[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Det malede rum. Materialer, teknikker og dekorationer 1790-1900. Af Line Bregnhøi. 224 sider, 25 x 25,5 cm. Med 196 illustrationer (175 i farver). Pris kr 350,00 (ib.). Forlaget Historismus. Udgivet 2/2 2010.

Bogen giver et samlet overblik over malematerialer, maleteknikker og dekorationer i 1800-tallets mange malede interiører. Det malede rum handler også om skiftende tiders smag og boligmode og om rumudsmykning i tidens offentlige institutioner. Herudover suppleres med afsnit om malerfaget, dets udøvere samt produktion og salg af malervarer. Bogen indeholder et rigt billedmateriale som kan give inspiration til farvesætning og brug af farver.
Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-tallets malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger? Forfatteren der er uddannet bygningsmaler og konservator, har gennem sin ansættelse på Nationalmuseet i mere end 20 år foretaget farveundersøgelser og restaureringer af malede dekorationer på slotte, herregårde og landsteder, i byhuse og gårde på landet. Museets undersøgelser har ofte været led i restaureringsopgaver, og i denne forbindelse er sådanne analyser uomgængelige hvis man vil kende eller genskabe datidens farver og dekorationer.
"Mange mennesker har en forestilling om, at håndværk var bedre udført i 'gamle dage', og at datidens malematerialer var mere holdbare end det, man køber hos farvehandleren i dag. Men disse forestillinger bekræftes ikke af de undersøgelser af malinger og maleteknikker, jeg i mit daglige arbejde som konservator ved Nationalmuseet kan dokumentere ved farvearkæologiske undersøgelser af malingslag i bygninger over hele landet. De beskrivelser af malinger og maleteknik, som 1700- og 1800-tallets malebøger indeholder, synes heller ikke i overensstemmelse med vore analyser. Hvordan forholdt det sig egentlig med det historiske malerhåndværk - hvad var myter, og hvad var realiteter? Svaret herpå har krævet en større og mere dybtgående, systematisk tilgang. En sådan blev mulig med et toårigt forskningsprojekt fra Kulturministeriet. Det er disse undersøgelser, som er udgangspunktet for denne bog. Bogen baserer sig på helt konkrete analyser og er den første af sin art herhjemme. Denne viden er nødvendig, når vi skal forstå tidligere tiders malerhåndværk, og når vi ved restaurering af interiører ønsker at fastholde eller genskabe et korrekt historisk udtryk"(fra Indledning).
Hovedkonklusionen på forfatterens undersøgelser er at man i 1800-tallet malede med limfarve og linoliemaling - og man blandede også disse to malinger. I by og på land, hos høj og lav brugtes århundredet igennem limfarve, linoliemaling og blandinger heraf - intet andet. Efter midten af 1800-tallet begyndte man at tilsætte nåletræsharpiks til linoliemaling for at gøre den mere slidstærk og blank. Gennem århundredet kom der mange nye kemisk fremstillede pigmenter på markedet, men trods det store udbud tog malerfaget kun få til sig. 1800-tallets malere brugte et meget begrænset antal pigmenter, primært jordpigmenter: okker, jernoxydrød, chromgrøn/chromoxydgrøn, pariserblå/ultramarinblå, umbra samt hvide og sorte pigmenter. Meget andet brugte man ikke. "Enkelheden prægede også selve udførelsen: man malede ikke flere lag end nødvendigt. For det meste grundede man, dvs. påførte et første malelag, og herpå malede man så et par gange; ved limfarve nøjedes man som regel med kun ét lag. Denne enkle malemåde ses i alle miljøer. Man kunne måske tro, at der hos samfundets elite blev benyttet komplicerede maleteknikker med mange malelag, men vore undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis har været tilfældet. Malere er, som andre håndværkere, praktiske mennesker og gjorde ikke arbejdet mere kompliceret end nødvendigt. Så selvom moden udviklede sig til omfattende dekorationer gennem århundredet, var malerarbejdet altid udført ud fra den størst mulige enkelhed og på den mest rationelle måde"(fra Indledning).
Det malede rum indledes med en stilhistorisk oversigt over interiørmaleriet (af kunsthistorikeren, mag.art. Ulla Houkjær, museumsinspektør ved Kunstindustrimuseet). Dette kapitel giver en kunsthistorisk beskrivelse af væsentlige træk af den motiviske udvikling i danske interiørdekorationer fra perioden ca. 1790 til 1910.
Herefter følger et afsnit om uddannelse og organisering i malerfaget - fra lavstidens faste system til liberalismen og industrialismens gennembrud i sidste del af 1800-tallet. I kapitlet Malerportrætter præsenteres fire fremragende dekorationsmalere, deres arbejde og virke i forskellige miljøer og tid. Kapitlet indeholder portrætter af Georg Christian Hilker (1807-75), Bernhard Schrøder (1832-88), Peter Syrak Hansen (1833-1904) og Daniel G. Weesch (1864-1958).
Så følger bogens hovedkapitler som omhandler malematerialer og maleteknikker - med kapitler om malingstyper og bindemidler, pigmenter, arbejdsmetoder, dekorationsformer. Kapitlet om malingstyper og bindemidler ser på de metoder og teknikker der i det etablerede malerfag blev brugt til interiørmaling. Der redegøres for forskellige anvendte bindemidler og fortælles også om hvordan materialerne blev anvendt og til hvilke formål. Derefter handler kapitlet Pigmenter om de stoffer der tilfører malingen kulør. Deres anvendelse gennem 1800-tallet belyses. Pigmenter til malingsbrug blev traditionelt findelt ved at rive pigmentet med håndkraft, men allerede før århundredets midte kunne man købe færdigrevne pigmenter. Kapitlet om arbejdsmetoder beskriver den praktiske udførelse af malerarbejdet ved en rumudsmykning. I kapitlet gennemgås de dekorationsformer, arbejdsmetoder og arbejdsredskaber der har været anvendt i Danmark. "En vigtig forberedelse til selve interiørdekorationen bestod i at transformere det lille udkast til præcis den målestok, dekorationen skulle opmales i. Det krævede omfattende forarbejder. Samtlige motiver og dekorationer, der indgik i rumudsmykningen, skulle tegnes op på kartoner i fuld størrelse"(fra Sammenfatning). Når alle forberedelserne var gennemført kunne selve dekorationsarbejdet begynde. I kapitlet Dekorationsformer præsenteres de forskellige dekorationsformer, fx frihåndsdekoration, dekoration med skabelon, lasering, marmorering.
Det afsluttende kapitel Produktion og salg beskriver udviklingen i fremstilling og udsalg af malematerialer og -udstyr. Kapitlet handler om hvem der fabrikerede, importerede og solgte råvarer og produkter til malerfaget i Danmark.
Bogen afrundes med en fyldig sammenfatning.
Til bogen er optaget en mængde nye fotografier af Roberto Fortuna, Nationalmuseet.
Line Bregnhøi (f. 1958). Udlært bygningsmaler 1981. Konserveringstekniker 1984 og konservator 1995 fra Kunstakademiets Konservatorskole. Siden 1986 ansat på Nationalmuseets Bevaringsafdeling inden for området Bygning og inventar. Timelærer på Konservatorskolen siden 1992 og ekstern lektor sammesteds siden 2005. Har arbejdet med talrige større farveundersøgelser og interiøristandsættelser såsom genopbygningen af auditorium på Landbohøjskolen, Landstedet Christianelyst ved Lyngby, Chr. VIII's Palæ på Amalienborg, Universitetsbiblioteket i København, Norske Hus på Liselund og Nybøllegård på Møn. Har skrevet mange internationale konferenceindlæg samt artikler i bl.a. Nationalmuseets Arbejdsmark, Architectura, Zeitschrift für Kunsttechnologie og værket Herregården - et 4-binds værk om danske herregårde udgivet af Nationalmuseet.

UDDRAG AF INDHOLD: Rum og dekoration (af Ulla Houkjær). Malerfaget - erhverv og uddannelse. Malerportrætter. Malingstyper og bindemidler. Pigmenter. Arbejdsmetoder. Dekorationsformer. Produktion og salg.
Sammenfatning. Summary. Ordforklaring. Katalog over 1800-tals bemalinger. Kilder. Litteratur. Noter.

UDGIVER:
Forlaget Historismus
Søvej 4, 4953 Vesterborg
Tlf: 29 27 14 28
E-post: mail@historismus.dk
Internet: www.historismus.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk