| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Almindelig kontraktsret. 3.
udgave. Af Bernhard Gomard, Hans Viggo Godsk Pedersen og Anders Ørgaard.
309 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 450,00. Jurist- og Økonomforbundets
Forlag. Udgivet 2009.
Ajourført og bearbejdet
udgave - tidligere udgave 1996.
Bogen giver en skildring af
den almindelige kontraktret og er både skrevet som lærebog
og som værktøj for praksis.
Aftaler eller kontrakter
spiller en væsentlig rolle overalt hvor der skal planlægges,
reguleres eller skabes en omsætning. Det gælder både
i det almindelige samkvem mellem mennesker og i erhvervsmæssig virksomhed.
"Kontrakter er det vigtigste middel til at planlægge og gennemføre
udveksling af ydelser både mellem erhvervsdrivende, mellem en erhvervsdrivende
og private kunder og mellem private indbyrdes. Kontrakter er egnet til
at virke som et dynamisk instrument i det økonomiske liv, bl.a.
fordi kontrakter er bindende, idet de skaber ret og pligt for parterne.
Det er dog ikke alle aftaler, som har sådanne retlige virkninger.
Aftaler, der kan have retsvirkninger, kaldes ofte kontrakter"(fra indledende
kapitel).
Den almindelige kontraktret
eller aftaleret omfatter de retsregler som angår indgåelse,
gyldighed og forståelse (fortolkning og udfyldning) af kontrakter.
Bogens kapitler behandler afgrænsning af kontraktretten, den retlige
bindings begrundelse og funktion, retlige principper og konstruktioner,
løfter og kontrakter, indgåelse af kontrakter, kontraktmodeller,
ugyldighedsgrunde, fuldmagtsregler, retningslinier for fortolkning, mv.
"Den almindelige kontraktret
(aftaleretten) er en traditionsrig juridisk disciplin. Dens regler har
stor praktisk betydning, den har spillet en væsentlig rolle i den
juridiske litteratur, den er velegnet som et betydende element i den juridiske
uddannelse, og den har internationale aspekter. Aftaleloven, som er disciplinens
hovedlov, er en fællesnordisk lov"(fra Forord).
UDDRAG AF INDHOLD: Social
funktion og juridisk konstruktion. Løfter og kontrakter. Indgåelse
af kontrakter. Almindelige (generelle) regler om ugyldighed. De enkelte
ugyldighedsgrunde. Brist i beslutningsgrundlaget; vildfarelse og ændrede
forhold; forudsætningslæren. Fuldmagt. Fortolkning og udfyldning.
Litteraturfortegnelse.
Lovregister. Domsregister. Sagregister.
UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks
2702, 2100 København Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax:
39 13 55 55
E-post: forlag@djoef.dk
Internet: www.djoef-forlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|