[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Sønderjylland i 1933. Redigeret af Birgitte Herreborg Thomsen og Henrik Skov Kristensen. 153 sider, 21,5 x 21,5 cm. Med 58 illustrationer (4 i farver). Pris kr 198,00 (ib.). Historisk Samfund for Sønderjylland. Udgivet 2010.

En antologi om mellemkrigstidens alvorligste krise i Sønderjylland. En række historikere med indgående kendskab til grænselandet behandler i bogen en vigtig periode i Sønderjyllands historie.
Mellemkrigstidens sønderjyske historie nord for den nye grænse af 1920 har to sider. Den ene side er det lange, seje træk for at integrere landsdelen i Danmark - genforeningsarbejdet. Den anden side er de ofte turbulente begivenheder på de nationalpolitiske, partipolitiske og økonomiske områder.
I 1933 opstod den hidtil alvorligste af mellemkrigstidens kriser for det danske greb om den sønderjyske landsdel. "1930'ernes økonomiske krise var nu på sit højdepunkt med hidtil uset mange tvangsauktioner i landbruget og massearbejdsløshed i de andre erhverv. En ny krisebevægelse, Landbrugernes Sammenslutning, tordnede mod 'systemet' og vandt stærkt frem blandt såvel dansk- som tysksindede. Hitlers magtovertagelse i Tyskland den 30. januar 1933 fremkaldte en euforisk stemning i nationalistiske kredse i Slesvig-Holsten, der åbent krævede en revision af 1920-grænsen. I det tyske mindretal skabte dette nyt håb, og en nazificering opnåede hurtigt resultater. I Danmark skabte det nye styre vældig usikkerhed om tysk udenrigspolitik, og den nazistiske ideologi fandt også nord for grænsen sine efterlignere, som truede den demokratiske samfundsorden. Det danske tag i den sønderjyske landsdel var dermed i krise på mange planer, men en kraftig dansk mobilisering foregik med de nye organisationer Det Unge Grænseværn og Grænsesognenes Danske Samfund, og arbejderbevægelsen tonede efter en årrække med national afholdenhed rent dansk flag. Det viste sig snart, at Berlin ikke var indstillet på en grænseflytning mod nord - men hvor sikker kunne man være i længden?"(fra Sønderjylland i 1933 - introduktion af Hans Schultz Hansen).
Sønderjylland i 1933 handler om de forskellige sider af denne krise. Bogens første artikel beskæftiger sig med ensretningen i Sydslesvig og det danske mindretals vilkår under det nye nazistiske styre i Tyskland. Der skete en gradvis udelukkelse af det danske mindretal fra næsten alle sider af det offentlige liv - blandt andet med udrensninger i embedsapparatet og andre afskedigelser, med boykot af danske handlende, med ydmygelser af og overgreb mod danske sydslesvigere, med brug af socialhjælp som pression. For det danske mindretals enkelte medlemmer blev det nærmest umuligt af fungere normalt i det ensrettede nationalsocialistiske samfund.
Derefter følger en artikel om de slesvig-holstenske nazisters grænseflytningsoffensiv 'Påskeblæsten'. Den 30. januar 1933 indledte nogle fremtrædende slesvig-holstenske nazister et verbalt stormløb mod grænsen. "Med opbydelse af al nazistisk kampvilje tog stormløbet sigte på at nazificere det tyske mindretal i Nordslesvig så hurtigt som muligt og samtidig tilkæmpe sig et 'Heim ins Reich', dvs. en revision af grænsen fra 1920 i tysk favør. [...] Selv om Påskeblæsten blev neddæmpet og senere afblæst af tyske regeringskredse i Berlin, efterlod den en følelse af utryghed i Danmark, som nu havde oplevet sin første direkte konfrontation med det nazistiske Tyskland."
To af bogens artikler handler om nazismens fremvækst nord for grænsen - om den begyndende nazificering og ensretning af det tyske mindretal i Nordslesvig, og om tilblivelsen af Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti (DNSAP) med Frits Clausen som fører.
Bogen indeholder også en artikel om landbrugskrisen der ramte landbruget i 1930-33 med faldende afsætningspriser, og om krisebevægelsen Landbrugernes Sammenslutning (LS) der blev stiftet i 1933, men hurtigt fik en stærk bastion i Sønderjylland.
Endvidere indeholder bogen en artikel om anti-nazisme og anti-nazister i Sønderjylland. Det var en broget forsamling der strakte sig over næsten hele det politiske spektrum - fra national-konservative kræfter inden for KU, over liberal-konservative, videre over liberale højskole- og venstrekredse der tog afstand ud fra et liberalt og grundtvigsk frihedssyn og endelig til ud på den venstre fløj med socialdemokrater, fagbevægelse, kulturradikale og kommunister. "Nogen tog afstand fra nazismen på et nationalt grundlag, andre på et demokratisk eller socialistisk. Over hele det politiske spektrum var man dog temmelig enige om at tage afstand fra den konkrete vold og undertrykkelse, der bevisligt fandt sted i Hitlers Tyskland, skønt den borgerlige fløj generelt havde vanskeligere ved at tro på de mange beretninger om grusomheder i Tyskland end den socialistiske fløj."
Bogen afsluttes med artikler om oprettelsen af to nye grænselandsorganisationer for at styrke den nationale front i grænselandet som modtræk mod de slesvig-holstenske nazisters aktiviteter - Grænsesognenes Danske Samfund og Det Unge Grænseværn.
Birgitte Herreborg Thomsen, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Gl.-Tønder Kommune.
Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Nationalmuseet, ph.d., leder af Frøslevlejrens Museum.

UDDRAG AF INDHOLD: Sønderjylland i 1933 - introduktion. Ensretningen og de danske sydslesvigere. Påskeblæsten 1933 - forløb, reaktioner og betydning. Nazificeringen af det tyske mindretal i 1933. Landbrugskrisen, LS og Nordslesvigsk Manifest. Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti - DNSAP. Nazi-fascination og anti-nazisme i Sønderjylland 1933. Oprettelsen af Grænsesognenes Danske Samfund i 1933. Det Unge Grænseværn. Kilder og litteratur. Navne- og stedregister.

FORFATTERE: René Rasmussen, Peter Hopp, Henrik Becker-Christensen, Morten Andersen, Hans Schultz Hansen, Axel Johnsen.

UDGIVER:
Historisk Samfund for Sønderjylland
Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa
Tlf: 74 62 46 83
E-post: hssdj@hssdj.dk
Internet: www.hssdj.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk