[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Otteogtyvende tværfaglige Vikingesymposium. Redigeret af Mette Bruus og Lars Bisgaard. 83 sider, 14,5 x 21 cm. Ill: 14 fotos, 8 tegninger, 9 kort. Pris kr 40,00. Forlaget Hikuin. Udgivet 2010.

I rækken af tværfaglige vikingesymposier, der siden 1982 årligt er afholdt på skift mellem universiteterne i Odense (Syddansk Universitet), Århus, København og Kiel, var Odense i 2009 vært. Denne udgivelse indeholder fem foredrag fra symposiet som med forskellige indfaldsvinkler behandler emner fra vikingernes verden.
Hovedtemaet er forholdet mellem Normandiet og Danmark, og emnet bliver belyst ud fra stednavne, helgener og historiografisk.
Jon A.P. Gissel indleder med et indlæg om Johannes Steenstrup og hans arbejde med vikingetidens historie der blev udmøntet i det store værk i fire bind Normannerne (1876-82) samt Normandiets Historie under de syv første Hertuger (1925). Artiklen karakteriserer Steenstrups værk og betragter dets baggrund i litteraturen. Steenstrup "vil gerne vise vikingernes kulturelle betydning; og her er retsvæsnet, hæren og stednavnene kernepunkter. Dette har nok en national betydning deri, at det viser Danmark som et land, der ikke udelukkende er modtagende, men også bidrager til europæisk kultur. I den retning har emnet haft mening for Steenstrup. Samtidig fremhæver han ikke vikingerne ensidigt, hvilket hans etiske vurderinger viser"(fra Konklusion).
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen beskæftiger sig dernæst med normanniske stednavne som kilde til vikingernes tilstedeværelse i Normandiet. I Normandiet har rigtig mange af bebyggelserne navne med endelsen -ville. Det er ikke endelsestypen -ville der indikerer skandinaviske relationer. "Det interessante, set med vikingeforskerøjne, er derimod de normanniske ville-navnes forled: For en meget stor andels vedkommende bærer normanniske ville-navne nemlig forled, der efter alt at dømme er baseret på personnavne af skandinavisk herkomst." Bebyggelserne har to-kulturelle navne - med skandinaviske forled og franske efterled. Vikingerne har utvivlsomt anlagt og ny-navngivet en del bebyggelser i Normandet, "men en stor del af bebyggelserne med skandinavisk navneindhold eksisterede formentlig allerede, da vikingerne kom til Normandiet, men da blot med andre navne."
Derefter en runologisk artikel af Lisbeth Imer om nogle af de ældste danske runesten (Malt-stenen, Faaborg-stenen, Nørre Herlev-stenen, Helnæs-stenen, Flemløse-stenen) og deres indskrifter. "Runestenene kan tolkes som aktører i de grænsemarkører, gravpladserne og vejforløbene har markeret og har måske været med til at understrege territoriegrænser og sætte navn på de implicerede parter."
Hans Frede Nielsen undersøger i sin artikel de sproglige ligheder hvormed man har forsøgt at underbygge antagelsen af en nærmere forbindelse med jysk og engelsk. Han foretager en kritisk gennemgang af forskningshistorien og af sproglige og andre forhold - og afviser at der skulle være et særligt nært slægtskab mellem jysk og engelsk
Lars Bisgaard afslutter udgivelsen med en artikel der fokuserer på en særlig gruppe af helgener i den tidlige fase af kirkens historie i Danmark, nemlig bretonske helgener. Af disse er der spor af mindst tre: skt. Samson, skt. Ethbin og skt. Judganoc. Samsons status i Bretagne i dag "svarer til den, som Ansgar har i Danmark. De huskes begge som landets første missionær. Det er efter al sandsynlighed denne Samson, som er afbildet på Halsted klosters store segl." Desuden findes skt Samson afbildet på Halsted klosters altertavle og på en billedsten i Halsted kirke. Halsted kloster på Vestlolland hører til de mindre klostre fra middelalderen uden synderlig rigdom og indflydelse. "Men Halsted havde en stor sjældenhed, som andre klostre måtte misunde. Det ejede nemlig hovedskallen af en helgen" - Samsons hoved. Samsons elev skt. Ethbin optræder som værnehelgen for et sidealter i Bøstrup herredskirke på Nordlangeland. "Navnet skt. Ethbin kan indføje sig i rækken af indicier for en kirke af høj ælde. Med Ethbin følger, at der dermed opstår en forbindelseslinje i det sydfynske stift mellem Halsted og Bøstrup, som vi ikke tidligere har kendt." Om skt. Judganoc gælder at det gamle bretonske navn blev opgivet da helgenen slog an i det frankiske område hvor han blev kendt som skt. Judocus/Josse. På dansk mødes begge de to navne som skt. Jodukus eller skt. Jost. Sankt Jodukus er den mest udbredte bretonske helgen i Danmark, hvilket der gøres nærmere rede for i artiklen.
Udgivelsen af indlæg fra de tværfaglige vikingesymposier er efterhånden blevet en væsentlig brik i den mangeartede forskning som med udgangspunkt i vikingetidens gådefulde verden drives rundt om på museer og universiteter.

UDDRAG AF INDHOLD: Johannes Steenstrup og Normannerne (af Jon A.P. Gissel). -ville vikinger i Normandiet; normanniske stednavne som kilde til vikingernes tilstedeværelse (af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen). Faaborg-stenen og de ældste danske runesten (af Lisbeth Imer). Forholdet mellem jysk og engelsk: en kritisk vurdering (af Hans Frede Nielsen). Bretonske helgener i Danmark (af Lars Bisgaard).

UDGIVERE:

Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Forlaget Hikuin
Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg
Tlf: 86 66 76 66
E-post: mtj@museumstjenesten.com
Internet: www.hikuin.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk