[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Kollektive handlingsproblemer og deres løsninger. 129 sider, 15 x 21,5 cm. Ill: 2 figurer. Pris kr 100,00. (Temanummer af Politica 2009 nr 1)

Dette nummer af Politica indeholder bl.a. artikler om hvorfor der er så stor variation i ejendomsrettigheder på tværs af lande, om de faktorer der fremmer eller hindrer udviklingen af et flexicurity-orienteret arbejdsmarkedsregime, om hvilke strategier mindretalsregeringer anvender for at opnå flertal bag sine lovforslag, om tilrettelæggelsen af reformprocesser i sig selv kan bidrage til at forklare om reformforslag gennemføres eller kuldsejler.
Den første artikel af Mogens K. Justesen har til formål at bidrage til en forklaring af hvorfor der er så stor variation i ejendomsrettigheder på tværs af lande. Med udgangspunkt i institutionel teori søger artiklen at analysere hvorfor nogle stater og regeringer etablerer og håndhæver ejendomsrettigheder der fremmer økonomisk vækst, mens andre ikke gør dette. Argumentet er at incitamentet til at håndhæve og beskytte ejendomsrettigheder er formet af karakteren af politiske institutioner, i særdeleshed koalitioner og magtdeling i det politiske system. Overordnet set antyder analysens resultater "at demokratiske politiske institutioner ikke er uden betydning for økonomisk udvikling. [...] Imidlertid er den økonomiske effekt af politiske institutioner indirekte og for en dels vedkommende formidlet via karakteren af ejendomsrettigheder."
I den følgende artikel kaster Giuliano Bonoli og Patrick Emmenegger lys over de faktorer der fremmer eller hindrer udviklingen af et flexicurity-orienteret arbejdsmarkedsregime. Empirisk er artiklen begrænset til to lande - Sverige og Italien. "Den største forskel mellem de to lande er den korporative tradition, som findes i Sverige men ikke i Italien. En årsag til, at italienske flexicurity-tiltag næsten systematisk fejler, er den manglende tillid mellem fagforbund og arbejdsgivere." Artiklen argumenterer for at flexicurity-strategien har svære betingelser i sydeuropæiske lande på grund af dels manglende social tillid mellem de sociale parter og staten og dels landenes socioøkonomiske traditioner hvor arbejdsmarkedsregulering er kilden til social beskyttelse.
Dernæst en artikel af Michael Baggesen Klitgaard og Christilla Roederer-Rynning hvori afprøves om EU 15-landenes reaktioner på østudvidelsen - brug af overgangsordning eller ej - kan forklares med et teoretisk perspektiv genereret af det såkaldte Varieties of Capitalism.
En artikel af Asbjørn Sonne Nørgaard og Robert Klemmensen stiller spørgsmålet om hvilke strategier mindretalsregeringer anvender for at opnå flertal bag sine lovforslag. Artiklen undersøger nogle af de strategier mindretalsregeringer i flerpartisystemer bruger for at sikre sig de regeringsbærende oppositionspartiers opbakning til deres lovgivning. "Korporativ lovforberedelse og parlamentariske forlig er alternative måder, hvorpå en regering kan forsøge at sikre sig bred opbakning til sin lovgivning. Arend Lijphart har desuden foreslået, at politiske koalitioner og korporatisme er alternative måder at sikre bred konsensus på. Med særligt fokus på korporativ lovforberedelse og policy-koalitioner i form af forlig har denne artikel testet Lijpharts hypotese på danske data."
Politica afsluttes med en artikel af Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard der undersøger om - og i hvilken grad - tilrettelæggelsen af reformprocesser i sig selv kan bidrage til at forklare om reformforslag gennemføres eller kuldsejler. Artiklens analyser belyser forløbet i forbindelse med den danske strukturreform fra 2005. "Analyserne synes umiddelbart at støtte vore hypoteser samt teorien om, at anvendelsen af et uklart slør som reformpolitisk processtrategi har en selvstændig, uafhængig effekt på udfaldet af reformprocesser. Regeringens intention om at nedlægge amterne til fordel for fem sygehusregioner blev i vidt omfang realiseret. Regeringen holder kortene tæt til kroppen, og dens præferencer bliver først kendt 14 dage før, de politiske forhandlinger går i gang. Amtsrådsforeningen - reformens mest entydige taber - er indtil dette tidspunkt holdt hen i troen på, at de kommer levende ud af processen - evt. dog med færre amter. Det lykkes ikke foreningen at mobilisere en duelig modkoalition på den korte tid, der er til rådighed efter offentliggørelsen af regeringens udspil. Til gengæld formår regeringen ikke at indfri dens præferencer på arbejdsmarkedsområdet."

UDDRAG AF INDHOLD: Politiske dilemmaer og det institutionelle fundament for økonomisk udvikling (af Mogens K. Justesen). Hvorfor er flexicurity mulig i Sverige, men ikke i Italien? Politik, stiafhængighed og social tillid (af Giuliano Bonoli og Patrick Emmenegger). Kapitalismens variationer og EU's østudvidelse (af Michael Baggesen Klitgaard og Christilla Roederer-Rynning). Hvorfor stemmer oppositionen for regeringens lovforslag? Korporatisme og parlamentariske forlig i Danmark, 1958-1999 (af Asbjørn Sonne Nørgaard og Robert Klemmensen). Reformpolitik bag uklarhedens slør - den danske strukturreform 2002-2005 (af Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard).
Anmeldelser. Abstracts.

UDGIVER:
Tidsskriftet Politica
Institut for Statskundskab
Bartholins Alle 331, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 12 53
E-post: politica@ps.au.dk
Internet: www.politica.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk