[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Læselyst og læring. Sigrid Madsbjerg og Henriette Romme Lund (red.). 199 sider, 17 x 24 cm. Ill: 3 tegninger og figurer. Pris kr 258,00. Dansk psykologisk Forlag. Udgivet 2/8 2010.

Denne bog sætter fokus på læselyst, og hvorfor den er af så stor betydning for børns læring.
Det har aldrig været vigtigere end nu at være opmærksomme på børns læselyst, for når de har lært at læse, holder de op med at læse - i hvert fald i bøger. "Det forunderlige er, at de faktisk har masser af læselyst - bare i andre medier. De chatter, læser om spil på computeren, læser undertekster på tv og sms'er i stor stil. De bruger altså disse medier flittigt, men tillægger ikke den form for læsning og skrivning nogen værdi. Det at læse og skrive er o.k. - bare ikke 'på bog'. Bogen opfatter de som en kedelig skoleaktivitet"(fra Indledning).
Kan vi finde en balance mellem barnets verden og interesser og samtidig medtænke og sikre de dannelsesidealer, skolen bygger på? Hvis det lykkes, vil børnene både udvikle deres læseevner, opleve læseglæde og bliver klogere på sig selv og verden.
Forfatterne giver en række bud på, hvordan vi som lærere, sammen med vores elever, kan arbejde hen imod målet at skabe, fremme og bevare læselysten. "Ved at fokusere på lysten sættes barnet i centrum, og læseundervisning og litteraturformidling bliver til noget, der former sig efter barnets interesser og dermed giver mening for barnet. Læreren skal have fornemmelse for og viden om de tekster, eleverne kan lide at læse, for at kunne skrue et undervisningsforløb sammen, der får dem på læsekrogen og gør dem til nysgerrige, aktive og deltagende parter. Barnets verden og interesser må forsøges indtænkt i skolens dannelsesidealer, så det sikres, at børnene både udvikler deres læseevner, oplever læseglæde og bliver klogere på sig selv og verden"(fra Indledning).
Bogen rummer 14 artikler. Nogle er skrevet af forskere, der har undersøgt, hvad motivation er, og hvordan man kan fremelske og fastholde læselyst. Andre er skrevet af lærere fra praksisfeltet, der giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med læselyst i undervisningen. Man kommer vidt omkring. Lige fra hjerneforskning, motivationsfaktorer i klasseværelset, højtlæsning og mundtlig formidling, idéer til tekstlæsning, skrivning og litteraturarbejde til undersøgelser af, hvor og hvordan børn oplever læselyst. Forfatterne er fra forskningsinstitutioner, fra læreruddannelsen og fra folkeskolen, de fleste fra Danmark, men også forskere fra Sverige, Norge og USA giver deres besyv med.
Artiklerne er præsenteret i en rækkefølge, hvor de tematisk hører sammen og kan gå i dialog med hinanden. Først sættes der fokus på vigtigheden af at blive en motiveret læser. Herefter sættes formidlingens rolle i spil. De sidste artikler koncentrerer sig om litteratur som kilde til læselyst.
Første artikel af Bo Steffensen argumenterer for, at læselyst både kan opstå via litteratur, der appellerer direkte til vores følelser og umiddelbare oplevelse, og via litteratur, der kræver mere bearbejdelse og tankevirksomhed.
Øistein Anmarkrud og Ivar Bråten skitserer motivationsbegrebet, og hvad der kendetegner et klasserum, hvor eleverne udviser interesse for og glæde ved deres arbejde.
I forlængelse af dette giver Lene Herholdt et konkret bud på, hvordan man kan skabe øget motivation i klasseværelset.
Anne E. Cunningham beskriver i sin artikel, hvordan læsning både udvikler kognitiv tænkning, ordforråd og viden om verden. Og hun tegner et billede af, hvad der kendetegner lystlæsere.
Jorun Smemo har undersøgt, hvad der kendetegner elever, der har mistet lysten til at læse. Hun fremlægger sine empiriske undersøgelser og arbejde med en gruppe læseulystne drenge - et projekt, der havde til formål at give dem læselysten tilbage.
Henriette Romme Lund har både interviewet børn, der elsker at læse, og børn, der hader at læse, og forsøger med udgangspunkt i børnenes udsagn at indkredse, hvad læselyst egentlig er.
En artikel af Jens Raahauge lovsynger højtlæsningens værdi og giver en række forslag til, hvordan og hvorfor man skal læse højt.
Frederikke Winther giver et indblik i teori og metode bag den mundtlige formidling.
Trine May argumenterer for, at vi i skolen må åbne børnenes øjne for fiktionen og give dem gode redskaber, så de kan forholde sig til fiktionen på et analytisk og reflekteret niveau.
Cecilie Eken fortæller om, hvordan hun i sine forfatterværksteder arbejder på at fremme skrivelyst, og understreger at skrive- og læselyst for hende hænger uløseligt sammen.
I en artikel af Jeppe Bundsgaard og Lisbeth Kühn pointeres, at det på skolens mellemtrin er på tide at bruge skønlitteraturen til det, den er god til - nemlig til at få indsigt i menneskelivets kompleksitet. De anbefaler at 'gøre noget' med litteraturen, fx filmatisere den.
Sofia Esmann fremhæver, at oplevelsen ved at læse kan kvalificeres ved, at eleverne hele tiden bringes et skridt videre på vejen mod litterær kompetence. Læreren skal derfor undervise i litteratur. Derved bliver oplevelsen styrket og ny erkendelse mulig.
Simon Skov Fougt argumenterer for at anvende raptekster som øjenåbnere og indfaldsvinkel til læselyst. Her kan skolen fange den gruppe elever, der ikke værdsætter lyrik eller litteratur, og give dem de sproglige kundskaber og det begrebsapparat, som på længere sigt kan give dem indsigt til også at nyde traditionel lyrik og anden litteratur.
Sidste artikel er af Caroline Liberg. Hun beskriver de muligheder, forskellige typer tekster giver læseren for at skabe forståelse. Mens nogle tekster lukker sig om sig selv, appellerer andre til, at læseren er aktiv i en meningsskabende proces, der kan være med til at skabe læselyst.
Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med eller er optaget af læselystens betydning for børns læring.
Sigrid Madsbjerg er læsekonsulent og forfatter til lærebøger og undervisningsmaterialer gennem 25 år. På Pædagogisk Psykologisk Rådgivning arbejder hun i et tværfagligt team med psykologer og talepædagoger.
Henriette Romme Lund, cand.mag. i litteraturvidenskab og kulturformidling med speciale i børne- og ungdomskultur, er ansat som kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning.

