[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Demokrati som styreform og som ideologi. Af Mogens Herman Hansen. 419 sider, 17,5 x 24,5 cm. Pris kr 350,00 (ib.). Museum Tusculanums Forlag. Udgivet 16/6 2010.

Bogen handler om demokrati generelt, altså om de institutioner og idealer som de demokratiske stater har til fælles. De skildres alment i bogens kapitler, men bliver også eksemplificeret. Fortrinsvis er valgt Danmark som eksempel; andre eksempler hentes fra USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Vi lever i et demokrati og diskuterer ustandseligt demokratiets status. Men demokrati er slet ikke en entydig størrelse. Der findes liberalt, konstitutionelt, republikanistisk, deliberativt, direkte og repræsentativt demokrati - for blot at nævne nogle varianter af demokratiet. "Demokrati er et uhyre komplekst begreb. I stedet for at konstruere en umådelig lang og kompliceret definition har jeg valgt at formulere og diskutere seks forskellige definitioner af demokrati. De er på ingen måde uforenelige, og de overlapper hinanden på en lang række punkter"(fra Forord).
I Mogens Herman Hansens nye og store introduktion til det moderne demokrati beskrives og analyseres demokratiets mange former. Læseren tilbydes dermed en oplyst og rigt facetteret beskrivelse af demokratiet som styreform.
Men demokrati er jo ikke kun en styreform. Det er i høj grad også en ideologi. Som ideologi identificeres demokrati med frihed, lighed og menneskerettigheder. Bogen behandler derfor også disse begreber udførligt i relation til demokratiet og rejser i den forbindelse nogle fundamentale spørgsmål: Er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed? Hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Demokratiets dobbelte natur som styreform og som ideologi skaber uvægerligt alvorlige konflikter "som ikke bare kan børstes til side med den almene betragtning, at de demokratiske idealer beskyttes af demokratiet mere end af nogen anden statsform. Med dødsstraffen som eksempel kan det påvises, at det heller ikke nytter at skelne mellem direkte og repræsentativt demokrati og påstå, at de demokratiske parlamenter og regeringer er det skjold, som beskytter mod den blinde folkevilje og sikrer overensstemmelse mellem styreform og ideologi. I nogle tilfælde er skjoldet overflødigt (Danmark), i andre er det virkningsløst (USA) og i andre igen eksisterer det slet ikke (Litauen). Det nytter heller ikke at sætte sin lid til forfatningsdomstolene. Litauen er et positivt eksempel på, at domstolene kan beskytte menneskerettighederne mod folket og dets repræsentanter. USA peger i modsat retning. Men i en række tilfælde virker skjoldet, således at parlamenter eller forfatningsdomstole sikrer rettighedsbeskyttelsen mod, hvad folkets flertal ønsker. Når det er tilfældet, bør vi erkende, at styreformen ikke længere er demokrati i egentlig forstand. [...] I det foregående er jeg hele tiden gået ud fra, at oppositionen mellem demokrati som ideologi og som styreform opstår, når det er folkets flertal, der vil tilsidesætte menneskerettighederne, mens parlament, regering og domstole vil beskytte dem. Vi må ikke glemme, at det i en række tilfælde forholder sig omvendt: at det er regering og parlament, der tilsidesætter menneskerettighederne, og en folkelig opinion, der kræver dem overholdt. Her kan Vietnamkrigen anføres som eksempel: En voksende folkelig opposition mod USA's krigsførelse blev efterhånden bakket op af et flertal i kongressen, og protestbevægelsens pres på regeringen og militæret var en vigtig faktor bag de politiske tiltag, der førte til, at krigen først blev nedtrappet og siden stoppet. Et af motiverne bag protestbevægelsen var de amerikanske tabstal. Men et endnu stærkere motiv for protesterne var den måde, amerikanerne førte krigen på, og at man i demokratiets navn støttede et korrupt regime, der var alt andet end demokratisk"(fra Demokrati som styreform og som ideologi).
Endelig leverer Mogens Herman Hansen en helt opdateret gennemgang af demokratiets status i EU, hvor bl.a. indførelsen af Lissabontraktaten i december 2009 inddrages, samt et kapitel om demokrati og globalisering med et væld af eksempler fra Danmark, USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
"Bogen er skrevet for alle de danskere, der interesserer sig for demokrati og gerne vil vide, hvad demokrati er i dag, og hvilke tanker der tænkes om demokrati i det, der kaldes 'den politiske tænkning'. Men samtidig henvender bogen sig også til fagfolk, altså politikere og politologer. Selve teksten ser skrevet, så den kan læses og forstås af folk uden faglige forudsætninger. Til glæde for fagfolk er bogen forsynet med en omfattende dokumentation, som jeg har valgt at bringe som slutnoter og ikke som fodnoter. Så kan den alment interesserede læse teksten uden at blive distraheret af noterne, og fagfolk kan få den dokumentation, som de har krav på"(fra Forord).
Bogen baserer sig på forfatterens mangeårige forskning i såvel det antikke som det moderne demokrati.
Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil., er oldtidshistoriker. Han er lektor i oldgræsk ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, og i perioden 1993-2003 leder af Polis Centeret under Danmarks Grundforskningsfond. Han er verdenskendt som specialist i demokratiets historie, og i februar 2010 holdt han The Annual British Academy Lecture over det emne der i denne bog behandles i kapitlet Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvad er demokrati? Demokrati som styreform og som ideologi. Liberalt demokrati. Konstitutionelt demokrati. Republikanistisk demokrati. Deliberativt demokrati. Direkte demokrati. Repræsentativt demokrati. Parlamentet som demokratiets centrale institution. Suverænitet, folkesuverænitet og demokrati. Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning. Demokratiets skelnen mellem stat og samfund - stat og individ. Demokrati som flertalsstyre. Demokrati, borgerskab og medborgerskab. Den offentlige menings betydning for demokratiet. Demokrati og frihed. Demokrati og lighed. Demokrati og menneskerettigheder. Hvor demokratisk er Den Europæiske Union? Demokrati og globalisering. Hvorfor demokrati?
Navneregister. Sagregister.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 94, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
E-post: order@mtp.dk
Internet: www.mtp.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk