| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Dansk erhvervsret - en lærebog.
9. udgave. Af Bent Iversen, Lars Lindencrone Petersen & Morten Wegener.
568 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 400,00. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. Udgivet 2010.
Ajourført udgave der
afspejler gældende ret ved indgangen til 2010. Tidligere udgave
2008.
Denne bog er en lærebog
i erhvervsret som retter sig mod den grundlæggende undervisning
i dansk og international erhvervsret.
Bogen bekæftiger
sig med de retsregler som er af særlig betydning for udøvelse
af erhvervsvirksomhed - erhvervsreguleringsretten og dele af formueretten.
Indholdet i faget 'erhvervsret'
bestemmes således i første række af praktiske behov
for at muliggøre en samlet fremstilling af erhvervsvirksomheders
retsforhold. "I et så gennemreguleret samfund som det nuværende
danske siger det herefter sig selv, at faget må have en endda meget
betragtelig bredde, når indholdet beskrives på den nævnte
måde. Store dele af de gældende retsregler har jo utvivlsomt
særlig betydning for erhvervsvirksomhederne. Allerede fremstillingstekniske
hensyn vil derfor tale for at søge stoffet opdelt i passende og
nogenlunde sammenhængende underområder"(fra Indledning).
Hovedvægten i
fremstillingen er lagt på den del af formueretten der er af særlig
betydning for erhvervsvirksomhederne, og som især består i
retsreglerne om disses forhold til aftagere ('kunder'), til andre samarbejdspartnere
(herunder långivere), til medarbejdere og endelig til udenforstående
personer, som rammes af en skade, hidrørende fra erhvervsudøvelsen.
"De hertil svarende enkelte retsområder angår i meget store
træk især retsordenens almindelige regler om: Aftalers indgåelse
og gyldighed, afsætning af varer og tjenesteydelser, lovbestemte
enerettigheder (f.eks. patenter), virksomhedernes organisering (f.eks.
som enkeltmands- eller som selskabsejede), finansiering og kreditsikring,
betydningen af insolvens og anden betalingsudygtighed, funktionær-
og andre ansættelsesaftaler, erstatning uden for kontraktforhold
samt forsikring"(fra Indledning).
Bogen er forsynet med
en række indledende kapitler der beskæftiger sig med begrebet
'retsregel', forskellige slags retsregler, retskilder og retskildefaktorer,
den retlige beslutning, nationale retskildefaktorer, internationale retskildefaktorer,
EU-retten, det danske domstolssystem.
UDDRAG AF INDHOLD: Nationale
retskildefaktorer. EU-retten og andre internationale retskildefaktorer.
Oversigt over det danske domstolssystem. Erstatning uden for kontraktsforhold.
Forsikring. Indgåelse af aftaler. Køb og salg af løsøre.
Internationale køb. Kreditaftaler. Immaterialrettighederne. Markedsførings-
og konkurrenceret. Finansieringsretlige grundelementer. Pengefordringer
- indhold, ophør og fuldbyrdelse. Overdragelse af fordringer. Fast
ejendom - køb og belåning. Sikkerhedsret i løsøre.
Kaution. Virksomhedssammenbrud - likvidation eller rekonstruktion. Retsforholdet
mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Virksomhedsformer - Selskabsret.
Internationale lovvalg og international procesret. Stikordsregister.
TILHØRENDE MATERIALE:
Som supplement til bogen
er udarbejdet en lovsamling der primært retter sig mod undervisningen
i erhvervsret på de korte, videregående uddannelser:
Lovsamling 2009
Erhvervsret. Per Mogensen (red.).
UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks
2702, 2100 København Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax:
39 13 55 55
E-post: forlag@djoef.dk
Internet: www.djoef-forlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|