UDDRAG AF INDHOLD: Om at læse med hjernen eller hjertet - kognitive og emotive læseformer. Læsemotivation og motiverende læseundervisning. Læsemotivation - eksplicit undervisning gør det svære let. Hvorfor læsning er så vigtig. "Jeg kan lide at læse det, som jeg kan lide at læse" - et studie om drenge og engagement i læsning. Læselyst - hvad er det? Læs op - og slå på ordets strenge. Et retorisk blik på læselyst og litteraturformidling til børn. Hva' så dér - vil du læs' en ornlig syg historie? Lyst til ord - om skriveglæde i folkeskolen. Hvad litteraturen kan, er ofte det rigtige. Ældre tekster for nutidens unge. Du skal aldrig gi' en fuck for nogen so - raptekster som øjenåbner og indfaldsvinkel til læselyst. Tekster der engagerer. Stikord.

FORFATTERE: Sigrid Madsbjerg, Henriette Romme Lund, Bo Steffensen, Øistein Anmarkrud, Ivar Bråten, Lene Herholdt, Anne E. Cunningham, Jorun Smemo, Jens Raahauge, Frederikke Winther, Trine May, Cecilie Eken, Jeppe Bundsgaard, Lisbeth Kühn, Sofia Esmann, Simon Skov Fougt, Caroline Liberg.

UDGIVER:
Dansk psykologisk Forlag
Kongevejen 155, 2830 Virum
Tlf: 35 38 16 55, fax: 35 38 16 65
E-post: info@dpf.dk
Internet: www.dpf.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk