[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Vikingernes syn på militær og samfund. Belyst gennem skjaldenes fyrstedigtning. Af Rikke Malmros. 384 sider, 15 x 22,5 cm. Med 3 illustrationer. Pris kr 295,00 (ib.). Aarhus Universitetsforlag. Udgivet 30/4 2010.

Denne bog beskæftiger sig med fyrstedigtningen der opstod som officiel institution i det hedenske Norden. Den belyser fyrstedigtningens bidrag til studiet af vikingetiden, og fremdrager fyrsteskjaldenes generelle samfundsbillede.
Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda - fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for oldtidhistoriker Rikke Malmros' forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders hofpoesi - og omdrejningspunktet for denne bog.
I en række artikler betragtes vikingetidens samfund gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd. Myten om den nordiske oldtids brede folkestyrer spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Skandinaviens moderne demokratier, skønt den ikke har belæg i fyrstedigtningen. Gennem inddragelsen af skjaldenes vigtige, men forbigående digtning tegner Malmros et levende og nuanceret billede af det gamle Nordens skiftende politiske magtforhold, og historievidenskabelige konventioner underkastes en anderledes, kildekritisk behandling.
Bogens problemstilling består i at diskutere en teori "der i over 200 år har været fremherskende blandt danske historikere: Tesen om, at den nordiske oldtid udgjorde den oprindelige idealtilstand af økonomisk lighed og politisk demokrati og dannede et samfund, der havde en kongemagt med få officielle beføjelser og ringe reel magt. For udviklingen af det danske demokrati har det haft afgørende betydning, at historikere mente at kunne bevise, at dette var de nordiske folks ældste samfundssystem, folkelivets sande grund. Men nu har de nordiske parlamentariske demokratier længe været så fast forankrede, at de nok kan klare sig uden at skulle bygge på forestillingen om, at vore forfædre var sande demokrater. Bogens udgangspunkt er dens tese om, at vi i vikingetidens fyrsteskjalde har fået overladt et levn af tidens hofideologi, forestillinger, der blev hævdet af vikingetidens fyrster omgivet af deres hird, deres hof. [...] Skjaldenes fyrstedigtning er som genre propaganda, i høj grad normativ og ensidig, men bringer samtidige udsagn, der ikke findes andetsteds"(fra Forord).
Bogens artikler handler om skjaldenes syn på ledingen, men også om de hedenske og dernæst de tidligt kristne fyrsteskjaldes syn på hele samfundet. "I fyrstedigtningen møder vi det elvte århundredes nordiske statsteori, hvor samfundet ses som 'landets hær' med konger og lokale høvdinge som hærens offentlige ledere; de værger deres lande gennem krigsførelse, lovgivning og retshåndhævelse, mens landenes indbyggere bliver opbudt til forsvar og angreb, og alle mand bidrager til ledingsflåderne"(fra Leding og skjaldekvad).
Bogen indledes med en gennemgang af den danske forskning omkring ledingen - de tidligmiddelalderlige flådeordninger der kendes gennem højmiddelalderlige love fra alle tre skandinaviske riger.
Derefter følger en artikel om det 11. århundredes nordiske krigsflåder, deres teknologi og organisation og deres placering i samfundet. Emnet belyses ud fra den oldislandske skjaldedigtnings skibsbeskrivelser - adskilt fra de langt yngre sagaer. "Hvor sagaerne omtaler fåtallige flåder af forskelligt byggede, til dels meget store skibe, priser de 200-300 år ældre skjalde de talstærke, ensartede flåder af lette skibe. I modsætning til navnlig dansk historieskrivning priser skjaldene norske, danske og svenske ledingsflåder som herskerens opbud af landets bønder, der også i fredstid betragtes som hans personlige mænd." I artiklen anføres fyrstedigtningens vidnesbyrd om de skandinaviske ledingsflåder for hvert enkelt rige - og ledingsinstitutionen placeres inden for fyrsteskjaldenes almindelige samfundssyn.
De følgende to artikler beskæftiger sig med henholdsvis de hedenske og de tidligt kristne fyrsteskjaldes syn på samfundet. Først fremlægges fyrsteideologien i vikingetidens Norden som den forelå i det førkristne Norge, altså før herskerforestillinger og samfundsteori var kommet under direkte kirkelig indflydelse. Artiklen er baseret på fyrstedigtningens ældste værker, de hedenske lovdigte fra det tiende århundrede. Fyrstedigtningen holdt fyrsten fast på hans offentlige rolle i officielle kvad der blev fremført for ham og hans følge. Fremstillingen ser på skjaldenes opfattelse af folket, landet og herskeren. "For fyrsteskjaldene er et menneskeligt samfund: en hær, der har et land. [...] De hedenske fyrsteskjalde besynger samfundets indre sammenhæng med herskeren som den centrale skikkelse, der beskytter landet, leder folket, styrer hæren og står i forbindelse med det guddommelige." Dernæst følger en artikel som belyser kongemagt og leding i Norge og Danmark ud fra den tidlige kristne fyrstedigtning o. 1100. Det 11. århundredes kristne fyrsteskjalde udbygger deres forgængeres verdslige samfundssyn og bliver herunder langt mere detaljerede i deres behandling af de sociale forhold.
Bogens sidste artikel indeholder en diskussion med Niels Lund om gyldigheden af historiske slutninger baseret på den centrale skjaldedigtning, det tiende og ellevte århundredes fyrstekvad.
Bogens samling af artikler henvender sig til vikingeforskere af enhver art: historikere, arkæologer og filologer, og til alle med interesse for de nordiske rigers tidligste militære, sociale og politiske historie læst i lyset af et rigt kildemateriale.
Rikke Malmros, cand.phil., ph.d., er ansat ved afdeling for historie, Aarhus Universitet. Bogen er en samlet udgave af forskningsbidrag fra 1985 og fremefter.

