[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]
Alger. Energi- og fødekilde. Af Ole Terney. 56 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 114 farvefotos, 12 tegninger og figurer. Pris kr 175,00. (Temanummer af BioNyt - Videnskabens Verden nr 149/150 september 2010)
Dette temanummer af BioNyt
handler om mulighederne for at udnytte alger og tang til føde og
energiproduktion. Artiklerne i BioNyt giver en omfattende og alsidig behandling
af både muligheder og vanskeligheder ved udnyttelse af alger.
Med udgangspunkt i olieslippet
i Den Mexicanske Golf konstateres at fossil olie medfører uheld
og krige - og argumenteres for at alger kan levere en mere sikker olie.
Alger danner selv olie - og meget af den fossile olie er oprindeligt alger.
Nogle alger er ekstremt gode til at lave olie - og måske kan forskellige
algearter dyrkes i Danmark med henblik på anvendelse til energiproduktion.
Alger kaldes - afhængig
af deres størrelse - for tang eller planteplankton.
Planktonalgerne er ofte encellede og findes i havet, floder og små
vandløb, i søer og på dyr. "De fotosyntetiske organismer
på Jorden indfanger på et år solenergi svarende til
seks gange menneskets globale energiforbrug i samme periode. Denne biomassse
er dog ikke altid nem at få fat på. I laboratorieskala kan
alger producere 30 gange mere energi end landbrugsafgrøder kan,
men industrielle algeanlæg i større stil ligger formentlig
årtier ude i fremtiden. Interessen for alger er dog enorm. [...]
Mange forskere verden over arbejder på højtryk for at finde
den mest geniale måde at omdanne alger til f.eks. biodiesel og bioethanol"(fra
indledende artikel om algedyrkning).
Der er oplagte fordele
ved at anvende alger til produktion af biobrændstof i stedet for
fx majs, raps eller palmeolie: Alger lægger ikke beslag på
landbrugsjord og regnskov. De fordobler deres vægt på 1-2
dage eller blot få timer. De kan fjerne CO2 fra kraftværker
og gylleoverskud fra landbrug.
Alger indeholder herudover
en rigdom af stoffer hvoraf nogle vil kunne udnyttes til lægevidenskabelige
formål, andre vil kunne bruges til industrielle formål.
Alger kan være
giftige, men tang er ikke giftig. Tang har mange gode egenskaber. Måske
var tang vigtig for menneskets tidlige evolution, fordi menneskets store
hjerne næppe ville kunne være blevet udviklet uden adgang
til marine fødeemner. Også i nutiden er der perspektiver
i at bruge tang som fødevare. "I Asien er det en meget gammel tradition
at komme tang i supper, koge tang med ris eller bruge tang i salater.
[...] I modsætning til Asien har tang nok aldrig været dyrket
i Europa. Man har højst indsamlet vildtvoksende tang, typisk i
fattige kystegne. I Danmark er Fingertang (Laminaria digitata)
blevet anvendt til føde - især i supper og sammenkogte retter."
BioNyt fortæller om tang som levnedsmiddel og bringer nogle opskrifter.
Artiklerne i BioNyt
omtaler bl.a. fremstilling af mikroalge-olie, brug af tangalger til bioethanol-produktion,
kinesiske algeolieprojekter, sukkertang i Århusbugten, akvakultur
af tang i Det Japanske Hav, spiselige brunalger, sushi-tang - nori, alger
mod kræft, algers jod-indhold, alger og menneskets evolution, tangtyper,
industriel udnyttelse af tang, tangfarme og algeproduktion, alger i fotobioreaktorer,
algedyrkning uden lys, udbytterig algedyrkning, tangs indhold af polysakkarider
og deres anvendelse, giftige furealger, blågrønalger.
UDDRAG AF INDHOLD: Algedyrkning - biodiesel og methanol. Alger og gensplejsning. Algehøst i Danmark - algedyrkning. Invasive tangarter. Algedyrkning og udnyttelse - biogasproduktion. Alger som mad. Sushi-tang, nori. Dyrkning af laminaria. Alger til medicin. Blod og kræft. Iod-problematikken. Alger og menneskets evolution. Alger til industri. Algedyrkning - åbne damme og havbrug. Algedyrkning - fotobioreaktorer. Algedyrkning - mørke-biofermentatorer. Tungmetaller i alger. Prisen på algedyrkning. Alger til flybrændstof. Algedyrkning - hvad er produktiviteten? Polysakkarider i tang - agar, carrageenan og alginater. Giftige alger. Blågrønalger.
UDGIVER:
BioNyt - Videnskabens
verden
Falkonergårdsvej
4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08
E-post: bionyt@gmail.com
Internet: www.bionyt.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk