| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Konger, Flensborg og Sydslesvigs
danske mindretal. Kronikker af Lars
N. Henningsen i Flensborg Avis. 256 sider, 15,5 x 22,5 cm. Med 84
illustrationer (32 i farver). Pris kr 150,00 (ib.). Studieafdelingen ved
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Udgivet 2010.
Bogen er en slags dansk mini-Sydslesvig-historie.
Dens 37 kapitler er samlet i tre hovedafsnit, som hver for sig fortæller
vigtige sider af historien om det danske mindretal i Sydslesvig og dets
liv i dag.
Loyalitet mod de danske
konger har altid været et vigtigt element i mindretallets danskhed.
8 kapitler fortæller om kongebesøg i Sydslesvig gennem århundreder,
om offentlige kongetafler, soldatermønstringer, Frederik 7.s festlige
og fugtige besøg, jernbaneindvielser, konger der overvågede
de mindste småting helt ud i Sydslesvigs fjerneste sogn - osv.
Flensborg er Sydslesvigs
hovedby med intense kontakter nordpå. I 14 kapitler fortælles
om storbyen med ældgamle danske foreninger, om livet i 1850'erne,
om afstemningskamp - og også om dansk-tysk kulturhistorie i resten
af Sydslesvig. Denne del indeholder bl.a. kapitler om Flensborghus som
udtryk for tidligere tiders sociale forsorg, om St. Knudsgildet - det
ældste af Flensborgs gamle borgersammenslutninger, om dagligliv
og forlystelser i Flensborg i 1850'erne, om modsætninger ved folkeafstemningen
og den efterfølgende grænsedragning i 1920, om svælget
mellem by og land i midten af 1800-tallet.
Endelig giver 15 kapitler
et bredt indblik i mange sider af mindretalshistorien - kontakterne nordpå,
foreningsliv, gammeldanskere og nydanskere - og om den evige spænding
mellem sindelag og sprog i Sydslesvig. Her er bl.a. kapitler om aktiviteter
i studenterforeningen Heimdal gennem 1900-tallet, om inflationstiden i
begyndelsen af 1920'erne hvor et par træsko kostede tre millioner
mark, om arbejdet for at få politisk indflydelse ved valgene, om
oprettelsen af Slesvigsk Kreditforening i 1927, om spejderbevægelsen
og spejdernes plads mellem det nationale og det internationale, om de
mange vanskeligheder ved grænsepassage i de første år
efter 1945, om 'feriebørnsrejserne' - ferieophold i Danmark for
børn fra Sydslesvig, om forskelle mellem de tyske skoler og de
danske skoler i 1940'erne.
Bogen afsluttes med
en bibliograf på ca. 225 numre over artikler og bøger af
Lars N. Henningsen.
F ortællingerne
udkom oprindelig som kronikker i Flensborg Avis. De er udgivet som festskrift
til forfatterens 60 års dag.
Lars N. Henningsen (f.
1950), dr.phil., er leder af Arkivet og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek
for Sydslesvig.
UDDRAG AF INDHOLD: Konger,
dronninger - og Sydslesvig. Kongebesøg på Dannevirke.
Dronningens fødselsdag - aktuel som altid. Konger på biblioteket.
Myten om Christians jagtslot. Jernbaneskål for dronning Victoria.
Flensborg - det øvrige Sydslesvig. Flensborghus
gennem tiderne. Flensborgs ærværdige gilde. Storbyen Flensborg
i 1850'erne. Baller og Angelforlystelser 1853-54. Isted, Dannevirke og
Slesvig 1854. Da Flensborg blev international i 1920. Plakatkrig og afstemningssejr
10. februar 1920. Møder, flag og afstemningsnederlag i 1920. Borgerlige
Angel-bønder. Det rå Humtrup og det fine Flensborg. Det
danske mindretal - og dets venner. Studenterforeningen Heimdal
1896-1996. Danskhed i Egernførde. Kirkevang i 70 år. Ungdomsforening
i 70 år. Spejdere mellem nazisme, det nationale og det internationale.
Grænsen og mindretallene. Øster Ørsted 1946-47 - og
hjælpen nordfra. Feriebørn og Danmarksbillede. Derfor kom
jeg i dansk skole. Skovlund og Sydslesvig. Sprog og kultur - en evig spænding.
Bibliografi over Lars
N. Henningsens skrifter.
UDGIVER:
Studieafdelingen ved
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Postboks 528, 6330 Padborg
Tlf: (0049) 461 86 97
190, fax: (0049) 461 86 97 222
E-post: ej@dcbib.dk
Internet: www.dcbib.dk/studieafdelingen
EKSPEDITION:
Padborg Bog & Idé
Nørregade 16,
6330 Padborg
Tlf: 74 67 31 08, fax:
74 67 57 16
E-post: 6980@bogpost.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|