[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Udgivelser i serien Skuespil

Slutstrand. Af Nicolas Bro. 93 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
En historie der tager sin begyndelse med at en Y-kromosomepidemi ved et uheld er sluppet løs af en videnskabskvinde og hendes assistent, den kønsopererede Kim Podolski. Nicolas Bro skriver selv om sit stykke: "Jeg vil gerne beskrive et kvindesamfund, som fungerer optimalt. Det er et langt mere kollektivt og omsorgsfuldt fællesskab, de har stablet på benene, end vores eget. De uddanner sig mere, de knokler som vanvittige og hvis det ikke var, fordi de var ved at uddø, så ville det her være et ønskværdigt sammenhold, som i stykket har eksisteret i 33 år."

Fremtidens historie. Af Christian Lollike. 77 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
I stykket spørger Christian Lollike til demokratiets aktuelle tilstand og til det enkelte menneskes rolle på verdensscenen. En kvindelig taxachauffør mister grebet om rattet, da hun får besøg af en illegal passager, en politiker besat af overvågningskameraer og en kunstner med hang til iscenesættelse af etniske udrensninger.
Fremtidens historie er blevet til som en del af Goethe-Instituttets europæiske teaterprojekt After the Fall i anledning af 20-året for Berlinmurens fald.

Kødkarrusellen. Af Christian Lollike. 82 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
I Kødkarrusellen møder vi 5 sexarbejdere: den gamle luder, den transseksuelle, den unge nybegynder, den mere erfarne samt trækkerdrengen. Hver kommer de med deres historie, følelser, drømme og mareridt. Gennem disse personer får vi et indblik i deres virkelighed. Det bliver sært, smukt, inderligt og hårdt.
"Store dele af teksten er skrevet med udgangspunkt i interviews med udøvere af dette erhverv kaldet sexarbejde eller prostitution." Bogen indeholder desuden 11 sange - skrevet i samarbejde med Hans Hansen og Jakob Kosteljanetz.

Musical og Core. Af Line Mørkeby. 209 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 198,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Musical er en historie om at løsrive sig fra familien og finde sin egen identitet - og om hvad der sker når kærligheden bliver fanatisk og når fællesskabet bliver omklamrende og destruktivt.
Core er et drama mellem fire unge der alle desperate søger efter et fast holdepunkt i livet. I deres rodløshed har de svært ved at mærke sig selv, hinanden, kærligheden og nærværet - og en aften udvikler et møde mellem dem sig fatalt.

Gods. Af Kaj Nissen. 128 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010. Indeholder fire tekster: Vraggods, Drivgods, Strandingsgods, Hittegods. Gods er skrevet som et objekteventyr med inspiration fra terrorangrebet i New York 11. september 2001. Mennesket er udslettet. Langsomt får de tilbageblevne ting liv og begynder at opbygge et nyt samfund. "Menneskene er langt borte i disse stykker. De er mest af det onde, hvad enten det er som direkte trusler eller som en ødelæggende kraft bag disse historier. Der er kun tingene, objekterne, der er blevet efterladt et sted bagude med hele ansvaret for de problemer menneskene har ladet ligge uløste hen"(fra Forord).


UDGIVER:
Forlaget DRAMA
Nygade 15, 6300 Gråsten
Tlf: 70 25 11 41, fax: 74 65 20 93
E-post: drama@drama.dk
Internet: www.drama.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk