det historiske
malerhåndværk - hvad var myter, og hvad var realiteter? Svaret
herpå har krævet en større og mere dybtgående,
systematisk tilgang. En sådan blev mulig med et toårigt forskningsprojekt
fra Kulturministeriet. Det er disse undersøgelser, som er udgangspunktet
for denne bog. Bogen baserer sig på helt konkrete analyser og er
den første af sin art herhjemme. Denne viden er nødvendig,
når vi skal forstå tidligere tiders malerhåndværk,
og når vi ved restaurering af interiører ønsker at
fastholde eller genskabe et korrekt historisk udtryk"(fra Indledning).
Hovedkonklusionen på
forfatterens undersøgelser er at man i 1800-tallet malede med limfarve
og linoliemaling - og man blandede også disse to malinger. I by
og på land, hos høj og lav brugtes århundredet igennem
limfarve, linoliemaling og blandinger heraf - intet andet. Efter midten
af 1800-tallet begyndte man at tilsætte nåletræsharpiks
til linoliemaling for at gøre den mere slidstærk og blank.
Gennem århundredet kom der mange nye kemisk fremstillede pigmenter
på markedet, men trods det store udbud tog malerfaget kun få
til sig. 1800-tallets malere brugte et meget begrænset antal pigmenter,
primært jordpigmenter: okker, jernoxydrød, chromgrøn/chromoxydgrøn,
pariserblå/ultramarinblå, umbra samt hvide og sorte pigmenter.
Meget andet brugte man ikke. "Enkelheden prægede også selve
udførelsen: man malede ikke flere lag end nødvendigt. For
det meste grundede man, dvs. påførte et første malelag,
og herpå malede man så et par gange; ved limfarve nøjedes
man som regel med kun ét lag. Denne enkle malemåde ses i
alle miljøer. Man kunne måske tro, at der hos samfundets
elite blev benyttet komplicerede maleteknikker med mange malelag, men
vore undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis har været
tilfældet. Malere er, som andre håndværkere, praktiske
mennesker og gjorde ikke arbejdet mere kompliceret end nødvendigt.
Så selvom moden udviklede sig til omfattende dekorationer gennem
århundredet, var malerarbejdet altid udført ud fra den størst
mulige enkelhed og på den mest rationelle måde"(fra Indledning).
Det malede rum
indledes med en stilhistorisk oversigt over interiørmaleriet (af
kunsthistorikeren, mag.art. Ulla Houkjær, museumsinspektør
ved Kunstindustrimuseet). Dette kapitel giver en kunsthistorisk beskrivelse
af væsentlige træk af den motiviske udvikling i danske interiørdekorationer
fra perioden ca. 1790 til 1910.
Herefter følger
et afsnit om uddannelse og organisering i malerfaget - fra lavstidens
faste system til liberalismen og industrialismens gennembrud i sidste
del af 1800-tallet. I kapitlet Malerportrætter præsenteres
fire fremragende dekorationsmalere, deres arbejde og virke i forskellige
miljøer og tid. Kapitlet indeholder portrætter af Georg Christian
Hilker (1807-75), Bernhard Schrøder (1832-88), Peter Syrak Hansen
(1833-1904) og Daniel G. Weesch (1864-1958).
Så følger
bogens hovedkapitler som omhandler malematerialer og maleteknikker - med
kapitler om malingstyper og bindemidler, pigmenter, arbejdsmetoder, dekorationsformer.
Kapitlet om malingstyper og bindemidler ser på de metoder og teknikker
der i det etablerede malerfag blev brugt til interiørmaling. Der
redegøres for forskellige anvendte bindemidler og fortælles
også om hvordan materialerne blev anvendt og til hvilke formål.
Derefter handler kapitlet Pigmenter om de stoffer der tilfører
malingen kulør. Deres anvendelse gennem 1800-tallet belyses. Pigmenter
til malingsbrug blev traditionelt findelt ved at rive pigmentet med håndkraft,
men allerede før århundredets midte kunne man købe
færdigrevne pigmenter. Kapitlet om arbejdsmetoder beskriver den
praktiske udførelse af malerarbejdet ved en rumudsmykning. I kapitlet
gennemgås de dekorationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber
der har været anvendt i Danmark. "En vigtig forberedelse til selve
interiørdekorationen bestod i at transformere det lille udkast
til præcis den målestok, dekorationen skulle opmales i. Det
krævede omfattende forarbejder. Samtlige motiver og dekorationer,
der indgik i rumudsmykningen, skulle tegnes op på kartoner i fuld
størrelse"(fra Sammenfatning). Når alle forberedelserne var
gennemført kunne selve dekorationsarbejdet begynde. I kapitlet
Dekorationsformer præsenteres de forskellige dekorationsformer,
fx frihåndsdekoration, dekoration med skabelon, lasering, marmorering.
Det afsluttende kapitel
Produktion og salg beskriver udviklingen i fremstilling og udsalg
af malematerialer og -udstyr. Kapitlet handler om hvem der fabrikerede,
importerede og solgte råvarer og produkter til malerfaget i Danmark.
Bogen afrundes med en
fyldig sammenfatning.
Til bogen er optaget
en mængde nye fotografier af Roberto Fortuna, Nationalmuseet.
Line Bregnhøi
(f. 1958). Udlært bygningsmaler 1981. Konserveringstekniker 1984
og konservator 1995 fra Kunstakademiets Konservatorskole. Siden 1986 ansat
på Nationalmuseets Bevaringsafdeling inden for området Bygning
og inventar. Timelærer på Konservatorskolen siden 1992 og
ekstern lektor sammesteds siden 2005. Har arbejdet med talrige større
farveundersøgelser og interiøristandsættelser såsom
genopbygningen af auditorium på Landbohøjskolen, Landstedet
Christianelyst ved Lyngby, Chr. VIII's Palæ på Amalienborg,
Universitetsbiblioteket i København, Norske Hus på Liselund
og Nybøllegård på Møn. Har skrevet mange internationale
konferenceindlæg samt artikler i bl.a. Nationalmuseets Arbejdsmark,
Architectura, Zeitschrift für Kunsttechnologie og værket Herregården
- et 4-binds værk om danske herregårde udgivet af Nationalmuseet.
UDDRAG AF INDHOLD: Rum og
dekoration (af Ulla Houkjær). Malerfaget - erhverv og uddannelse.
Malerportrætter. Malingstyper og bindemidler. Pigmenter. Arbejdsmetoder.
Dekorationsformer. Produktion og salg.
Sammenfatning. Summary.
Ordforklaring. Katalog over 1800-tals bemalinger. Kilder. Litteratur.
Noter.
UDGIVER:
Forlaget Historismus
Søvej 4, 4953
Vesterborg
Tlf: 29 27 14 28
E-post: mail@historismus.dk
Internet: www.historismus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|