UDDRAG AF INDHOLD: Den danske ledingsforsknings historie. Indledende bemærkninger til leding og skjaldekvad. Leding og skjaldekvad. Udvalgte problemer fra skandinavisk ledingsforskning. Udgaver og oversættelser af skjaldekvad. Skibe og flåder i arkæologi og sagaskrivning. Krigsskibe i arkæologi og skjaldedigtning. Krigsflåder i skjaldedigtningen. Den norske leding i skjaldekvadene. Den danske leding i skjaldekvadene. Den svenske leding i skjaldekvadene. Konge, hird og folk hos skjaldene. Den hedenske fyrstedigtnings samfundssyn. Fyrstedigtningen. Folket. Landet. Herskeren og hans slægt. Herskeren som hærfører. Hersker, folk og land. Herskeren og religionen. Kongemagt og leding i Norge og Danmark omkring 1100. Det ellevte århundredes fyrstedigtning. Kongen og stormændene. Kongen og bønderne. Ledingsflåden. Vikingevirksomhed og kongelig retshåndhævelse. Sven Estridsøns vej til magten. Vikingers afgift til kongen i følge Adam af Bremen. Lundebrevet og den private ejendomsret til jord. Folk og konge, hird og stormænd hos Ælnoth. Sven Aggesøn og Saxo, Erslev og Arup. Niels Lund og Knud den Helliges død. Fyrstedigtningens kildeværdi - en diskussion med Niels Lund.
Danish research in the early medieval leidangr. Leidangr and skaldic poetry. The pagan skaldic poets' view of society. Royal power and navy in Norway and Denmark about 1100. The authority of skaldic poetry as a historical source.
Skriftlige kilder - udgaver og oversættelser. Speciallitteratur om arkæologi og skibe. Historisk og filologisk litteratur. Skjalde-index. Navneindex.

UDGIVER:
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177, 8200 Århus N
Tlf: 89 42 53 70, fax: 89 42 53 80
Internet: www.unipress.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk