[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Språk i Norden 2009. Tema: Språkpolitik och språkattityder. 321 sider, 17 x 24 cm. Ill: 2 farvefotos, 26 figurer. Pris kr 280,00. Nordisk Språkråd/ekspedition: Scanvik - Nordisk afdeling. Udgivet 2009.

Dette er et årsskrift for de nordiske sprognævn. Denne årgang med temaet sprogpolitik og sprogholdning.
Språk i Norden indeholder sædvanligvis artikler baseret på foredrag som er blevet holdt på det årlige nordiske sprogmøde. Dette er også tilfældet i denne årgang som dog yderligere indeholder andre tematisk relevante artikler. Det 55. nordiske sprogmøde fandt sted september 2008 i Helsingør. Det overordnede tema for konferencen var dels mulighederne for at gennemføre den nordiske sprogdeklaration fra 2006, dels det fællesnordiske projekt Moderna importord i Norden (MIN).
Artiklerne i første del af udgivelsen beskæftiger sig med sprogdeklarationen (Deklaration om nordisk språkpolitk) som opstiller mål for den nordiske sprogpolitik. "I den nordiske sprogdeklaration har de nordiske regeringer tilkendegivet deres vilje til at udvikle en sprogpolitik, der bygger på nogle eksplicitte og implicitte værdier: - Det er godt for mennesket at kunne udvikle sit modersmål. - Det er godt for mennesker i de nordiske lande og selvstyrende områder at kunne indgå i det nordiske sprogfællesskab gennem beherskelse af de skandinaviske sprog. - Det er godt desuden at beherske mindst to ikke-skandinaviske sprog. - Det er godt at udvikle de nordiske sprog, så de kan dække alle udtryksbehov. - Det er godt at fastholde de nordiske sprog som undervisningssprog i den højere undervisning og at udvikle dem som videnskabssprog. - Det er godt og vigtigt at forstå sprogets betydning og funktion i menneskets bevidsthedsliv og for samfundet. Når sådanne værdier må slås fast, er det et symptom på, at der er noget galt, på samme måde, som når uddannelsessektoren betoner vægten af kvalitetssikring og kompetenceudvikling, og seminarer og foredrag centrerer sig om national identitet - og på samme måde, som når danskerne laver en kanon hver anden måned. [...] De ord, der er anvendt i deklarationen, er uhyre velvalgte; man kan dog diskutere, om det er rigtigt at udnævne Norden til en sproglig foregangsregion. Men man kan ikke nægte, at Norden bliver et mønster for andre regioner, hvis vi lever op til hensigterne. Der er sprogsamfund, som misunder os den hurtige mulighed vi har for at forstå hinandens sprog og kultur. Problemet er, at vi er ved at sætte det hele over styr. [...] Vedtagelsen af den nordiske sprogdeklaration var derfor et stort fremskridt. Muligvis har ikke alle politikerne vidst, hvad de skrev under på; i hvert fald har den danske videnskabsminister modarbejdet deklarationens anbefalinger på universitetsområdet fra første dag"(fra indledende artikel).
Anden del indeholder artikler der beskæftiger sig med konsekvenser af MIN-projektets resultater. Dette projekt har undersøgt brugen af importord i de nordiske sprog, samt de nordiske befolkningers holdninger til sprogpåvirkning på deres modersmål.
Uden for disse to temaer giver en artikel oversigt over sprogmøderne de sidste 55 år og diskuterer sprogmødernes nytteværdi.
I denne årgang af Språk i Norden findes også to artikler om det færøske sprog.
Som tidligere år afsluttes udgivelsen med en oversigt over det nordiske sprogsamarbejde i det forløbne år og en bibliografi over ny sproglitteratur fra de nordiske lande.

UDDRAG AF INDHOLD: Nordisk nytte - mulighederne for at virkeliggøre de nordiske uddannelsesministres deklaration om nordisk sprogpolitik fra 2006. Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske - om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration. Språkdeklarationens mål och Importordsprojektets resultat. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Sproglovgivning i Norden - og Danmark? Språklovgjeving og hegemonistrid. Kan man tage temperaturen på et sprogligt klima - nogle sprogpolitiske tendenser i danske avismedier 1990-2007. Moderne importord i språka i Norden (MIN) - ei orientering. Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen - hvad kan sprogpolitikken påvirke? Afløsningsord, tilpassede ord eller importord - hvad vinder, og hvad skal sprogrøgten satse på? Om å lage norske avløserord. Sju nordiske språkkulturar. Nordiske sprogkulturer. Språkpolitiska konsekvenser av importordsprojektet. Nordiskt språksamarbete via de nordiska språkmötena sedan 1954. Noen betraktninger rundt distribusjonen av verbene bliva og verda i moderne, muntlig færøysk. Sprog i fokus: Færøsk. Det nordiska språksamarbetet 2008.
Ny språklitteratur.

FORFATTERE: Jørn Lund, Karen M. Lauridsen, Pirkko Nuolijärvi, Ari Páll Kristinsson, Sabine Kirchmeier-Andersen, Jan Olav Fretland, Dorthe Duncker, Helge Sandøy, Tore Kristiansen, Birgitta Lindgren, Pia Jarvad, Anne-Line Graedler, Inge Lise Pedersen, Olle Josephson, Mikael Reuter, Majbritt Pauladóttir, Kristin Magnussen, Hannele Ennab.

NORDISK UDGIVER:
Nordisk Språkråd

EKSPEDITION:
Scanvik - Nordisk afdeling (tidligere: Svensk norsk bogimport)
Esplanaden 8 B, 1263 København K
Tlf: 33 14 26 66, fax: 33 14 35 88
E-post: nordisk@scanvik.dk
Internet: www.scanvik.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk