| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Bioteknologi 1: Cellernes
kemi - DNA og DNA-teknikker. Af Bodil Blem Bidstrup, Johanne Jensen. 78
sider, 21 x 23 cm. Ill: 11 fotos (10 i farver), 94 tegninger og figurer
(mest i farver). Pris kr 122,50. Nucleus Forlag. Udgivet 2009.
Bioteknologi 1 er
første ud af fem planlagte bøger til faget bioteknologi.
Bioteknologi 1 indeholder temaer om cellernes kemi og om DNA
og DNA-teknikker.
Temaernes indhold er
fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi
C og kemi C. Udgivelsen bygger oven på grundforløbet, og
enkelte basale kemiske og biologiske emner vil derfor kun være kort
opsummeret på faktasider.
"Den foreliggende udgivelse
er rettet mod det første semester på studieretningen. Derfor
er fokus, særligt i Tema 1, på overblikket. De næste
temaer vil i højere grad tage udgangspunkt i eksempler, og vil
hver for sig uddybe områder i kernestoffet"(fra Forord).
Tema 1, Cellernes kemi,
er en oversigt over cellen, hvilke kemiske forbindelser den består
af og de overordnede cellulære processer. Gennem processer i cellen
forklares grundlæggende kemisk viden om atomer, molekyler og salte.
Temaet uddyber særligt hvordan cellen optager og afgiver stoffer
og regulerer sit indre miljø ved hjælp af cellemembranen.
Der fokuseres således på cellemembranen, diffusion og transportprocesser.
I den forbindelse gennemgås fedtstoffernes kemi.
Tema 2, DNA og DNA-teknikker,
introducerer DNA, replikation, proteinsyntese og de metoder man benytter
til at undersøge genetisk diversitet. Temaet har en række
undervisningsmæssige perspektiver i sig selv og vil desuden give
en basis for flere af de senere temaer.
Til udgivelsen hører
en hjemmeside med bogens figurer, opgaver, forsøg og uddybende
materiale.
Bodil Blem Bidstrup
er cand.scient. i biologi og engelsk. Johanne Jensen er cand.scient. i
biologi og kemi.
Bioteknologiserien retter
sig mod faget Bioteknologi A i de gymnasiale uddannelser. Udgivelserne
er bygget op om i alt 11 temaer som desuden vil være meget anvendelige
i den øvrige biologi- og kemiundervisning på de gymnasiale
uddannelser på A- og B-niveau.
Indholdet i de følgende
temabøger: Bioteknologi 2: Fermentering, stofskifte og gensplejsning,
udkommer maj 2010. Bioteknologi 3: Infektionsbiologi og blodets kemi,
udkommer december 2010. Bioteknologi 4: Næringsstoffernes kemi -
Fødevare- og energiproduktion, udkommer maj 2011. Bioteknologi
5: Farmakologi, stamceller og neuroner, udkommer december 2011.
UDDRAG AF INDHOLD: Tema
1: Cellernes kemi. Cellen: bioteknologiens hjørnesten.
Celler er fulde af kemi. Cellens stofskifte. Celler er omgivet af vand.
Cellemembranens funktioner. Lipider. Lipider i cellemembranen. Cellemembranens
permeabilitet. Membrantransportprocesser. Litteraturliste.
Tema 2: DNA
og DNA-teknikker. DNA's opbygning. RNA's opbygning. DNA's funktion
- replikation. DNA's funktion - proteinsyntese. Translation. Modificering
af aminosyrekæden. Proteinsyntesen hos prokaryoter. Kromosomer og
diversitet. DNA-teknikker. Litteraturliste.
Stikordsregister.
UDGIVER:
Nucleus Forlag
Lundingsgade 33, 8000
Århus C
Tlf: 86 19 04 55, fax:
86 19 63 55
E-post: nucleus@nucleus.dk
Internet: www.nucleus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|