[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Samfundets økonomi.
2. udgave. Af Per Kongshøj
Madsen og Ernst Jensen.
111 sider, 17,5 x 24,5 cm. Ill: 4 tegninger, 50 figurer, 1 kort. Pris
kr 190,25. Forlaget Columbus. Udgivet 2009.
Revideret og ajourført
udgave - tidligere udgave 2003. Bogens indledende kapitel er blevet opdateret
og forsynet med nogle udvidelser vedrørende økonomiske sammenhænge.
Temakapitlerne er blevet væsentligt ændret og opdateret i
forhold til aktuelle forhold.
Denne bog giver en tematisk
introduktion til grundlæggende nationaløkonomi. "Formen er
bevidst gjort kort og til tider komprimeret. Bogen tænkes anvendt
som del af et forløb, hvor uddybende og perspektiverende aspekter
hentes fra andre kilder"(fra Forord).
Første kapitel
indeholder en grundlæggende gennemgang af nationaløkonomi.
Hovedformålet er at give en forståelse for begreber og grundlæggende
mekanismer i nationaløkonomien og dermed give basis for yderligere
fordybelse og forståelse fx gennem projektarbejder.
Foruden denne basisintroduktion
til økonomisk teori rummer bogen tre temaafsnit om henholdsvis
arbejdsmarked, velfærdssamfund og europaøkonomi. "Vi finder,
at disse tre aspekter af den danske økonomi er særdeles vigtige
og aktuelle - specielt i forhold til internationalisering og globalisering.
Alle tre afsnit kan anvendes selvstændigt. De tænkes primært
anvendt som del af en projektorienteret undervisning og skal derfor suppleres
med perspektiverende og uddybende materiale"(fra Forord).
Bogen sigter mod samfundsfag
på B-niveau, men kan med anvendelse af supplerende materiale anvendes
på andre niveauer.
Til bogen er udviklet
en hjemmeside med supplerende materiale og forslag til opgaver og projektarbejde
inden for bogens temaer. I vidt omfang bygges her på Finansrådets
Vismandsspil.
Per Kongshøj
Madsen er økonom og professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning
(CARMA) på Aalborg Universitet. Han forsker i dansk og europæisk
beskæftigelsespolitik. Siden 1992 har han sammen med Ernst Jensen
haft det faglige ansvar for Finansrådets Vismandsspil.
Ernst Jensen er lektor
ved Falkonergårdens Gymnasium og HF i samfundsfag og idræt.
Han har både inden for samfundsfag og idræt udarbejdet bøger
og andre undervisningsmaterialer til gymnasium, HF og videregående
uddannelser. Siden 1992 har han sammen med Per Kongshøj Madsen
haft det faglige ansvar for Finansrådets Vismandsspil.
UDDRAG AF INDHOLD: Samfundsøkonomiske
mål og midler. Økonomiske sammenhænge. Økonomisk
politik. Økonomiske teorier og systemer. Velfærdssamfundet.
Fordeling. Hvordan påvirkes fordelingen? Velfærdsmodeller.
Velfærdsområder. Velfærd i krise? Fremtidig udvikling.
Arbejdsmarkedet i samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedets
grundbegreber. Arbejdsløshedens omfang. Arbejdsmarkedets organisering.
Arbejdsmarked, strukturarbejdsløshed og samfundsøkonomi.
Flexicurity og den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Økonomisk
politik i EU. EU og verdensøkonomien. Hvordan fungerer
økonomisk politik i EU? Hvad sker der så på øverste
etage? Danmark og Euroland. EU's beskæftigelsesstrategi.
Indeks.
UDGIVER:
Forlaget Columbus
Østerbrogade
54 C, 2100 Kbh Ø
Tlf: 35 42 00 51, fax:
35 42 05 21
E-post: info@forlagetcolumbus.dk
Internet: www.forlagetcolumbus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|