[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Bind 1-2. Af Henrik Galberg Jacobsen. 1202 sider, 18 x 25,5 cm. Pris kr 699,00 (ib.). Syddansk Universitetsforlag. Udgivet 15/3 2010. (Dansk Sprognævns skrifter 42)

En skildring af den officielle danske retskrivnings historie i de sidste ca. 250 år - fra første gang myndighederne blandede sig i hvordan borgerne skulle stave, og til den seneste udgave af Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn.
Formålet med bogen er "at give en omfattende og bredt dækkende samlet beskrivelse af officiel dansk retskrivning og dens historie. En sådan samlet og detaljeret fremstilling har ikke tidligere foreligget, og det har været mit sigte med den nu foreliggende afhandling at yde et dokumenteret og nuanceret bidrag til en forståelse af de samfundsmæssige, politiske og sproglige faktorer der har ført til den officielle danske retskrivning i den skikkelse som vi kender den i dag. Afhandlingen dækker officiel dansk retskrivning så længe en sådan har eksisteret. Det vil sige fra 1739 da den enevældige konge, Christian 6., som den første myndighedsperson pålagde latinskolens lærere at disciplene skulle 'vænnes til en god og brugelig Orthographie' i deres eget danske skriftsprog"(fra Resumé).
Første bind drejer sig om periodens retskrivningsdirektiver, dvs. retskrivningsbekendtgørelser og retskrivningsordbøger mv., og om baggrunden for dem. Desuden diskuteres og vurderes de enkelte direktivers autoritative status og rækkevidde. Det er også her vi møder retskrivningshistoriens aktører, dvs. de myndigheder, institutioner, foreninger og enkeltpersoner der har præget retskrivningsdebatten, og som har været med til at fastlægge de skiftende retskrivningsnormer. Også den politiske indblanding i ortografiske detaljer berøres, fx da Bertel Haarder under majonæsekrigen i 1985 fik gennemtrumfet at der skulle skrives akvarium og ikke akvarie.
Herudover indeholder bindet indgående karakteristikker af 30 retskrivningsnormer der kan udskilles i perioden, med redegørelser for deres stilling til en række retskrivningsproblemer, fx brugen af store eller små begyndelsesbogstaver, dobbeltskrivning af vokaler og konsonanter (heel/hel og tappre/tapre) og stavning af fremmedord (philosophere/filosofere). Fremstillingen uddyber og nuancerer normens forhold eller stillingtagen til det pågældende retskrivningsproblem ved hjælp af citater og eksempler, og fortolker og sammenfatter de data der fremgår af indholdsdirektiverne. Karakteristikkerne af de enkelte retskrivningsnormer er skrevet sådan "at de uden alt for megen bladen i afhandlingen skal kunne læses og forstås som selvstændige helheder, og uden at det er strengt nødvendigt for forståelsen at følge de i øvrigt talrige interne henvisninger."
Andet bind indeholder et ordlistekapitel og et kronologikapitel. Desuden en alfabetisk bibliografi med mere end 2400 litteraturhenvisninger som er forsynet med en kronologisk nøgle.
I ordlistekapitlet, der er en art historisk retskrivningsordbog, kan man følge stavemåden af ca. 1000 ord og ordformer med oplysninger om deres stavemåde i de forskellige officielle normer fra 1775 (tildels 1739) til de seneste ændringer i 2001. Kapitlet består af 31 ordlister, der hver dækker et bestemt retskrivningsproblem eller en del af et retskrivningsproblem.
Kronologikapitlet indeholder i alt godt 1100 artikler med resuméer eller ganske korte signalementer af ortografiske direktiver og andre dokumenter af betydning for fastlæggelsen af officielle og private normer i perioden. Via kronologikapitlet er det muligt i stikordsform at følge den kronologiske udvikling og at danne sig et detaljeret indtryk af forbindelserne mellem de enkelte retskrivningsdirektiver og retskrivningsaktører mv.
Bindet afsluttes med nogle fremadrettede betragtninger. Her diskuteres nogle enkeltproblemer i den aktuelle retskrivningsnorm, bl.a. skrivning i ét eller to ord (indenfor/inden for osv.), kommatering og brug af dobbeltformer. Desuden skitseres nogle muligheder for løsninger af problemerne.
"Afhandlingen er ikke skrevet med en umiddelbar praktisk nytteværdi for øje. Hensigten med den har ikke været at fremme bestemte sprogpolitiske tiltag, således heller ikke at gøde jorden for en eventuel kommende retskrivningsreform eller at levere ammunition til modstanderne af en reform. Det er ikke desto mindre mit håb at også kommende beslutningstagere og andre aktører i retskrivningshistorien vil gøre brug af afhandlingens fakta og ræsonnementer, og at det vil kunne medvirke til at fremtidige meningsudvekslinger om og ændringer af retskrivningen kommer til at foregå på et sagligt og oplyst grundlag"(fra Formål og afgrænsning).
Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er professor i nordiske sprog ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Han har været ansat i og medlem af Dansk Sprognævn og har bl.a. medvirket ved udarbejdelsen af retskrivningsreglerne i den nugældende officielle retskrivningsordbog. Ret og skrift er hans disputats.

UDDRAG AF INDHOLD: BIND 1: DIREKTIVER - AKTØRER - NORMER. Indledning. Formål og afgrænsning. Planen og afhandlingen - og nogle perspektiver. Tidligere forskning. Direktiver og aktører. Christian 6.s latinskoleforordning (1739). De første retskrivningsordbøger: Malling og Baden (1775-1799). Universitetskommissionen og Videnskabernes Selskab (1800-1805). En lovbefalet retskrivning? (1805-1813). Rasmus Rask og N.M. Petersen (1811-1861). Retskrivningen i embedssager (1834). 1847-cirkulæret og Molbechs ordbøger (1813-1847). Reformeret latinskoleretskrivning 1 (1846-1848). Folkeskolen og seminarierne (1818/1863-1864). Salmebogsreskriptet (1865). Reformeret latinskoleretskrivning 2 (1868-1874). Fælles regler for latinskole og folkeskole (1871-1872). Svend Grundtvigs anden retskrivningsordbog - med ministeriel anbefaling (1872). Gotisk eller latinsk skrift? (1871-1875). Scavenius' retskrivningskommission (1885-1888). 1889-bekendtgørelsen (1889). Såbys retskrivningsordbog 1 - med ministeriel autorisation (1891). Goos' retskrivningskommission (1891-1892). 1892-bekendtgørelsen (1892). Verbernes pluralisformer (1888/1900-1902). Såbys retskrivningsordbog 4 - med autorisation og Retskrivningsvejledning (1914-1919). Rigsdagen 2 - den første statsretskrivning (1913-1933). Retskrivningsudvalget 1 - Dansk Retskrivningsordbog (DRO) 1923-1946 (1920-1948). Hartvig Frischs retskrivningsreform (1948). Retskrivningsudvalget 2 (1948-1953). Dansk Sprognævn 1 - forspillet (1947-1955). Sprognævnets første retskrivningsordbog (1955-1986). Kunne, skulle, ville (1948-1956). Bolle-å og dobbelt-a - i alfabetet (1948-1997). Bolle-å og dobbelt-a - i stednavne (1955-2001). Sprognævnets anden retskrivningsordbog (1963-1986/2001). Majonæsekrigen (1985). Fra majonæsekrig til sproglove (1985-1997). Kommakrig, kommafusion og kommafred (1989-2005). Retskrivning for flere (1997-). Normer. Officielle og private normer. Normer og normkarakteristikker. 1739-retskrivningen. 1775-retskrivningen. 1800-retskrivningen. Molbechs retskrivning (1813-1859). Rask-petersensk retskrivning (1826-1845). 1847-retskrivningen. 1855-retskrivningen. 1865-retskrivningen. Roskilderetskrivningen (1868). 1872-retskrivningen. 1889-retskrivningen. Den literaire Retskrivning (1889). 1892-retskrivningen. 1923-retskrivningen. 1933-statsretskrivningen. 1948-retskrivningen. 1955-retskrivningen. 1986-retskrivningen.
BIND 2: ORDLISTER - KRONOLOGI - BIBLIOGRAFI. Ordlister. Kronologi. Bibliografi. Efterskrift. Resumé/Summary. Register.

UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf: 66 15 79 99, fax: 66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk